Slut med elkundernes dobbeltbetaling

Når danske forbrugere og virksomheder betaler for meget for deres energi, har det samme effekt på vores konkurrenceevne som en indirekte skat. Derfor lettes elkundernes regninger nu for dobbeltbetaling.

Omkostningseffektive forsyningssektorer styrker vores konkurrenceevne. Derfor har vi en interesse i, at vores forsyningsmonopoler fokuserer på deres kerneopgaver og på, at omkostningseffektivitet afspejles i priserne.

Helt konkret så drejer det sig om, de omkostninger, der knytter sig til de administrative og kunderelaterede opgaver, som elnetselskaberne stoppede med at løse d. 1. april 2016. Det gælder blandt andet den løbende kundekontakt, modtagelse af fejlmeldinger og udsendelse af regninger. Opgaverne ligger i dag hos elhandelsselskaberne. Om det siger Jette Miller, adm. direktør i De Frie Energiselskaber:

Klima-, Forsynings- og Energiminister, Lars Christian Lilleholt til JP Finans

“Forbrugerne har betalt to gange for den samme vare – og det er vel og mærke i et
omfang, der fortsat ikke er overblik over. Opgaven med at kortlægge omfanget ligger nu hos Forsyningstilsynet.”
, Jette Miller og fortsætter: “Forbrugerne skal have vished for, at dobbeltbetalingen stopper, og at de får pengene tilbage. Ellers lykkes Regeringen jo ikke med effektiviseringen.”

Regeringen var meget præcis på netop dette punkt, da Forsyningsstrategien blev lavet tilbage i 2016. Her blev der slået to streger under, at netselskabernes indtægtsrammer skulle justeres for “De opgaver som ikke længere varetages af netvirksomhederne som følge af engrosmodellen.”.

Forbrugerne betaler dobbelt

Nu har Forsyningstilsynet taget hul på arbejdet med at kortlægge, hvor mange penge der er tale om. Selv har elnetselskaberne indberettet, at de bruger et større trecifret millionbeløb på de to poster, kunderelaterede omkostninger og administration – her for perioden 2010 – 2015:

Tabel 1. Netselskabernes indberettede kunderelaterede omk. og administrationsomk. (2010-2015)

 

Kilde: Energitilsynet har på mail d. 30. juni 2016 fremsendt skema, der viser netselskabernes indberetninger

Som tabellen viser, er der i 2015 tale om et samlet træk på forbrugernes elregninger i størrelsesordenen 677 mio. kr. Dette er det maksimale potentiale, som staten står over for at kunne lette fra elnetselskabernes opkrævninger hos forbrugerne. Beløbet kan dog være mindre, idet netselskaberne fortsat har andre administrationsomkostninger.

Kortlægning af økonomi

Kortlægningen af økonomien bag regningerne til de opgaver, der ikke længere løses, ligger hos Forsyningstilsynet, der netop har påbegyndt arbejdet med at kortlægge omfanget.

Der er to steder, som De Frie Energiselskaber anbefaler, at Forsyningstilsynet kan kigge hen:

  • Selskabernes forbrug på kunderelaterede omkostninger og til administration
  • Selskabernes aftaler med det selskab, der løser deres opgaver

Sidstnævnte vil formentlig give et relativt præcist billede, fordi netselskaberne oftest ingen eller få ansatte har. Neden for er et udpluk fra netselskabernes egne årsrapporter:

Tabel 2. Antal kunder og ansatte i udvalgte netselskaber (2015)

 

Kilde: Selskabernes indberetning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Som det fremgår af opgørelsen er der ingen sammenhæng mellem antal kunder, størrelse af virksomhed og antal ansatte i netselskabet. Netselskabernes opgaver løses ofte i de såkaldte arme – og benselskaber, dvs. koncerninterne søsterselskaber, der laver service – og administration for hele koncernen.

Disse selskaber servicerer også resten af koncernen med opgaveløsning inden for f.eks. administration, kontor, fakturering ift. husleje, inddrivelse mv. Koncerner kan have op mod 25 forskellige CVR-registrerede selskaber med hver deres ledelse og bestyrelse.

Idet netselskaberne udliciterer deres opgaver og skal gøre det på markedsmæssige vilkår, så kan Forsyningstilsynet også validere omkostningerne i de koncerninterne aftaler. Dem har de adgang til som tilsynsmyndighed.

Pengene tilbage til forbrugerne

Når De Frie Energiselskaber anbefaler en grundig proces her, så skyldes det at udmeldte besparelser i politiske forlig ofte ikke bliver høstet i praksis. Det er derfor afgørende, at myndighederne har målrettet fokus på først at realisere effektiviseringsgevinsterne og dernæst, at pengene udbetales til forbrugerne. Der er ingen reel høst af effektiviseringsgevinsten, hvis ikke pengene kommer til udbetaling – og dermed vil tiltaget ikke få den tilsigtede økonomiske effekt.

Læs mere:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *