Smart Cities – Byernes vej til bæredygtighed kræver aktivering af data

Hvis smarte, klimaeffektive byer skal blive virkelighed, kræver det, at både borgere og kommuner deltager langt mere aktivt – for eksempel gennem energifællesskaber. Det var blandt budskaberne, da Københavns Universitet afholdt event om smarte byer. De Frie Energiselskaber tilføjer, at aktivering af data i den forbindelse er afgørende.

 ”100 klimaneutrale byer i 2030 af og for borgere”. Det er EU’s mål, som dekan Katrine Krogh Andersen fra SCIENCE på Københavns Universitet, brugte som indgang til at åbne event om smarte byer. I sit indlæg understregede hun, hvorfor netop byer er i fokus:

”Byer dækker 3 pct. af landet på kloden, men de udleder hele 72 pct. af drivhusgasserne. Borgerinvolvering spiller en afgørende rolle i løsningen på den udfordring, og mange af byerne har været i gang, men det er nu i det kommende årti, at transformationen for alvor kommer til at ske”.

Vejen til øget deltagelse har EU med to nye direktiver skabt nye muligheder for. Direktiverne giver blandt andet mulighed for at oprette lokale energifællesskaber, som selv producerer, lagrer, aggregerer eller sælger el.

Brug for forandring
Adm. direktør Jette Miller, De Frie Energiselskaber, som blandt andet deltager i forskningsprojektet ”The Energy Collective” på DTU, var med på dagens arrangement. Om udviklingen mod forbrugernes aktivering i smarte byer, siger hun,:

”KU leverede en spændende ramme for at drøfte smarte byer. Smart cities er jo langt mere end en smart energiby, en smart sundhedsby eller en sund transportby. Det er integrationen på tværs af traditionelle sektorer, som er interessant”. siger Jette Miller og uddyber:

”Forudsætningen for en omkostningseffektiv grøn omstilling, som vi kan nå i mål med før 2030, er at vi aktiverer data. Vi går i øjeblikket fra at kunne udvikle nye services baseret på historiske data til data i realtid, når vi taler eksempelvis strømforbrug. Med den forventelige eksplosion i antallet af målere og sensorer indenfor hele energipaletten i borgernes hjem, så kan transformationen accelereres”.

Der findes dog i dag en række barrierer for aktivering af data. De er beskrevet i De Frie Energiselskabers nyligt udgivne rapport om elmarkedet.

Den smarte by
Transformationen mod smarte byer kommer blandt andet til udtryk gennem de energifællesskaber, som professor i antropologi Simon Lex fra Københavns Universitet forsker i. Ved arrangementet fortalte han blandt andet om energifællesskabernes muligheder for at skabe radikal forandring:

”Vi har en vision om den smarte by. Borgerne befinder sig lidt væk fra det her lige nu, men de nye, lokale energifællesskaber er en del af energiomstillingen. Ud over det konkrete energiprojekt, så kan de nye fællesskaber give anledning til andre grønne tiltag, fordi borgerne gennem projekterne bliver mere opmærksomme på, hvad de selv kan gøre”. 

Kommuner skal være del af fællesskabet
Borgernes interesse og inddragelse i fællesskaber opfordrede Simon Lex blandt andet at kommunerne til at gå mere ind i:

”Kommunerne skulle måske bruge flere ressourcer ikke bare på at facilitere lokale fællesskaber, men måske i virkeligheden på at være selve fællesskabet i stedet for at stå udenfor og kigge ind på fællesskabet”.

Kommunerne kan ifølge Simon Lex gøre mere for at motivere borgerne til at indgå i nye lokalt forankrede fællesskaber – og for at få dem involveret på tværs. Borgerne vil gerne ændre, men de har også fokus på, at det må ikke gå ud over komfort. Der er ifølge Simon Lex en erkendelse og forståelse for behovet, men ifølge hans studier kan der sættes spørgsmål ved betalingsvilligheden.

Den konklusion bakkes op af De Frie Energiselskabers rapport om fremtidens energisystem, hvor det fremgår, at de økonomiske incitamenter skal være langt kraftigere end tilfældet er i dag, hvis forbrugerne skal motiveres til at flytte deres elforbrug. Rapporten kan læses her.

Måske du også kunne være interesseret i at læse:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *