Elselskaber fylder i egne lommer

Elselskaberne har brugt tilskudsordning til at fylde i egne lommer

ANALYSE: Mens gas- og olieselskaberne har udbetalt tilskud direkte til kunderne, havde især elselskaberne i tilsyneladende mere travlt med at fylde i egne lommer i 2015.

Danskernes øremærkede milliard-midler til energibesparelser, der finansieres via forbrugernes energiregninger, har i et år været gransket grundigt af Rigsrevisionen. Statsrevisorerne bad bl.a. om en undersøgelse af, om reglerne er omgået.

Det har der flere rigtig gode grunde til. Én af dem er, at omkostningerne er eksploderet.

Elnetselskaberne handler med sig selv
I 2015 sammenlignede Deloitte i en undersøgelse af Energispareordningen omkostningerne mellem brancherne: El, fjernvarme, gas og olie. Det gav følgende resultat:

Figur 1. Fordeling af branchernes ESO-omkostninger (i pct.).

Kilde: Deloittes evaluering (2015:84).

Fordelingen af omkostninger siger noget om pengestrømmene og viser klare tendenser på brancheniveau. Som i alle øvrige indberetninger, siger elselskaberne, at de også her har haft vanskeligheder med at foretage opdelingerne.

Men sjuskede indberetninger eller ej, så dokumenterer Deloitte, at elnetselskaberne i 2013 i langt hørere grad end eksempelvis gas- og olieselskaberne – og i dobbelt så stor udstrækning som varmeselskaberne – aktivt bruger ESO-ordningen til at fylde i egne lommer, hvorved knap 40 procent af elnetselskabernes omkostninger til energispareordningen afholdes indenfor koncernens egne mure.

Det er uklart, hvor meget forbrugerne skal punge ud for disse handler. Det skyldes det forhold, at man ikke krone for krone kan følge pengene. Dette er i sig selv dybt problematisk, idet der er tale om monopolpenge, som staten skal vogte lige så tæt som skatteopkrævede penge.

Der er ingen, der er i stand til at svare på, hvor mange af de øremærkede midler, der præcist er havnet ude hos forbrugerne – og hvor mange der er havnet i selskabernes dybe lommer.

Interne lukrative handler fordyrer ESO mærkbart
Det fordyrer ordningen mærkbart, at forbrugernes penge øremærket energibesparelser ender som fyld i lommerne i elkoncernerne. Den manøvre gør ordningen dyrere, fordi konkurrence bliver ubrugeligt som instrument til at holde priserne og omkostningerne nede. Der er ingen viden om, hvor meget profit, der aflejres i koncernerne via de mange interne handler med energibesparelser.

Deloittes kritiske analyse af Energispareordningen (2015:97) dokumenterer også, at den kontante konsekvens af, at selskaberne giver opgaverne til deres egne søsterselskaber er en meromkostning. Deloitte skriver: ”Tilsvarende er omkostningerne 4,9 øre/kWh højere for de elnetselskaber, der har et koncernforbundet selskab til at håndtere forpligtelsen, end de der har et eksternt til at håndtere forpligtelsen”. Meromkostningen er beregnet med et signifikansniveau på 95, hvilket fjerner enhver tvivl omkring beregningen.

Havde myndighederne fulgt op i fornødent omfang på ordningens omkostningseffektivitet, så kunne elkunderne således være sparet for en merregning på minimum 50 mio. kr. i 2013. 

Elselskaberne er et dyrt valg
En anden måde at undersøge det økonomiske potentiale er myndighedernes årlige opgørelse over prisforskelle mellem brancherne. Den viser, at elnetselskaberne har brug for langt flere penge for at realisere helt nøjagtigt den samme mængde besparelse som andre brancher. Situationen er 100 pct. sammenlignelig, fordi alle selskaber må lave besparelser indenfor alle energiarter – og det geografisk set i hele landet.

I 2015 er elselskaberne knap 10 ører dyrere end den billigste branche (oliebranchen). Havde elselskaberne fået et nej fra myndighederne til deres vilde omkostninger alene på baggrund af benchmark, så kunne elkunderne have sparet 120 mio. kr. i 2015. Dette kunne ske alene ved, at myndighederne med udgangspunkt i den sammenligning af omkostningerne på tværs af brancher meddelte, at elnetselskaberne ikke kunne få lov til at opkræve højere omkostninger hos kunderne end hvad de, der var billigst til opgaven (olieselskaberne) kunne løse opgaven til.

Udsigt til fortsat vilde omkostninger
Det er muligt, at den offentlige omtale af problemerne har lagt en dæmper lysten til at lade omkostningerne stige til himmels. Men reelt set så kan forbrugerne intet gøre. De kan intet få at vide om, hvad præcis deres penge er brugt til – og de kan heller ikke klage. Elselskaberne har nemlig indrettet deres aftale med ministeren således, at en reel klagemulighed til Energistyrelsen eller Energitilsynet ikke eksisterer.

Energispareordningen fik Statsrevisorerne til at give ordningen kritik på niveau 6 ud af 9 mulige september 2017. Trods den kradse kritik kan forbrugerne intet gøre. De kan kun passivt se til, at deres penge øremærket energibesparelser fortsat varmer i elselskabernes lommer fremfor at gavne forobrugerne og klimaet.

Måske du også er interesset i at læse om: