Smart Cities – Byernes vej til bæredygtighed kræver aktivering af data

Hvis smarte, klimaeffektive byer skal blive virkelighed, kræver det, at både borgere og kommuner deltager langt mere aktivt – for eksempel gennem energifællesskaber. Det var blandt budskaberne, da Københavns Universitet afholdt event om smarte byer. De Frie Energiselskaber tilføjer, at aktivering af data i den forbindelse er afgørende.

 ”100 klimaneutrale byer i 2030 af og for borgere”. Det er EU’s mål, som dekan Katrine Krogh Andersen fra SCIENCE på Københavns Universitet, brugte som indgang til at åbne event om smarte byer. I sit indlæg understregede hun, hvorfor netop byer er i fokus:

”Byer dækker 3 pct. af landet på kloden, men de udleder hele 72 pct. af drivhusgasserne. Borgerinvolvering spiller en afgørende rolle i løsningen på den udfordring, og mange af byerne har været i gang, men det er nu i det kommende årti, at transformationen for alvor kommer til at ske”.

Vejen til øget deltagelse har EU med to nye direktiver skabt nye muligheder for. Direktiverne giver blandt andet mulighed for at oprette lokale energifællesskaber, som selv producerer, lagrer, aggregerer eller sælger el.

Brug for forandring
Adm. direktør Jette Miller, De Frie Energiselskaber, som blandt andet deltager i forskningsprojektet ”The Energy Collective” på DTU, var med på dagens arrangement. Om udviklingen mod forbrugernes aktivering i smarte byer, siger hun,:

”KU leverede en spændende ramme for at drøfte smarte byer. Smart cities er jo langt mere end en smart energiby, en smart sundhedsby eller en sund transportby. Det er integrationen på tværs af traditionelle sektorer, som er interessant”. siger Jette Miller og uddyber:

”Forudsætningen for en omkostningseffektiv grøn omstilling, som vi kan nå i mål med før 2030, er at vi aktiverer data. Vi går i øjeblikket fra at kunne udvikle nye services baseret på historiske data til data i realtid, når vi taler eksempelvis strømforbrug. Med den forventelige eksplosion i antallet af målere og sensorer indenfor hele energipaletten i borgernes hjem, så kan transformationen accelereres”.

Der findes dog i dag en række barrierer for aktivering af data. De er beskrevet i De Frie Energiselskabers nyligt udgivne rapport om elmarkedet.

Den smarte by
Transformationen mod smarte byer kommer blandt andet til udtryk gennem de energifællesskaber, som professor i antropologi Simon Lex fra Københavns Universitet forsker i. Ved arrangementet fortalte han blandt andet om energifællesskabernes muligheder for at skabe radikal forandring:

”Vi har en vision om den smarte by. Borgerne befinder sig lidt væk fra det her lige nu, men de nye, lokale energifællesskaber er en del af energiomstillingen. Ud over det konkrete energiprojekt, så kan de nye fællesskaber give anledning til andre grønne tiltag, fordi borgerne gennem projekterne bliver mere opmærksomme på, hvad de selv kan gøre”. 

Kommuner skal være del af fællesskabet
Borgernes interesse og inddragelse i fællesskaber opfordrede Simon Lex blandt andet at kommunerne til at gå mere ind i:

”Kommunerne skulle måske bruge flere ressourcer ikke bare på at facilitere lokale fællesskaber, men måske i virkeligheden på at være selve fællesskabet i stedet for at stå udenfor og kigge ind på fællesskabet”.

Kommunerne kan ifølge Simon Lex gøre mere for at motivere borgerne til at indgå i nye lokalt forankrede fællesskaber – og for at få dem involveret på tværs. Borgerne vil gerne ændre, men de har også fokus på, at det må ikke gå ud over komfort. Der er ifølge Simon Lex en erkendelse og forståelse for behovet, men ifølge hans studier kan der sættes spørgsmål ved betalingsvilligheden.

Den konklusion bakkes op af De Frie Energiselskabers rapport om fremtidens energisystem, hvor det fremgår, at de økonomiske incitamenter skal være langt kraftigere end tilfældet er i dag, hvis forbrugerne skal motiveres til at flytte deres elforbrug. Rapporten kan læses her.

Måske du også kunne være interesseret i at læse:

Elselskaberne har tjent tykt på nettab

En beregning udarbejdet af De Frie Energiselskaber på handlen med nettab i de seks største elnetselskaber viser, at kunderne kunne have sparet op mod 50 mio. kr. alene i 2017, hvis selskaberne havde sendt opgaven i udbud – frem for at købe det hos et søsterselskab.

Analysen af netselskabernes indkøb viser, at:

    • Ingen af Danmarks knap 40 netselskaber frem til 2018 har afholdt udbud på strøm til dækning af nettab.
    • Elnetselskaberne fravælger udbud og køber ind hos søsterselskab, som de både deler kaffemaskine og øverste direktør med.
    • Elkunderne får en regning, der kan være op mod 20 gange højere, end den de ellers kunne have fået.
    • El-kunderne i de seks største selskaber kunne have sparet op mod 50 mio. kr. ved udbud på opgaven ”indkøb af nettab” – alene i 2017.
    • Der er tendens til ”omvendte skalafordele”: Jo større selskab – jo større mængde – jo dyrere opgaveløsning.
    • Med handlen giver netselskabet handelsselskabet både kontante økonomiske fordele samt fordele i forbindelse med deres samlede strømindkøb: Det ligger en sikker bund i forretningen – og jo større mængde og jo billigere kan selskabet handle.

Metoden, som netselskaberne benytter sig af, er lovlig indenfor de gældende rammer. Metoden er desværre særdeles uhensigtsmæssig for kunderne, fordi de får en meget større elregning, end de egentlig behøvede.

Fordele og ulemper for energikoncernen

Ved at koncernen undgår at sende opgaven i udbud, opnår koncernen som et samlet hele, dvs. både netselskab og kommercielt selskab, at et lukrativt økonomisk aktiv, som effektivt kan fastholde en række også økonomiske fordele indenfor egne koncernmure:

For handelsselskabet isoleret set opnås følgende fordele:

    • Ind ad fordøren får det kommercielle handelsselskab en kæmpe ordre, som de ikke skal tage i konkurrence med andre.
    • Der er tale om en leverance hvis volumen får betydning for handelsselskabernes regnskabsresultat.

For netselskabet isoleret set opnås ikke fordele, men ulemper:

    • Netselskabet risikerer at blive hjemsted for dårlige indkøbsaftaler.
    • Samhandelsaftalerne risikerer at blive dyrere end nødvendigt – og dermed ikke på markedsmæssige vilkår.
    • Indkøbsstrategien skal være ”ren spot” for at være i forbrugernes interesse. Over tid vil ethvert selskab med den likviditet, som netselskabet ligger inde med, altid være bedst tjent med spotprisen. Det tilsiger såvel teoretisk som praktisk erfaring.

Isoleret set har netselskabets ejere ingen interesse i at undgå udbud. Et udbud afholdes for at presse pris ned og service op. Ved at undgå udbud mister netselskabet muligheden for dette pris- og servicepres. Til gengæld får den samlede koncern en mulighed for at optimere den samlede udgifts- og opgaveportefølje på tværs af monopoldrift og konkurrenceaktiviteter.

Figur 1. Nettab – baggrundsdata fra seks elnetselskaber (2017).

Note: *1: Evonet ligger i 2017 ca. 10 øre lavere end de øvrige år, hvilket kan betyde, at de har udestående fra andre år, som nivelleres ud på andre år.
Baggrund: Hvad er nettab?
En del af den strøm, der produceres, går tabt undervejs fra produktionen gennem ledninger, kabler og videre ud til kundernes stik- kontakt. Det kaldes nettab. Ifølge offentligt tilgængelige estimater er gennemsnits-nettabet 10 pct. Forenklet forklaret: Der skal derfor sendes 110 pct. strøm afsted for at være sikker på, at kunden modtager 100 pct. strøm i stikkontakten. De ekstra 10 pct. skal netselskabet købe hos en elhandler. Opgaven kan nemt beskrives og sendes i udbud.Nettab er en del af indtægtsrammen, men er ikke en del af effektiviseringskravene fra Forsyningstilsynet.
Læs mere:

Elselskaber vælger kabler frem for smart grøn omstilling

KLIMAPARTNERSKAB: Energi- og Forsyningssektorens klimapartnerskab har fremlagt deres rapport – og dermed også en køreplan for vejen til fossilfri energi- og forsyningssektor i 2030. Om det siger adm. direktør Jette Miller, De Frie Energiselskaber:

Den løsning, som lægges frem handler i langt højere grad om, at forbrugerne skal betale flere penge til netselskaberne, end at løsningen reelt handler om effektivt og hurtigt at gøre noget for klimaet. Hvis hurtig handling var i centrum, så var det en langt bedre udnyttelse af det eksisterende elnet, som stod øverst på listen” siger Jette Miller og uddyber:

Før vi pløjer hundredvis af kilometer med nye milliarddyre elkabler ned, så skal vi undersøge, hvordan vi klogt kan omstille ved at bruge eksisterende ressourcer bedre”.

Stærk egeninteresse i kabelpløjning

Energi- og Forsyningssektorens klimapartnerskab har ikke lavet nye analyser, men har i stedet genbrugt Dansk Energis beregninger, der nu er godt et år gamle, og som anslår behov for nyt elnet til 32 mia. kr.

Om det siger Jette Miller:

”Det udstiller råt, hvilke stærke, økonomiske interesser, der ligger bag en konklusion om at forbrugerne skal betale 32 mia. kr. for et nyt elnet. Ørsted, der er formand for partnerskabet og SEAS samt Norlys, der er medlemmer af partnerskabet ejer tilsammen knap 70 pct. af det danske elnet, mens Dansk Energi, der er netselskabernes brancheorganisation, har været pennefører på rapporten. Jette Miller uddyber:

”Det er næppe svært at forestille sig, at disse milliardstore kapitalstærke energiselskaber har en økonomisk egeninteresse i øgede investeringer i netop elnettet. I kombination med at de ikke har økonomisk incitament til eksempelvis at købe fleksibilitetsydelser og dermed til fulde udnytte mulighederne indenfor Smart Grid, så bliver den løsning, som selskaberne her foreslår historisk dyr og slet ikke optimal for forbrugerne”.

Måske du også kunne være interesseret i at læse:

Skal vi debattere sammen på Folkemødet 2019?

Forberedelse af folkemødets debatter 2018 er i gang – skal vi debattere grøn omstilling, disruption eller noget helt tredje? Så kig med her:

Ved Folkemødet juni 2019 vil De Frie Energiselskaber igen i år være repræsenteret ved adm. direktør Jette Miller, som gerne stiller op til debat og diskussion om bl.a.:

– Danmarks grønne omstilling

– Disruption i energisektoren

– Konkurrence og effektivitet

– Energipolitik

– Forsyningssektor

Her er link med beskrivelse af de fire debatter, som Jette Miller deltog i sidste år på Folkemødet 2018. 

For drøftelse af mulighed for debat kontakt Jette Miller direkte på T: 25469829 eller jm@defrieenergiselskaber.dk.

Vi ses på Folkemødet!

Nye regler: Leveringspligt

ELMARKEDET: Fra 1. april 2016 overtager din elhandler alle opgaver vedrørende fakturering – så du vil kun modtage én regning, når du skifter elhandler. Med den såkaldte nye leveringspligt og med engrosmodellen bliver det altså lettere og mere enkelt for dig at være aktiv elkunde.

Har du allerede skiftet elhandler, så bliver det fra 1. april 2016 endnu lettere for dig at overskue din elregning. Fra den dato vil du nemlig kun få én regning og ét sted at henvende dig, hvis du har spørgsmål om din strøm. Den forenkling blev vedtaget af Folketinget helt tilbage i 2012, og nu er den endelig klar til at blive rullet ud til dig.

FAKTA for forbrugeren

Efter 1. april bliver det lettere for dig at være forbruger, fordi:

  • Dine elregninger samles ét sted
  • Elhandleren har den daglige kontakt til dig.
  • Monopolselskabet skal kun kontaktes, hvis du skal have ændret forhold omkring dine ledninger, men også her kan din elhandler hjælpe med viderestilling.

Helt kort så betyder øvelsen her, at monopolselskaberne får færre opgaver, idet deres kontakt til kunderne minimeres til selskabernes kerneopgaver, dvs. opgaver, der alene relaterer sig til drift og vedligehold af elnettet.

Det er ikke længere monopolskaberne men de kommercielle elhandlere, der skal sende regninger ud til kunderne. Det betyder populært sagt, at fakturering bliver konkurrenceudsat og dermed, at vi forhåbentlig får selskaber at se, som vil konkurrere om at tilbyde kunderne ikke bare de bedste produkter, men også den bedste kundeservice samt den mest overskuelige og let forståelige elregning. Aktive kunder vil nemlig vælge de selskaber, der løser den opgave bedst og billigst – og dermed vil konkurrencen skabe et pres på priser, god service og nye produkter til gavn for kunder, marked og samfundet.

HVAD SKER DER DEN 1. APRIL 2016?

Hvad skal du ringe eller skrive til din elhandler om efter 1. april 2016? Det er din elhandler, som du skal kontakte hvis du:

  • Har spørgsmål til dit forbrug
  • Skal flytte
  • Har brug for elrådgivning
  • Har brug for nye eltilslutninger, fx ved nybyggeri, ombygning eller solcelleanlæg
  • Oplever strømsvigt

Det vil stadig være netselskaberne, som er ansvarlige for, at du har strøm i dine ledninger, aflæsning af målere, tilslutning af tilbygninger, nybyggeri, solcelleanlæg mv. Fremover kan elhandleren sørge for at videreformidle kontakten til det enkelte netselskab.

Hvis du selv skal aflæse din elmåler, skal der gøres den 31. marts 2016. Aflæsningen skal indsendes til dit netselskab, som derefter vil sende dig en slutopgørelse.

HVAD MODTAGER DU FRA DIN ELHANDLER FØR ÅRSSKIFTET 2015/2016?

Alle elhandlere skal skrive til deres kunder om den nye lovændring tre måneder før den træder i kraft, dvs. senest den 31. december 2015. Elhandlerne skal:

  • Fortælle dig om de nye regler og ændringer, som det vil medføre på din elregning.
  • Udsende en ændret elaftale, som automatisk erstatter den nuværende.

Du kan opsige din aftale, hvis du ikke er tilfreds med den tilsendte aftale. Du kan klage til Energitilsynet eller Forbrugerombudsmanden, hvis du mener, at der er forhold, som ikke er i orden.

HVORFOR KAN ELHANDLEREN KRÆVE SIKKERHED FØR LEVERING?

Efter 1. april 2016 kan din elhandler kræve sikkerhed, før du kan få leveret el. Det kan fx være en bankgaranti eller et depositum. Sådan er det, fordi vi går over til et nyt system: Vi går fra forsyningspligt (gammelt system) til leveringspligt (nyt system).

Sikkerhed kan elleverandøren kræve, hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller –villighed. Et eksempel på det er, hvis kunden er registreret i RKI som dårlig betaler, eller hvis betalingshistorikken hos elhandleren giver begrundede forventninger.

Sikkerheden må ikke være højere end det beløb, der svarer til betaling for 5 måneders elforbrug. Stiller kunden ikke sikkerhed til tiden, så kan elhandleren ophæve kontrakten og bede om, at strømmen bliver afbrudt. Det kan ske, når kunden er varslet om det.

Fristen for at stille sikkerhed er 15 hverdage, hvis kunden skylder for betaling lige nu og her. Hvis ikke kunden skylder noget nu og her, har kunden to måneder til at stille sikkerhed.

ET GODT RÅDTag altid kontakt direkte til din elhandler, hvis du har spørgsmål vedrørende din betaling. I forbindelse med lovændringerne er det en god ide at sikre dig, at der er styr på det hele i god tid, inden de nye regler træder i kraft 1. april 2016. Kontakt din elhandler hvis du er i tvivl.

JEG SKAL FLYTTE, HVAD SKAL JEG HUSKE?

Jeg skifter bolig…
Hvis en elkunde flytter, efter de nye regler er trådt i kraft den 1. april 2016, flytter kundens elleverandør i udgangspunktet med. Du skal selv kontakte din elhandler for at blive afmeldt og aflæse el på din gamle adresse. Derefter hæfter de nye beboere for elforbruget. Du vil modtage en slutopgørelse fra dit elselskab.

Jeg skal bo til leje…
Udlejer hæfter for elforbruget og kan tilbyde lejer en elaftale. Som lejer kan du dog frit vælge lige præcis det elprodukt og den elhandler, du vil. Gør du det, hæfter udlejer ikke længere for dit elforbrug.

Jeg har købt bolig (hus eller lejlighed)…
Ansvaret for at sende nyt tilbud om el ligger hos den elhandler, der indtil indflytningen har leveret el til boligen. Fristen for 1. at vælge det tilsendte tilbud, 2. vælge et andet produkt eller leverandør, eller 3. få afbrudt elforsyningen er mindst fem hverdage. Hvis du ikke aktivt vælger noget, inden fristen udløber, vil det tilsendte tilbud træde i kraft.

Jeg er udlejer og min lejer har opsagt sin elaftale…
Elhandleren kontakter udlejer og fortæller, at elaftalen er sagt op (fx pga. fraflytning). Nu skal elhandleren fremsende tilbud om ny aftale. Fristen for 1. at vælge det tilsendte tilbud, 2. vælge et andet produkt eller anden leverandør, 3. få afbrudt elforsyningen er mindst fem hverdage. Hvis du som udlejer ikke vælger noget, så træder den tilsendte aftale automatisk i kraft.

LÆS MERE:

Forsyningspligt

Forsyningspligten forsvinder ikke helt 1. april 2016. Der er fortsat geografiske områder, hvor visse forbrugere har forsyningspligt, efter de nye regler træder i kraft.

Det gamle system (forsyningspligten) – som det nye system (leveringsplID-100383193igten) afløser – ophører først helt i 2017. Der er nemlig ni gamle monopolområder, hvor forsyningspligten ikke har været i udbud:

  • SK Forsyning (udløber 15. maj 2017)
  • Østkraft (udløber 30. april 2017)
  • AKE Forsyning A/S & Aalborg City Forsyning (udløber 17. maj 2017)
  • VERDO Hillerød Elforsyning A/S (udløber 12. maj 2017)
  • Energi Fyn Handel A/S (udløber 16. maj 2017)
  • FFV Energi og Miljø A/S (udløber 16. ,maj 2017)
  • SEF Forsyning A/S (udløber 1. maj 2017)
  • Midtfyns Elforsyning Forsyningspligt A/S
  • Nr. Broby-Vøjstrup Forsyningspligt ApS

Elmarkedet har været liberaliseret siden 2003, hvor det blev muligt at vælge lige præcis den elleverandør, som den enkelte kunde ønskede. Én af grundende var den såkaldte forsyningspligt, hvor man som forbruger automatisk blev tildelt et prisreguleret produkt.

Men i 2012 erkendte regeringen, at forsyningspligten havde været administreret ulovligt i ti år. Det satte gang i de lovændringer, der var forløberen for det nye system som vi ser nu, nemlig leveringspligten.

Status 1. januar 2015 var, at 8,1 pct. af alle private husstandskunder stadig modtog forsyningspligt jf. listen ovenfor.

Hvis du bor i et område, hvor det gamle system fortsætter, så vil du som elkunde fortsat være omfattet af reglerne for forsyningspligt. Hvis du flytter ind i et af ovenstående områder – og du ikke aktivt vælger din elhandler, så vil du automatisk få leveret produktet ”forsyningspligt-el” fra den leverandør, der har retten til at levere i dit geografiske område.

Fakta om forsyningspligt

  • Priserne gælder for et kvartal, og alle priser skal anmeldes til Energitilsynet.
  • Energitilsynet kontrollerer, at priserne ikke overstiger den fastsatte grænse. Hvis de anmeldte priser ligger over den fastsatte grænse, bliver de pågældende selskaber pålagt at sænke prisen.
  • Energitilsynet anvender en metode, der er udtryk for et konkurrenceudsat prisniveau i markedet. De anmeldte og godkendte priser bliver offentliggjort på Energitilsynets hjemmeside.
  • Kunderne til forsyningspligtig el er først og fremmest private husholdninger og mindre erhvervsvirksomheder.

Kilde: Energitilsynet (2015).

MØD DE FRIE ENERGISELSKABER PÅ FOLKEMØDET 2015

Du kan møde De Frie Energiselskaber på Folkemødet  den 11.-14. juni, hvor fremtidens energimarked er til debat. 

De Frie Energiselskaber inviterer til en spændende debat om konkurrencen på el-markedet, eller mangel på samme – og glæder sig til at deltage, når Energinet.dk sætter en fremtidig energiunion til eksamen.

allinge_folkemoede

FREDAG DEN 12. JUNI 9.30 – 10:30

ENERGI-UNION ELLER Ø-SAMFUND?

Sted: Energinet.dks telt ved Danchells Anlæg (A46)

Energinet.dk tager den grønne dug på bordet og sætter EU’s udspil om en fremtidig Energi-union til eksamen. Energiunionen skal vurderes ud fra tre perspektiver: Klima, Erhverv og Forbruger. Der tages fat i, om udspillet løser samfundets udfordring ved at hjælpe en effektiv grøn omstilling på vej – eller om Danmark hellere skal vælge at gå enegang, hvis vi skal opfylde vores grønne ambitioner.

En Energi-union skal sætte en samlet vision og politik for klima, forsyningssikkerhed og økonomisk vækst i EU, og sætte EU i førerpositionen på verdensplan for vedvarende energi. Men kan EU levere en grøn Energiunion? – hvordan skal et fælles marked for energi fungere? – er det vigtigste formål at sikre uafhængighed af russisk gas eller fremme vedvarende energi? – og skal national energipolitik nedlægges til fordel for fællesskabet?

Ved eksamensbordet sidder hårde censorer, som skal vende tommelfingeren opad eller nedad. Tre eksperter præsenterer de tre forskellige perspektiver, og om Energiunionen står til at løse udfordringerne. Jette Miller fra De Frie Energiselskaber præsenterer forbrugerperspektivet på Energiunionen: I hvilken grad gør Energiunionen det bedre at være forbruger? -hvorfor? – og hvor ligger udfordringerne?

Eksamensdeltagere: Niels Duedahl (adm. dir., SE),  Christian Ibsen (direktør, Concito), Jens Astrup Madsen (chef for Energi- og Klimapolitik, Landbrug & Fødevarer), Peder Østermark Andreasen (adm.dir., Energinet.dk) og Jette Miller (adm.dir. , De Frie Energiselskaber).

Moderator: Anne Grete Holmsgaard (direktør, Biorefining Alliance).


FREDAG DEN 12. JUNI 17:30 – 18:30

FRI OG LIGE KONKURRENCE PÅ ELMARKEDET – HVOR LANGT TIL MÅL?

Sted: Advice teltet, Gåden bag Hut Li L`Hut, Linde Plads 1, Allinge

De Frie Energiselskaber inviterer til debat og temperaturmåling af konkurrencen på el-markedet i dag. Der er besparelser at hente for forbrugerne og virksomhederne, hvis der kommer reelle konkurrencevilkår på elmarkedet. Men hvorfor har kun 2 ud af 10 forbrugere benyttet sig af det frie el-valg, når der er penge at spare ved at gøre det ? Der i dag frit valg mellem el-leverandører og markedet er liberaliseret. I hvert fald på papiret. I praksis er der dog stadig meget tilbage at ønske, da der er besparelser og nye muligheder i vente for forbrugere og virksomheder, hvis der kommer mere konkurrence på elmarkedet. Men hvad er egentlig status på konkurrencesituationen lige nu? Hvad skal der til for at få mere konkurrence? Hvilke gevinster kunne hentes – og vil de foreslåede tiltag rykke nok?

Få branchens, politikernes, energiaftagernes og forbrugernes syn på konkurrencesituationen på elmarkedet – og hør hvilke input de giver videre til den regering, der snart skal tage fat på et nyt Folketingsår.

Deltagere i debatpanelet: Jens Astrup Madsen (energichef, Landbrug og Fødevarer), Troels Ranis (branchedirektør, DI), Villum Christensen (MF, LA), Martin Salamon (cheføkonom, Forbrugerrådet Tænk), Louise Hahn ( privatkundedirektør, DONG Energy). Ole Hvelplund (adm. dir., NGF Nature Energy) og Jette Miller (adm. dir., De Frie Energiselskaber).

Moderator: Tina Riising, Børsen TV.

Læs mere

 

Kritik forelagt Energipolitisk Udvalg

Energispareindsatsen koster forbrugerne dyrt og forvrider konkurrencen. De Frie Energiselskaber har forelagt en række af problemerne for Folketingets energipolitiske udvalg.

Udvalg

Energispareindsatsen blev vedtaget af politikerne i 2006 med det formål at få virksomheder og husholdninger til at gennemføre energisparetiltag. Det er en ordning der årligt koster omkring 2 mia. kr., og monopolselskaberne får dækket alle omkostninger til energisparetiltagene – dog fratrukket eventuelle indtægter. Ordningen skal hvile i sig selv og hverken give monopolselskaberne over- eller underskud. Det ville nemlig være en indirekte ekstraskat for private husholdninger og erhvervsvirksomheder.

Monopolselskaberne skummer fløden

Men nu viser en nærmere undersøgelse, at store summer skifter hænder, når først de kommer ind i de koncernforbundne selskaber via monopolerne. Et simpelt regnestykke viser, at monopolselskaberne i 2013 tjente omkring 15-25 ører per sparet kWh:

Selskaberne opkøbte energibesparelser på markedet til 25-35 ører per sparet kWh, men indberettede dem til 50 ører til Energistyrelsen. Det er ikke okay, for det giver forbrugere og virksomheder en meromkostning på 660 mio. kr. i overfakturering,” siger Anders Millgaard, adm. dir. i Modstrøm.

Forbrugerne betaler det hele

Desuden har forbrugerne ingen mulighed for at følge med i, hvad deres penge bliver brugt til og dermed, hvor meget de betaler for ordningen. Anders Millgaard tilføjer: “Forbrugerne betaler mere og mere til energispareindsatsen år for år, men det er en fuldstændig usynlig udgift, som ikke fremgår af deres el-regning. Den opkræves som et element i nettariffen og abonnement uden specifikation“.

Det er også umuligt for tilsynsmyndighederne at føre kontrol, for det samme gælder de administrationsomkostninger, selskaberne opgiver. Anders Millgaard forklarer: ”Energitilsynet har konkluderet, at der ikke kan føres tilsyn med omkostningerne, fordi de indleverede data er utroværdige. Og det kan jeg godt forstå, for variationen i monopolselskabernes omkostninger er helt skæv. Eksempelvis opgiver EnergiMidt til myndighederne, at de bruger 10 mio. kr. årligt på at administrere ordningen, hvilket i runde tal svarer til 15-20 fuldtidsansatte. Det matcher slet ikke forretningsomfanget og de opgaver, der lovligt kan dækkes under administration“.

Ordningen har således intet incitament til omkostningseffektivitet ”Det koster ikke noget, hvis monopolselskaberne laver fejl. I en utrolig lille stikprøve viser det sig, at der er fejl i 36 pct. af alle sager. Det er der ingen sanktion for. Den slags duer jo ikke på et kommercielt marked,” siger Anders Millgaard.

Konkurrenceforvridende ordning

Derfor er ordningen både konkurrenceforvridende og har givet et større samfundsøkonomisk spild i realiseringen af de politisk fastsatte sparemål. “Når Deloittes dugfriske evaluering fra april samtidig konkluderer, at halvdelen af energibesparelserne ville blev gennemført alligevel uanset tilskud, så har den ikke længere megen gang på jorden,” forklarer Anders Millgaard.

Energibespareordningen bør konkurrenceudsættes for at drive omkostningerne til energibesparelser ned og for at  flytte fokus fra at malke forbrugerne mest muligt til at tilbyde dem flest mulige energibesparelser for pengene. Forbrugerne skal have attraktive produkter til lavest mulige priser.


Læs mere

Energispareordningen er ineffektiv og konkurrenceforvridende – Ansvaret bør flyttes

Af adm.dir. Jette Miller, De Frie Energiselskaber

Jette
Dansk Erhverv argumenterer i Altinget den 28. april 2015 for, at ansvaret for Energispareindsatsen bør flyttes til elhandelsselskaberne. Indsatsen finansieres via en opkrævning på alle forbrugeres – private husholdninger såvel som virksomheders – energiregninger og har en årlig samlet ramme i omegnen af 1,5 mia. kroner.
Argumentet er veldokumenteret. Senest har Deloitte (marts 2015) evalueret Energispareindsatsen på bestilling fra Energistyrelsen. Konklusionerne er alvorlige såvel som kritiske. Et udvalg fremhæves her:

 

  1. Uigennemsigtig og med negativ udbudseffekt
    Deloitte konkluderer, at ”informationen om ordningen ikke er tilstrækkelig”, den ”fremstår uigennemsigtig” og giver en ”negativ udbudseffekt”, fordi for få forbrugere kender til ordningen. Konsekvensen af dette er, at en mængde potentielle energispareprojekter ikke bliver gennemført. Alt dette medfører stigende priser pr. kWh, hvilket vi også har set klare tendenser til de seneste år.
  2. Konkurrenceforvridende og omkostningsineffektiv
    Deloitte skriver videre, at ”reglerne ikke i tilstrækkelig grad tilskynder til omkostningseffektivitet”. Eksempelvis fordi monopolselskaberne lader alle el-kunder betale for omkostningerne til energispareindsatsen via en højere nettarif på el. Desuden er det konkurrenceforvridende, at disse monopolselskaber kan overdrage opgaverne til egne koncernforbundne selskaber, der opererer kommercielt.
  3. Intet incitament til det, der har det største besparelsespotentiale
    Herudover har ordningen intet incitament til det, der har det største besparelsespotentiale: Rådgivning.
 Deloitte konkluderer om monopolselskaberne, at de ”har større økonomisk incitament til at være formidler af tilskud til forbrugerne for løsninger, som de allerede kender, og som de i mange tilfælde alligevel ville have skaffet af egen drift, men som har begrænset additionalitet” (effekt).
  4. Administrationsomkostninger høje – og stadig stigende
    Det dokumenteres, at omkostningerne til administration har været kraftigt stigende fra 2012-2013. Deloitte vurderer, at hvis monopolselskaberne havde nået deres sparemål, så ville administrationsomkostningerne være endnu højere. For 2014 vurderer branchen selv, at omkostningerne bliver endnu højere end hidtil set.

Deloitte: Flyt ansvaret til handelsselskaberne

Deloittes dokumentation rammer nerven i det grundlæggende design af ordningen. Derfor foreslår Deloitte – hvad Elreguleringsudvalget også overvejede – nemlig at ”ændre organiseringen af energispareindsatsen, så energispareforpligtelsen og ansvaret for indsatsen fremover flyttes fra netselskaberne til handelsselskaberne indenfor el-, gas-og oliebranchen”.

Det kan vi i De Frie Energiselskaber kun bakke op om. Da ordningen blev udtænkt for mere end 10 år siden, havde markedet måske svært ved at løse opgaven med at levere energibesparelser. Derfor forpligtede politikkerne monopolselskaberne til den opgave.

Men i dag er markedet modent. Energibesparelser er en integreret del af servicepakker til kunderne. Det ser vi i energiselskabernes salg- og markedsføringsindsats overfor kunderne, i breve, på hjemmesider, sociale medier osv. Det er en naturlig del af samtalen med kunderne på de kommercielle markeder.

Den handel med energibesparelser, der foregår koncerninternt og mellem forpligtede monopoler, skaber ydermere en uhensigtsmæssig prisfastsættelse, fordi den sker på et uigennemsigtigt marked. Der skal være transparens og gennemsigtighed. I åbne markeder vil de problemer, som Deloitte har analyseret sig frem til, ikke opstå.

Et nyt markedsdesign

Vi har brug for at tænke markedsindretningen logisk igennem, så vi skaber effektive forsyningssektorer, der kan bære naturlige monopoler såvel som kommercielle virksomheder. Gør vi det, så kan vi fjerne den konkurrenceforvridende krydssubsidiering og dermed den regulatoriske eller overnormale profit, som med Energispareindsatsen har udviklet sig over tid. Det vil give billigere el til forbrugerne.

Både Deloitte og tidligere evalueringer af Energispareindsatsen konstaterer, at ordningen i det nuværende setup ingen eller meget lille effekt har ved de private boliger og mindre virksomheder, der forestår næsten en tredjedel af det samlede forbrug. De bliver fravalgt og får simpelthen ikke et tilbud. Den manglende kontakt og rådgivning er én af de væsentligste årsager til den lave additionalitet. Vi bør med andre ord forpligte de parter, der ønsker dialogen med kunden.

Tiden er derfor inde til et nyt markedsdesign, der matcher de udfordringer, som også Deloitte påpeger her. Et kommercielt miljø kan levere mere miljø for pengene. Derfor anbefaler De Frie Energiselskaber, ligesom en række andre organisationer i branchen, at ansvaret for Energispareindsatsen flyttes ud i et reelt kommercielt miljø, hvor et effektivt marked bliver sat til at levere de energibesparelser, som politikerne har besluttet skal gennemføres.

Læs mere

Debatindlæg i Børsen: Uskarp elkonkurrence

Af Jette Miller, adm. dir., De Frie Energiselskaber.

Jette
DEBAT – Dansk Energi leverer i Børsen den 17. marts en forvrænget udgave af virkeligheden. Konkurrencen på elmarkedet er ikke levende. Den er lige så uskarp som en udtjent brødkniv. Faktisk er den så sløv, at grundlaget for sektorens lovregulering bør skærpes og reguleringsmyndighederne sikres reel bemyndigelse til at gribe ind. Det er ekstra vigtigt i en sektor, hvor der findes naturlige monopoler, som er i samme koncern som kommercielle selskaber.

 

 

Sandheden er, at energisektorens myndigheder gerne vil, men ofte kan de ikke. De er bundet af uklare regler (nogle er i strid med EU-lovgivning), mange instanser og typisk, at der ingen sanktioner er for overtrædelser. Alle parter – forbrugere, konkurrenter og embedsværk – opgiver jo fuldstændig ævred, hvis det eneste, staten kan sige, er “fy”, når konkurrencen lider skade.

Konkurrence forudsætter i øvrigt mere end bare flere udbydere – især hvis markedet kendetegnes ved de facto-monopoler i form af koncernforbundne selskaber. Og det er sandheden om elmarkedet. Mere end 95 pct. af de gamle selskabers kunder er i nærområdet, dvs. i deres gamle forsyningsområde. Der er klart, at det er sådan – det er andelstanken. Det lokale er virksomhedens DNA. Derfor siger antallet af udbydere intet om velfungerende konkurrence.

Kombineret med lav forbrugerinteresse bliver det en giftig cocktail, når de selskaber, der har en solid lokal kundebase, bruger flere kræfter på at bekæmpe konkurrencen end på at fremme den.

Politikerne må sikre, at huller i loven lukkes, og at overtrædelser sanktioneres. F.eks. var det gratis for otte selskaber at begrænse konkurrencen ved at vildlede mere end 100.000 forbrugere. Det eneste, Forbrugerombudsmanden kunne gøre, var at udtale kritik. Senest har det vist sig at være gratis at blæse på de vejledninger, som Energitilsynet har udarbejdet om energiselskabernes salgskanaler. Det er muligt, at det var tilfredsstillende på et monopolmarked, men det går ikke i et konkurrencemarked.

Læs mere