Fra monopol til marked: Konkurrencen på elmarkedet halter

Effektive markeder er en vigtig driver for samfundets vækst og udvikling – og ikke mindst for vores konkurrenceevne. Fakta på elmarkedet viser, at ganske lidt har flyttet sig siden eksempelvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse i 2011.

Konkurrence og velfungerende energimarkeder debatterer De Frie Energiselskaber ofte. Senest på Folkemødet sammen med en række toneangivende ledere på energiområdet – herunder departementschef Thomas Egebo, Energiministeriet, adm.dir. Ole Hvelplund, NGF Nature Energy samt vicedirektør Carsten Smidt, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I forlængelse af vores debataktiviteter foråret 2016 er her vores sommerstatus på konkurrencen på elmarkedet:

Elmarkedet fungerer ikke optimalt
Konkurrencen på elmarkedet er langt fra toptunet. Kun ca. 7 pct. af kunderne skiftede elleverandør i 2015. I tillæg hertil består elmarkedet primært af en række geografiske monopoler, der har op mod 90 pct. af deres kunder i eget lokale område:

Figur 1. De Frie Energiselskaber: ”Jo mere blåt – jo mere lokalt monopol” (2016).

Skærmbillede 2016-04-08 kl. 18.45.53

Kilde: Energinet (2016, side 8): ”Detailmarkedsrapport nr. 2”.

Figuren her fra Energinet.dk’s Detailmarkedsrapport 2016. Den viser en høj markedskoncentration. Populært sagt betyder det: Jo mere blåt – jo mere lokalt monopol. Og såvel markedskoncentration som antal årlige kundeskift har ændret sig marginalt siden Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse tilbage i 2011. Vi mangler fortsat at se den fulde økonomiske – og markedsmæssige effekt af et liberaliseret elmarked.

Markeder lider under fraværet af konkurrence
Men hvad betyder det for konkurrencen elmarkedet, at den er kendetegnet ved lokale, geografisk afgrænsede de facto monopoler? Det betyder, at interessen for at fastholde egne kunder lokalt er stor. I disse år forstærkes den – også helt rationelt økonomisk – ved især andelsselskabernes ønske om at stå endnu stærkere lokalt. Det forstærker den geografiske de fakto monopolsituation.

Ressourcerne hos selskaberne bruges i vid udstrækning til at beskytte nuværende kundebase og på vinde kunder tilbage, fremfor med aktiv markedsføringsindsats at vinde konkurrenternes kunder i andre områder. Hvis interessen for det var til stede blandt de konkurrerende selskaber, så ville forbrugerne få langt mere information om mulighederne på elmarkedet. Interessen for at erobre nye kunder andre steder i landet er ganske enkelt for lav.

Det forhold udgør en kraftig bremse for i hvor stor udtrækning, vi som samfund er i stand til høste de gevinster, der eksisterer ved instrumentet konkurrenceudsættelse i energimarkedet.

Tæt koncernforbindelse bremser konkurrencen
Tætte koncernforbindelser mellem netselskaber og handelsselskaber er en yderligere kraftig bremse på konkurrencen. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der er statens rådgiver indenfor konkurrence, så er sammensmeltningen af koncernernes selskaber netop eet af fire forhold, der fortsat udgør en væsentlig udfordring på elmarkedet:

Figur 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Fortsat udfordringer i elmarkedet (2015).

kfst
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2015).

Koncernforbindelser skader konkurrencen, fordi de giver konkurrenceudsatte koncernforbundne selskaber fordele, som andre selskaber ikke har. Det kan eksempelvis være afholdelse af omkostninger i andre forretningsområder end der, hvor opgaverne rent faktisk afvikles. Det er eksempelvis stærkt konkurrenceforvridende, at koncernforbundne energiselskaber nu på mere end 10. år deler eksempelvis logo og identitet på tværs af monopolforretning og kommerciel forretning. Du ser et par eksempler på det her:

Figur 3. Netselskaberne har ikke særskilt identitet (2016).

Skærmbillede 2016-03-22 kl. 16.19.25
Kilde: Energiselskabernes egne hjemmesider (2016).

Det giver sig selv, at det skaber attraktive muligheder for forvirring og forveksling hos kunderne, når det stort set er umuligt at kende forskel på selskabernes navnetræk og logo. Ændringen heraf kan kun gå for langsomt – og med den skal der i øvrigt helt naturligt også efterfølges en klar funktionel adskillelse af selskaberne således, at fair og lige konkurrence fremmes yderligere på de kommercielle markeder. Det er forudsætningen for, at konkurrence som instrument overhovedet kommer til at virke til gavn for samfund og forbrugere.

ESO skal konkurrenceudsættes
Konkurrenceudsættelse af opgaver er et andet politisk instrument, der kan bidrage til at sætte gang i konkurrencen. Her fremhæver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at bl.a. ESO (Energispareindsatsen), der årligt koster forbrugerne i omegnen af 2 mia. kr. (2015), som een af udfordringerne. Foreningens holdning til ESO kan du læse vores holdning til bl.a. her: Altinget – “Den virkelige energipolitiske skandale”  og her: Altinget – “Pengespild, kassetænkning og spekulation giver dyre energibesparelser“.

De koncernforbundne monopolselskabers eneret til at indgå aftale med ministeren om ESO – herunder deres fulde ret til at give alle og samtlige af ESO-opgaverne til deres egne selskaber interne selskaber er dybt konkurrenceforvridende. Det resulterer i en markedsafskærmning, som forhindrer effektivt prispres og dermed også, at de samlede omkostninger til energibesparelser aktivt holdes nede. Udover at have skabt ordningen, der er skabt til kun at drive omkostningerne i vejret, så strider indretningen af den danske ESO også med EU-retten – herunder energieffektivitetsdirektivet. Der er et presserende behov for at få styr på ordningens økonomi såvel som ordningens lovmæssighed.

Ændringer nødvendige
Status på konkurrencesituationen er, at vi med flere allerede identificerede håndtag – herunder tiltag, der er anbefalet af statens egen rådgiver indenfor konkurrenceområdet, kan få konkurrencen på energimarkederne til at fungere bedre. Det er afgørende for, at vi kan få et effektivt energimarked, der kan bidrage til samfundets konkurrenceevne, vækst og udvikling.

 

Måske du også kunne være interesseret i at læse om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *