Af Jette Miller, adm. dir., De Frie Energiselskaber

JetteMiller

 

DEBAT: Med den nuværende energispareordning er der intet loft på hvor mange udgifter, som energiselskaberne kan vælte over på kunderne. Det er en dyr og dårlig ordning, og den bør flyttes til finansloven ligesom PSO, mener Jette Miller, administrerende direktør i De Frie Energiselskaber.

Dyrt, dårligt og mange gange unødvendigt, fordi forbrugerne får penge for besparelser, som de får lavet selv uden tilskud. Det er fakta for Energispareordningen (ESO’en). Der er brug for grundlæggende forandring af hele den måde, som systemet er skruet sammen på. Vi er således rørende enige med Kim Behnke, vicedirektør i Dansk Fjernvarme, der 19. maj 2016 på Altinget opfordrer politikerne til at flytte ESO’en med over på finansloven. Det vil være et første skridt i den rigtige retning.

Intet loft eller rammer at sprænge: Brug løs!
I årevis har små stigninger ført os frem til et omkostningsniveau, der langsomt men sikkert har sprængt alle økonomiske rammer. Eller rettere sagt: Det er tankevækkende, at det er dele af energibranchen, der selv må råbe vagt i gevær, fordi der simpelthen intet loft er på, hvor mange udgifter, som energiselskaberne kan vælte over på kunderne. Derfor er der ingen økonomiske rammer at sprænge, og udgifterne kan fortsætte deres himmelflugt. Kort sagt har politikerne givet energiselskaberne besked på bare at bruge løs af forbrugernes penge. Det er konsekvensen af det forslag, der nu er på bordet.

Opkrævning skjules i samleposter
Sandheden er jo, at elnetselskaberne altid får dækket alle deres omkostninger, uanset hvor dårligt de løser opgaven med at lave energibesparelser på vegne af politikerne. Der findes ingen anden ordning i Danmark, hvor staten har indrettet sig på denne måde. Ingen andre sektorer giver enkelte selskaber så favorable forhold.

Elnetskaberne har intet incitament til at drive omkostningerne ned, idet de 1:1 uden kontrol af de økonomiske bilag, der knytter sig til udgifterne, kan opkræve hver en krone tilbage på forbrugernes og virksomhedernes energiregninger. Da opkrævningen – modsat PSO’en – sker via en skjult samlepost, har ingen forbrugere eller virksomheder mulighed for at stille spørgsmål til den vilde udvikling. I et enkelt elnetområde er opkrævningen steget 67 procent på bare tre år. Men det er jo småbeløb i kroner og ører. Herregud. Problemet er bare, at mange bække små gør én stor å – og så har vi pludselig en energispareordning, der koster forbrugerne samlet set mere end to millarder kroner.

Handlen med besparelser skaber nul værdi
Et eksempel på pengespild er den handel med energibesparelser, der foregår mellem energiselskaberne. Det gælder både den uigennemsigtige handel, der foregår internt i energikoncernerne mellem kommercielle søsterselskaber og elnetselskaber – men det gælder også den handel, der foregår med andre monopolselskaber.

Disse handler skaber ingen værdi overhovedet. Tværtimod så har handlen skabt et værdifuldt marked, hvor der kan spekuleres i for forbrugeres penge. For uanset hvordan der handles – eller spildes – så vil alle omkostninger havne direkte hos forbrugerne på deres energiregning. Der er ingen gennemsigtighed eller tilsyn med dette lukrative marked – og ej heller med opkrævningerne på forbrugernes regninger.

Øremærkede penge til energi skal bruges på energi
Der er ingen tvivl om, at vi kan nå energisparemålene billigere og bedre med andre midler til gavn og glæde for både forbrugere, klima og samfundsøkonomi. Det skal sikres, at penge øremærket energieffektivisering ikke klattes væk, men bruges direkte til det formål, som de var tiltænkt. Derfor skal regeringen have ros for at tage fat på arbejdet med at få skabt gennemsigtighed – også når det gælder ESO’en. At flytte ESO sammen med PSO’en over på finansloven er et skridt i den rigtige retning.

Læs mere

0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GRATIS! Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Her får du spændende nyt fra energibranchen samt nye perspektiver på det el- og gasmarked, du tror, du kender. Du kan når som helst annullere din tilmelding. Nyhedsbrevet udkommer 10 gange om året.
Vi glæder os til at høre fra dig!