Forsyningspligten forsvinder ikke helt 1. april 2016. Der er fortsat geografiske områder, hvor visse forbrugere har forsyningspligt, efter de nye regler træder i kraft.

Det gamle system (forsyningspligten) – som det nye system (leveringsplID-100383193igten) afløser – ophører først helt i 2017. Der er nemlig ni gamle monopolområder, hvor forsyningspligten ikke har været i udbud:

  • SK Forsyning (udløber 15. maj 2017)
  • Østkraft (udløber 30. april 2017)
  • AKE Forsyning A/S & Aalborg City Forsyning (udløber 17. maj 2017)
  • VERDO Hillerød Elforsyning A/S (udløber 12. maj 2017)
  • Energi Fyn Handel A/S (udløber 16. maj 2017)
  • FFV Energi og Miljø A/S (udløber 16. ,maj 2017)
  • SEF Forsyning A/S (udløber 1. maj 2017)
  • Midtfyns Elforsyning Forsyningspligt A/S
  • Nr. Broby-Vøjstrup Forsyningspligt ApS

Elmarkedet har været liberaliseret siden 2003, hvor det blev muligt at vælge lige præcis den elleverandør, som den enkelte kunde ønskede. Én af grundende var den såkaldte forsyningspligt, hvor man som forbruger automatisk blev tildelt et prisreguleret produkt.

Men i 2012 erkendte regeringen, at forsyningspligten havde været administreret ulovligt i ti år. Det satte gang i de lovændringer, der var forløberen for det nye system som vi ser nu, nemlig leveringspligten.

Status 1. januar 2015 var, at 8,1 pct. af alle private husstandskunder stadig modtog forsyningspligt jf. listen ovenfor.

Hvis du bor i et område, hvor det gamle system fortsætter, så vil du som elkunde fortsat være omfattet af reglerne for forsyningspligt. Hvis du flytter ind i et af ovenstående områder – og du ikke aktivt vælger din elhandler, så vil du automatisk få leveret produktet ”forsyningspligt-el” fra den leverandør, der har retten til at levere i dit geografiske område.

Fakta om forsyningspligt

  • Priserne gælder for et kvartal, og alle priser skal anmeldes til Energitilsynet.
  • Energitilsynet kontrollerer, at priserne ikke overstiger den fastsatte grænse. Hvis de anmeldte priser ligger over den fastsatte grænse, bliver de pågældende selskaber pålagt at sænke prisen.
  • Energitilsynet anvender en metode, der er udtryk for et konkurrenceudsat prisniveau i markedet. De anmeldte og godkendte priser bliver offentliggjort på Energitilsynets hjemmeside.
  • Kunderne til forsyningspligtig el er først og fremmest private husholdninger og mindre erhvervsvirksomheder.

Kilde: Energitilsynet (2015).

GRATIS! Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Her får du spændende nyt fra energibranchen samt nye perspektiver på det el- og gasmarked, du tror, du kender. Du kan når som helst annullere din tilmelding. Nyhedsbrevet udkommer 10 gange om året.
Vi glæder os til at høre fra dig!