Energi: Her er inspirationsliste med +100 kvindelige energieksperter

Det er spild af talent, hvis der er kun er fokus på kvinderne een dag om året nemlig på Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts. Derfor har De Frie Energiselskaber sammen med Dansk Fjernvarme lavet en inspirationsliste med + 100  kvindelige energieksperter. Håbet er at den hurtigt bliver længere – og at den bliver brugt. 

Som branchemediet Energiwatch skrev i går, så har de to brancheorganisationer Dansk Fjernvarme og De Frie Energiselskaber samlet en liste med +100 kvindelige energieksperter.

Brug for forandring

Direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen forklarer:

“I Dansk Fjernvarme arbejder vi med FN’s verdensmål. Også verdensmål nummer fem om ligestilling. Dels prøver vi selv at finde kvindelige debattører til vores arrangementer, ligesom vi forsøger at være opmærksomme på det, når vi ansætter medarbejdere. Derfor står mål om diversitet også i vores kodeks for godt bestyrelsesarbejde, så vi rekrutterer bredere, både i forhold til køn og alder. Vi har fokus på det her, fordi bestyrelserne også i fjernvarmesektoren er 70-75 procent af mænd, og det billede vil vi gerne ændre”.

Påpeger potentialet

Håbet er at listen hurtigt bliver brugt – og at den hurtigt bliver brugt. Skævheden ses i kommissioner, udvalg, råd, debatter, konferencer osv. Om årsagen til initiativet og det fælles mål om at skabe opmærksomhed om skævheden siger direktør Jette Miller, De Frie Energiselskaber:

“Når jeg har spurgt om, hvorfor jeg ofte er ene kvinde i de fora, jeg sidder i, har jeg fået svaret, at det er svært at finde kvalificerede kvinder. Derfor er der brug for at synliggøre det potentiale, der er til stede for at sætte flere kvindelige energieksperter i spil. Det gør vi nu, og jeg synes, det er et stærkt signal, at fjernvarme- og elsektoren går sammen om at pege på potentialet,” siger administrerende direktør i De Frie Energiselskaber, Jette Miller.

Du finder hele listen her: 

+ 100 kvindelige energieksperter

Måske du også har lyst til at læse om:

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *