Pressemeddelelse: Energiforlig – Energitilskudskronjuvel bør flyttes nu

De Frie Energiselskaber roser partierne bag energiaftalen for bredt at tage ansvar. Retningspilen er grøn, og den har fokus på, at vi ikke bare skal bruge løs – hverken af energi eller økonomi. Men ingen roser uden torne – og derfor også kritik af, at skandaleramt tilskudsordning først fjernes fra energiselskaberne i 2021. Det vil koste forbrugerne et trecifret millionbeløb årligt i de kommende tre år.

Energieffektivitet er godt, men kronjuvelen blandt danske energibesparelser – Energispareordningen (ESO) – løses hverken bedst eller billigst i dag. Om tilskudsordningen skriver Energiaftalen (side 9):

“Parterne er enige om ikke at forlænge den nuværende energispareordning, når den udløber i 2021, idet den har givet for få besparelser for pengene, været for dyr for forbrugerne og samfundet samt blevet for administrativ tung”.

Om den konklusion fra samtlige partier i Folketinget siger adm. direktør i De Frie Energiselskaber Jette Miller:

”Stor ros til alle partier for med fælles fodslag. At fjerne tilskudsordningen fra energiselskaberne og flytte den tilbage til staten er udtryk for, at prisen for grøn omstilling også har betydning. Vi skal ikke bare bruge løs. Med de få udbud, der har kørt i år, kan vi se, at priserne formentlig har været 35-40 pct. for høje. Det svarer til en overpris årligt på et trecifret millionbeløb. Det er prisen for fraværet af konkurrence”.

På den baggrund kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor energitilskuddene først flyttes om tre år. Dette også henset til, at den nuværende ordning er i strid med energieffektivitetsdirektivets bestemmelser – herunder energiselskabernes mulighed for at stille egne kommercielle selskaber bedre i, hvad de skulle være lige konkurrence.

Bring ordningen i overensstemmelse med EU-lovgivning nu
Fordelene ved straks at flytte tilskudsordningen væk fra energiselskaberne er, at det vil bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-reguleringen, og det straks vil spare forbrugerne for et trecifret millionbeløb årligt. Om det siger Jette Miller:

”Vi er bekymret for, at det sker for sent. Kritikken har været kendt i årevis. Statsrevisorerne har givet ordningen sønderlemmende kritik, og politikerne har erkendt, at ordningen er så hullet, at den ganske enkelt ikke kan fortsætte.

Krænkelsen af direktivet består i, at konkurrencen fordrejes, og dermed at enkelte spillere i elmarkedet har mulighed for at misbruge dominerende stilling. Det bremser konkurrencen og forhindrer etableringen et velfungerende marked, hvorefter forbrugerne betaler langt mere, end de burde. Et trecifret millionbeløb årligt ser det ud til. Om det siger Jette Miller:

”Det er yderst uheldigt, at energikoncernerne med tilskudsordningen i endnu tre år kan blande monopol- og kommercielle aktiviteter sammen. Energikoncernerne ender med at finansiere deres kommercielle investeringer via monopolkundernernes indbetalinger. Det skævvrider konkurrencen på elmarkedet og forhindrer ultimativt, at konkurrencen kommer til at fungere. Konkrete eksempler på det er talrige”.

Særlig forpligtelse at andre EU-lande kigger med
Det er heller ikke uden betydning, at resten af Europa kigger mod Danmark, når de skal tilrettelægge deres statslige energispareinitiativer. Om det siger Jette Miller:

”Vi har et system, der fordrejer konkurrencen, og hvor alle omkostninger bæres af forbrugerne. Det kunne man stoppe i dag, hvis man ville. Set med EU-briller har det også principiel betydning at andre kigger vores vej, fordi de har fået opfattelsen af, at vi løser energispareopgaven klogt i Danmark. Det gør vi ikke”, siger Jette Miller og fortsætter: ”Derfor bør ordningen afvikles før 2021, og skadevirkningerne bringes til ophør”.

Kontakt:
De Frie Energiselskaber – Adm.dir. Jette Miller jm@defrieenergiselskaber.dk og telefon 25469829.

De Frie Energiselskaber på Folkemødet 2018

         Logo Folkemødet_danmarks politikfestival   

FOLKEMØDE 2018: Mød De Frie Energiselskaber til fire debatter om energi- og erhvervspolitik på Folkemødet. 

Betaler vi den skarpeste pris for energi og grøn omstilling? Betaler forbrugerne mere end de kunne gøre – og har forbrugerne overhovedet en chance for at sige til eller fra overfor de energiregninger, de betaler? Det – og meget mere – skal debatteres på årets Folkemøde på Bornholm.

De Frie Energiselskaber er vært ved to debatter og deltager i yderligere to debatter. Du kan læse mere om alle debatter hernedenfor. Vi glæder os til fire dage med livlig debat og spændende diskussioner!

—–ooOoo—-

DEBAT 1. Energi og grøn omstilling: Betaler vi den skarpeste pris?

Prisen for grøn omstilling: Store datacentre. Gigantiske vindmølleparker. Førerløse biler. Industri 4.0. Og midt i det en datadrevet grøn omstilling, hvor den enkelte forbruger styrere energi til hus og bil fra smartphonen.

Men hvad er det for en regning forbrugerne skal betale? Skal vi bare bruge løs af energi og økonomi – eller hvad er smart grøn omstilling? Kan pengene følges krone for krone, som systemet er i dag? Betaler forbrugerne mere end de kunne gøre? Har forbrugerne overhovedet en chance for at sige til eller fra overfor de energiregninger, som de betaler?

Deltagere

  • Morten Bæk, departementschef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
  • Kim Nøhr Skibsted, Group Vice President, Grundfos.
  • Søren Linding Jacobsen, erhvervskommentator og virksomhedsredaktør, Finans.
  • Jens Astrup Madsen, afdelingschef, Landbrug & Fødevarer (moderator).
  • Jette Miller, adm.direktør, De Frie Energiselskaber.

Arrangør: De Frie Energiselskaber.

Dag: Fredag 15. juni kl. 15-16.

Sted: B8 – Energinet.

—–ooOoo—-

DEBAT 2: Lars og monopolet

Monopolet: Danmark skal i disse år træffe vigtige beslutninger, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling. Hvilke dilemmaer der er på vejen mod 100 pct vedvarende energi i Danmark? Energinets bestyrelsesformand Lars Barfoed, styrere løjerne, når han sammen med tre kendte profiler i den danske debat om grøn omstilling giver energibranchen svar på deres dilemmaer.

Deltagere

  • Anne Grete Holmsgaard, formand for Energifonden, tidl. MF
  • Stine Leth Rasmussen, afdelingschef, Dansk Energi
  • Kim Nøhr Skibsted, Group Vice President, Grundfos.
  • Stine Bosse, formand, Europabevægelsen
  • Otto Brøns-Petersen, analysechef, CEPOS
  • Jette Miller, adm. direktør, De Frie Energiselskaber.
  • Ole Hvelplund, direktør, Nature Energy
  • Lars Barfoed, bestyrelsesformand, Energinet.

Arrangør: Energinet.

Dag: Lørdag den 16. juni kl. 10.30-11.30.

Sted: B8 – Energinet.

—–ooOoo—-

DEBAT 3: Hvordan får forbrugerne bedre forsyning for pengene?

Mød forbrugerne i dialog med forsyningsselskaberne. Hvordan får vi bedre forsyning for pengene? Regeringen ønsker at effektivisere forsyningssektorerne. Hvordan får vi potentialet realiseret til gavn for forbrugerne? Analyser viser at forsyningssektorerne (el, gas, fjernvarme, vand, spildevand og affald) på et sted mellem 5 og 7 mia. kr. frem mod 2025. Penge som kan være med til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og forbrugernes købekraft. I den forbindelse opstår en række problemstillinger, som skal besvares i en ny forsyningsstrategi, som fx: Hvordan skal effektiviseringer indrettes, så de kommer forbrugere og erhvervsforbrugere til gode? Hvordan sikres høj forsyningssikkerhed samtidigt med øget konkurrenceevne? Hvordan skal den politiske regulering indrettes, og hvordan sikres fuld gennemsigtighed og fokus på kerneydelsen i forsyningssektoren

Deltagere

  • John Buur Christiansen, adm. direktør Biofos
  • Vagn Jelsøe, vicedirektør, Forbrugerrådet Tænk
  • Hans Erik Kristoffersen, direktør for strategi og kommunikation, Energinet
  • Jens Astrup Madsen, afdelingschef, Landbrug og Fødevarer.
  • Jette Miller, adm. direktør, De Frie Energiselskaber.

Arrangør: Energinet.

Dag: Lørdag den 16. juni kl. 12.00-13.00.

Sted: B8 – Energinet.

—–ooOoo—-

DEBAT 4: Energi: Brug løs eller spar?

Brug løs: Det er dejligt nemt bare at bruge løs af vores energi og økonomi, men er det klogt? Sikrer vi fremtiden for de kommende generationer ved at bruge løs af vores energi? Er det et godt fundament for eksport, at vi bare skal bruge løs? Understøtter vi udviklingen af nye forretningsmodeller – også i international sammenhæng – hvis vi baserer den på statslige støtteordninger til milliarder?

Skal driveren på energiområdet ligne andre kommercielle og dermed konkurrenceudsatte området? Og hvad ved vi om, hvorledes offentlige støtteordninger på området virker? Kom og vær med til en vigtig debat!

Deltagere

  • Klaus Frandsen (RV), statsrevisor, Statsrevisorerne.
  • Geert Laier Christensen, underdirektør, Dansk Erhverv.
  • Michael Kamstrup Søndergaard, adm. direktør, Dansk Energirådgivning.
  • Sune Grollov, senior rådgiver, Velux
  • Jette Miller, adm. direktør, De Frie Energiselskaber.

Arrangør: De Frie Energiselskaber.

Dag: Lørdag den 16. juni kl. 13.45-14.45.

Sted: B9 – Forsyningens telt

De Frie Energiselskaber på Folkemødet 2017

         Logo Folkemødet_danmarks politikfestival

FOLKEMØDE: Mød De Frie Energiselskaber til debat om energi- og erhvervspolitik på Folkemødet 2017. 

Adm.dir. Jette Miller, De Frie Energiselskaber

Hvem styrer vores energipolitik? Hvad blev der af konkurrencen – og bliver klimaet kørt over, når omstillingen ikke bare skal være grøn men også omkostningseffektiv? Det – og meget mere – skal debateres på Bornholm.

De Frie Energiselskaber inviterer dig til to debatter, som du kan læse mere om her nedenfor. Vi glæder os til fire dage med livlig debat og spændende diskussioner!

DEBAT 1. ENERGIMARKEDERNE VIRKER IKKE: HVEM HAR EN HJERTESTARTER?

Effektive markeder er en vigtig driver for samfundets vækst og udvikling – og ikke mindst for vores konkurrenceevne. Hvordan får vi skabt mere velfungerende energimarkeder og høstet det effektivitetspotentiale, politikerne har stillet os i udsigt?

Konkurrencen halter. Velfungerende markeder er en afgørende nøgle til at levere vækst og konkurrenceeffekt. Det gælder alle markeder – også el- og gasmarkederne. I dag fungerer vores energimarkeder ikke. Konkurrencen er langt fra toptunet. Eksempelvis skiftede kun godt 6 pct. af kunderne elleverandør i 2016, og elmarkedet består primært af en række geografiske monopoler, der har op mod 90 pct. af deres kunder i deres eget lokale område.

Hvordan får vi ændret det billede og øget den reelle konkurrence på energimarkederne, sådan som også Energikommissionen efterspørger. Paneldeltagerne, der alle har erfaring og viden om velfungerende markeder, vil give dig deres ekspertvurderinger – og i forlængelse heraf også deres bud på, hvordan konkurrencen kan styrkes.

Deltagere

  • Ole Hvelplund, adm.dir., NGF Nature Energy
  • Simon O. Rasmussen, underdirektør, Tekniq
  • Jens Astrup Madsen, afdelingschef, Landbrug & Fødevarer
  • Jette Miller, adm.dir. De Frie Energiselskaber

Arrangør: De Frie Energiselskaber.

Dag: Torsdag 15. juni kl. 15-16.

Sted: Energinet.dk’s telt (B12).

—–ooOoo—-

DEBAT 2: FLIRTER VORES ENERGIPOLITIK MED ERHVERVSPOLITIKKEN?

Kom og vær med når virksomheder, forskere og energibranchen debatterer, hvor tæt et forhold vores energi- og erhvervspolitik har. Er det en romance, en flirt eller måske ligefrem en fast forbindelse, som bygges nu? Hvordan ser virksomheder på den udvikling – og hvilke muligheder eller udfordringer kunne de se her?

Energi er erhvervspolitik. Senest har vi set det i regeringens forsyningsstrategi og med Energikommissionens anbefalinger: Mere erhverv. Mere marked – og udgifter, der holder flyttedag fra Energi- til Finansministeriet. Sådan er det blevet, fordi vi med klare EU-krav såvel som beslutninger i vores eget Folketing langsomt men sikkert ser, at retningspilen på energiområdet drejer mod af øget konkurrence og markedsgørelse i håb om at sikre øget vækst, flere arbejdspladser og innovative produkter.

Hvordan ser forskeren, erhvervslivet og energibranchen på det mulige skifte? Bliver klimaet kørt over på vejen fra det energipolitiske til det erhvervspolitiske ringhjørne? Er det kun tale om en flirt mellem energi- og erhvervspolitikken – eller er der så meget kød på tendensen, at vi ligefrem kan se det som et nyt grundlag for det danske pionerland, som Energikommissionen har sat retningspilen for.

Kom og vær med til én af de første debatter om energipolitikkens flirt og forhold til erhvervspolitikken. 

Deltagere

  • Thomas Egebo, departementschef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
  • Peter Møllgaard, forskningsdekan, CBS, tidl. medlem af Energikommissionen
  • Susanne Juhl, adm.direktør, HMN Naturgas.
  • Jens Astrup Madsen, afdelingschef, Landbrug & Fødevarer.
  • Jette Miller, adm.direktør, De Frie Energiselskaber.

Arrangør: Landbrug & Fødevarer, HMN Naturgas og De Frie Energiselskaber.

Dag: Fredag den 16. juni kl. 12-13.

Sted: Energinet.dk’s telt (B12).

PRESSEMEDDELELSE: Tilskudsordning sejler

Pressemeddelelse fra De Frie Energiselskaber den 1. juni 2017.

Energiselskaberne udbetaler dine og mine penge til hvad som helst – og til hvem som helst. Det dokumenterer DR Kontant igen her til aften.

Der er intet, der kan forhindre, at du skal betale både i pose og i sæk, når energiselskaberne forvalter udbetalingen af energitilskud. Det er en opgave, men som DR igen i aften dokumenterer, sejler fuldstændigt. Adm. dir. i De Frie Energiselskaber Jette Miller siger:

– Energiselskaberne varetager opgaven med at udbetale tilskud på vegne af staten både dyrt og dårligt. For det første viser stikprøver fejl i mellem 25-43 pct. af projekterne. Det er voldsomt ud af en samlet tilskudssum på 1,6 mia. kr. For det andet dokumenterer selskabernes egne indberetninger, at de har drevet omkostningerne til himmels ved at opkræve penge for hvad som helst hos forbrugerne – herunder også snyd, svindel og tomme hulmure.

Nul tilsyn: Ingen griber ind

I DRs udsendelse konstateres det også, at myndighederne ikke griber ind – heller ikke selv om, de har både klare svindelsager og en klar hjemmel til at gøre det. De Frie Energiselskaber er derfor bekymret for, hvordan andre folks penge bliver brugt. Om det siger Jette Miller:

– Det ville være helt utænkeligt på ethvert andet forvaltningsområde, at dokumenteret snyd, svindel og omgåelse af regler ikke ville føre til politianmeldelse. Her har myndighederne muligheden, men benytter sig ikke af den. Det er farligt for retssikkerheden, fordi der så også kan spekuleres i myndighedernes tilsyns-nøl.

Nul sanktioner: Det er altid gratis

Uden konsekvens og et effektivt tilsyn, der hvor energiselskaberne svigter, så vil snyd, svindel og omgåelse af regler for forbrugernes penge fortsætte. Energistyrelsen har til dato endnu aldrig foretaget en politianmeldelse. Jette Miller kommenterer:

– Det har historisk set altid været gratis, når energiselskaberne omgik reglerne. Det er derfor glædeligt, at Energistyrelsen til DR siger, at der bliver kigget bagud. Selskaberne har pligt til at opbevare alle dokumenter bagud i fem år. Derfor vil vi forhåbentlig også kunne se frem til, at forbrugerne kan få pengene tilbage for de fupbesparelser og sager, hvor regler er omgået.

Der venter i givet fald forbrugerne store tilbagebetalinger, idet det anslås, at det samlede beløb er i størrelsesordenen 300-500 mio. kr. årligt.

Kontakt: Jette Miller, adm. direktør, tlf. 25 46 98 29, e-mail: jm@defrieenergiselskaber.dk

Måske er du også interesseret i at:

Nyt medlem: DCC Energi

DCC energi foto

Fri, fair og lige konkurrence på energimarkedet vil kun være til fordel for forbrugerne. Det er en mærkesag for DCC Energi, og derfor har virksomheden netop meldt sig ind i De Frie Energiselskaber.

På trods af at alle danske energikunder i dag frit kan vælge energiselskab, så er både el- og gasmarkedets strukturer støbt ind i fortidens monopoltænkning.

Lovgivningen er forældet og understøtter slet ikke et frit marked. Derfor er det vigtigt, at vi får sat fokus på nogle bedre og mere fleksible spilleregler til forbrugernes fordel,” siger driftsdirektør i DCC Energi, Daniel Andersen. Fraværet af konkurrence går ud over forbrugerne, fordi markedet ikke leverer det prispres og de nye services, som man ellers kunne forvente.

Driftsdirektør Daniel Andersen, DCC Energi

En samlet stemme står stærkest

Daniel Andersen kommer til at repræsentere DCC Energi i De Frie Energiselskabers bestyrelse.

Jeg ser frem til at give mit bidrag til en konstruktiv debat, hvor vi forhåbentlig kommer til at fremme de frie konkurrencevilkår for alle spillere på energimarkedet,” siger han og understreger, at DCC Energis medlemskab skal være med til at lægge mere vægt bag foreningens stemme:

Jeg er overbevist om, at jo flere der rejser sig og gør deres stemme gældende, jo sværere bliver det for politikerne bare at fortsætte med ikke at gøre noget.”

Branchens fleksible spiller

DCC Energi leverer varer og services indenfor en bred vifte af energiformer; fyringsolie, naturgas, diesel, træpiller, el og smøremidler. Virksomheden har både privat- og erhvervskunder og servicerer en stor del af landbrugets virksomheder. Desuden driver DCC Energi de danske Shell tankstationer og markedsfører også deres produkter.

Vi lægger stor vægt på at pleje vores kunder bedst muligt og altid levere høj kvalitet og gode produkter. Det er lige præcis for vores kunders skyld, at vi er gået sammen med De Frie Energiselskaber.”

I De Frie Energiselskaber er administrerende direktør Jette Miller stolt over at kunne tiltrække en så stor kapacitet som DCC Energi til foreningen:

Med DCC Energi i medlemskredsen vil vi med endnu større styrke kunne bede om helt rimelige forandringer i lovgivningen. Forandringer, som er hele forudsætningen for at skabe energimarkeder, der fungerer til gavn for forbrugerne og for samfundet.”

Fakta: DCC Energi

  • Ejerskabet af DCC Energi er delt mellem DLG (40%) og DCC Energy (60%)
  • DCC Energi omsætter for 4 mia. kr. årligt og beskæftiger i alt 130 ansatte i Danmark.
  • Virksomheden har omkring 60.000 kunder i Danmark samt 200.000 kortkunder 
  • DCC Energy er førende inden for salg og distribution af olie og LPG-gas i Europa. DCC Energy er til stede på 10 europæiske markeder med i alt ca. 10.000 medarbejdere og til en markedsværdi på 3 mia. britiske pund.

Måske du også har lyst til at læse mere om…

Konkurrencen halter

Fra monopol til marked: Konkurrencen på elmarkedet halter

Effektive markeder er en vigtig driver for samfundets vækst og udvikling – og ikke mindst for vores konkurrenceevne. Fakta på elmarkedet viser, at ganske lidt har flyttet sig siden eksempelvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse i 2011.

Konkurrence og velfungerende energimarkeder debatterer De Frie Energiselskaber ofte. Senest på Folkemødet sammen med en række toneangivende ledere på energiområdet – herunder departementschef Thomas Egebo, Energiministeriet, adm.dir. Ole Hvelplund, NGF Nature Energy samt vicedirektør Carsten Smidt, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I forlængelse af vores debataktiviteter foråret 2016 er her vores sommerstatus på konkurrencen på elmarkedet:

Elmarkedet fungerer ikke optimalt
Konkurrencen på elmarkedet er langt fra toptunet. Kun ca. 7 pct. af kunderne skiftede elleverandør i 2015. I tillæg hertil består elmarkedet primært af en række geografiske monopoler, der har op mod 90 pct. af deres kunder i eget lokale område:

Figur 1. De Frie Energiselskaber: ”Jo mere blåt – jo mere lokalt monopol” (2016).

Skærmbillede 2016-04-08 kl. 18.45.53

Kilde: Energinet (2016, side 8): ”Detailmarkedsrapport nr. 2”.

Figuren her fra Energinet.dk’s Detailmarkedsrapport 2016. Den viser en høj markedskoncentration. Populært sagt betyder det: Jo mere blåt – jo mere lokalt monopol. Og såvel markedskoncentration som antal årlige kundeskift har ændret sig marginalt siden Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse tilbage i 2011. Vi mangler fortsat at se den fulde økonomiske – og markedsmæssige effekt af et liberaliseret elmarked.

Markeder lider under fraværet af konkurrence
Men hvad betyder det for konkurrencen elmarkedet, at den er kendetegnet ved lokale, geografisk afgrænsede de facto monopoler? Det betyder, at interessen for at fastholde egne kunder lokalt er stor. I disse år forstærkes den – også helt rationelt økonomisk – ved især andelsselskabernes ønske om at stå endnu stærkere lokalt. Det forstærker den geografiske de fakto monopolsituation.

Ressourcerne hos selskaberne bruges i vid udstrækning til at beskytte nuværende kundebase og på vinde kunder tilbage, fremfor med aktiv markedsføringsindsats at vinde konkurrenternes kunder i andre områder. Hvis interessen for det var til stede blandt de konkurrerende selskaber, så ville forbrugerne få langt mere information om mulighederne på elmarkedet. Interessen for at erobre nye kunder andre steder i landet er ganske enkelt for lav.

Det forhold udgør en kraftig bremse for i hvor stor udtrækning, vi som samfund er i stand til høste de gevinster, der eksisterer ved instrumentet konkurrenceudsættelse i energimarkedet.

Tæt koncernforbindelse bremser konkurrencen
Tætte koncernforbindelser mellem netselskaber og handelsselskaber er en yderligere kraftig bremse på konkurrencen. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der er statens rådgiver indenfor konkurrence, så er sammensmeltningen af koncernernes selskaber netop eet af fire forhold, der fortsat udgør en væsentlig udfordring på elmarkedet:

Figur 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Fortsat udfordringer i elmarkedet (2015).

kfst
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2015).

Koncernforbindelser skader konkurrencen, fordi de giver konkurrenceudsatte koncernforbundne selskaber fordele, som andre selskaber ikke har. Det kan eksempelvis være afholdelse af omkostninger i andre forretningsområder end der, hvor opgaverne rent faktisk afvikles. Det er eksempelvis stærkt konkurrenceforvridende, at koncernforbundne energiselskaber nu på mere end 10. år deler eksempelvis logo og identitet på tværs af monopolforretning og kommerciel forretning. Du ser et par eksempler på det her:

Figur 3. Netselskaberne har ikke særskilt identitet (2016).

Skærmbillede 2016-03-22 kl. 16.19.25
Kilde: Energiselskabernes egne hjemmesider (2016).

Det giver sig selv, at det skaber attraktive muligheder for forvirring og forveksling hos kunderne, når det stort set er umuligt at kende forskel på selskabernes navnetræk og logo. Ændringen heraf kan kun gå for langsomt – og med den skal der i øvrigt helt naturligt også efterfølges en klar funktionel adskillelse af selskaberne således, at fair og lige konkurrence fremmes yderligere på de kommercielle markeder. Det er forudsætningen for, at konkurrence som instrument overhovedet kommer til at virke til gavn for samfund og forbrugere.

ESO skal konkurrenceudsættes
Konkurrenceudsættelse af opgaver er et andet politisk instrument, der kan bidrage til at sætte gang i konkurrencen. Her fremhæver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at bl.a. ESO (Energispareindsatsen), der årligt koster forbrugerne i omegnen af 2 mia. kr. (2015), som een af udfordringerne. Foreningens holdning til ESO kan du læse vores holdning til bl.a. her: Altinget – “Den virkelige energipolitiske skandale”  og her: Altinget – “Pengespild, kassetænkning og spekulation giver dyre energibesparelser“.

De koncernforbundne monopolselskabers eneret til at indgå aftale med ministeren om ESO – herunder deres fulde ret til at give alle og samtlige af ESO-opgaverne til deres egne selskaber interne selskaber er dybt konkurrenceforvridende. Det resulterer i en markedsafskærmning, som forhindrer effektivt prispres og dermed også, at de samlede omkostninger til energibesparelser aktivt holdes nede. Udover at have skabt ordningen, der er skabt til kun at drive omkostningerne i vejret, så strider indretningen af den danske ESO også med EU-retten – herunder energieffektivitetsdirektivet. Der er et presserende behov for at få styr på ordningens økonomi såvel som ordningens lovmæssighed.

Ændringer nødvendige
Status på konkurrencesituationen er, at vi med flere allerede identificerede håndtag – herunder tiltag, der er anbefalet af statens egen rådgiver indenfor konkurrenceområdet, kan få konkurrencen på energimarkederne til at fungere bedre. Det er afgørende for, at vi kan få et effektivt energimarked, der kan bidrage til samfundets konkurrenceevne, vækst og udvikling.

 

Måske du også kunne være interesseret i at læse om:

En forsyning, der tjener forbrugerne, tak

lf-logo-positiv DanskErhverv_RGBfbrt_logo_green_830x400DeFrieEnergiselskaber-logo-e1390926571890

Forsyningssektoren er vigtig for os alle. Langt hovedparten af forsyningsselskaberne har reelt monopol, og det kommer sjældent kunderne til gavn. Det er derfor rigtigt positivt, at regeringen vil reformere forsyningsområdet. Det kan næsten kun gå for langsomt.

Debatindlæg bragt i Frederiksborg Amts Avis af direktør i Landbrug & Fødevarer Flemming Nør-Pedersen, Lars Pram, direktør i Forbrugerrådet Tænk, Geert Laier Christensen, underdirektør i Dansk Erhverv og Jette Miller, adm. direktør i De Frie Energiselskaber.

Forsyningssektoren er vigtig for os alle. Den tager sig af vores el, vand, affald, spildevand, fjernvarme og gas. Vi er alle, forbrugere såvel som virksomheder, helt afhængige af forsyningsvirksomhederne. Fælles for langt hovedparten af forsyningsselskaberne er, at de reelt har monopol.

Betal ved kasse ét!
Forbrugere og virksomheder kan derfor ikke vælge en anden leverandør, hvis de er utilfredse med pris eller ydelse. Der var for eksempel ikke noget at gøre, da et energiselskab sidste år hævede priserne med over 30 procent. Det var bare at betale ved kasse ét. Ikke overraskende kom energiselskabet ud af året med et overskud på over 200 millioner kroner -en rigtig flot indtjening, men bestemt ikke noget, der bidrager til lavere priser for forbrugerne. Det kan forsyningssektoren gøre meget bedre.

Den forkerte vej
Produktiviteten i sektoren er i mange år gået den forkerte vej. Den mængde arbejde, der skal til for at levere en ydelse i forsyningssektoren er således større i dag end i 1995.

Det er på tide, at forsyningsselskaberne for alvor tager arbejdstøjet på, og arbejder mere effektivt, så vi alle kan blive rigere. Alle vinder nemlig på en mere effektiv forsyning. Forbrugerne får flere penge til et øget privatforbrug, og virksomhederne får styrket deres konkurrenceevne. Talrige analyser viser, at der er mange penge at komme efter -rigtigt mange. Samlet set kan der hentes op mod otte mia. kr., hvis forsyningerne arbejder mere effektivt. Det svarer nogenlunde til to supersygehuse om året.

De enorme gevinster kan for eksempel opnås ved, at professionel og moderne ledelse kommer i centrum i forsyningerne. Bestyrelserne skal i langt højere grad end i dag sammensættes så de -udover at repræsentere forbrugerne -også har professionel indsigt og erfaring med forsyning og selskabsledelse.

Større krav
Her må staten presse på i endnu højere grad ved at stille større krav om effektiviseringer i selskaberne. Erfaringerne viser, at det statslige pres virker. For eksempel valgte Holbæk, Lejre og Roskilde forsyning at slå sig sammen, da de blev presset af statslige effektiviseringskrav. Sammenlægningen forventes at give besparelser på næsten 50 mio. kr. årligt. Det betyder groft sagt, at forbrugerne i de omtalte kommuner har betalt 50 mio. kr. for meget for deres forsyningsydelser.

Det er derfor rigtigt positivt, at regeringen barsler med en reform af reguleringen på forsyningsområdet, som skal sikre, at vi får udnyttet potentialerne fuldt ud. Det kan næsten kun gå for langsomt.

Måske du også har lyst til at læse om:

Nyt medlem: Energiauktion.dk

logo Energiauktion 160616

Transparens. Gennemskuelighed. Effektivt energimarked. Administrerende direktør Torben Synnest hos Energiauktion.dk har klare forventninger til det nye medlemskab af De Frie Energiselskaber.

Torben Synnest foto uden logo“Vi har brug for et effektivt og frit energimarked med transparens og gennemskuelighed. Grundlæggende er det vores holdning, at de kommercielle dele af energiselskaberne skal være helt adskilt fra monopoldelen. Det er vores store ønske at få mere transparens her – og derfor er De Frie Energiselskaber de rette til at varetage vores interesser. Der er få andre, der efter spørger mere gennemsigtighed”, siger adm. dir. Torben Synnest om Energiauktion.dk’s nye medlemskab af foreningen.

De samlede energiomkostninger er højt på dagsordenen hos både Energiauktion.dk og De Frie Energiselskaber. I dag er nettarifferne generelt meget høje, og deres prisfastsættelse ifølge Energiauktion.dk ret tilfældig. Derfor vil Energiauktion.dk gerne sætte pres på bedre reguleringsbestemmelser og mere gennemsigtighed på området i samarbejde med De Frie Energiselskaber.

Torben Synnest har allerede samarbejdet med De Frie Energiselskaber i forskellige sammenhænge og lægger vægt på, at det er en meget aktiv forening. Den er ofte tidligt ude og blander sig dygtigt i debatten. Foreningen har allerede sat nogle gode fingeraftryk på dagsordenen.

”Derfor har jeg da også nogle klare forventninger om konkrete fremskridt på flere af de her områder, og jeg glæder mig til som medlem at være med til at sætte flere fingeraftryk. Det er jo en forening med et højt vidensniveau, og det bliver spændende at deltage i alle aktiviteterne”, siger Torben Synnest og afslutter:

”I bund og grund så skal det jo bare være nemt for kunderne at skifte leverandør og forstå energimarkedet. Det er det, jeg altid har arbejdet for, og det arbejde vil jeg forsætte i De Frie Energiselskaber”.

Fakta

Energiauktion.dk er en webbaseret platform, hvor virksomheder sætter deres energiforbrug på auktion, og så er prisen den afgørende parameter for hvilken elhandler, der vinder kunden. På den måde fungerer Energiauktion.dk som en slags købers mægler.

Læs mere:

Debatindlæg i Altinget: Flyt ESO over på Finansloven

Af Jette Miller, adm. dir., De Frie Energiselskaber

JetteMiller

 

DEBAT: Med den nuværende energispareordning er der intet loft på hvor mange udgifter, som energiselskaberne kan vælte over på kunderne. Det er en dyr og dårlig ordning, og den bør flyttes til finansloven ligesom PSO, mener Jette Miller, administrerende direktør i De Frie Energiselskaber.

Dyrt, dårligt og mange gange unødvendigt, fordi forbrugerne får penge for besparelser, som de får lavet selv uden tilskud. Det er fakta for Energispareordningen (ESO’en). Der er brug for grundlæggende forandring af hele den måde, som systemet er skruet sammen på. Vi er således rørende enige med Kim Behnke, vicedirektør i Dansk Fjernvarme, der 19. maj 2016 på Altinget opfordrer politikerne til at flytte ESO’en med over på finansloven. Det vil være et første skridt i den rigtige retning.

Intet loft eller rammer at sprænge: Brug løs!
I årevis har små stigninger ført os frem til et omkostningsniveau, der langsomt men sikkert har sprængt alle økonomiske rammer. Eller rettere sagt: Det er tankevækkende, at det er dele af energibranchen, der selv må råbe vagt i gevær, fordi der simpelthen intet loft er på, hvor mange udgifter, som energiselskaberne kan vælte over på kunderne. Derfor er der ingen økonomiske rammer at sprænge, og udgifterne kan fortsætte deres himmelflugt. Kort sagt har politikerne givet energiselskaberne besked på bare at bruge løs af forbrugernes penge. Det er konsekvensen af det forslag, der nu er på bordet.

Opkrævning skjules i samleposter
Sandheden er jo, at elnetselskaberne altid får dækket alle deres omkostninger, uanset hvor dårligt de løser opgaven med at lave energibesparelser på vegne af politikerne. Der findes ingen anden ordning i Danmark, hvor staten har indrettet sig på denne måde. Ingen andre sektorer giver enkelte selskaber så favorable forhold.

Elnetskaberne har intet incitament til at drive omkostningerne ned, idet de 1:1 uden kontrol af de økonomiske bilag, der knytter sig til udgifterne, kan opkræve hver en krone tilbage på forbrugernes og virksomhedernes energiregninger. Da opkrævningen – modsat PSO’en – sker via en skjult samlepost, har ingen forbrugere eller virksomheder mulighed for at stille spørgsmål til den vilde udvikling. I et enkelt elnetområde er opkrævningen steget 67 procent på bare tre år. Men det er jo småbeløb i kroner og ører. Herregud. Problemet er bare, at mange bække små gør én stor å – og så har vi pludselig en energispareordning, der koster forbrugerne samlet set mere end to millarder kroner.

Handlen med besparelser skaber nul værdi
Et eksempel på pengespild er den handel med energibesparelser, der foregår mellem energiselskaberne. Det gælder både den uigennemsigtige handel, der foregår internt i energikoncernerne mellem kommercielle søsterselskaber og elnetselskaber – men det gælder også den handel, der foregår med andre monopolselskaber.

Disse handler skaber ingen værdi overhovedet. Tværtimod så har handlen skabt et værdifuldt marked, hvor der kan spekuleres i for forbrugeres penge. For uanset hvordan der handles – eller spildes – så vil alle omkostninger havne direkte hos forbrugerne på deres energiregning. Der er ingen gennemsigtighed eller tilsyn med dette lukrative marked – og ej heller med opkrævningerne på forbrugernes regninger.

Øremærkede penge til energi skal bruges på energi
Der er ingen tvivl om, at vi kan nå energisparemålene billigere og bedre med andre midler til gavn og glæde for både forbrugere, klima og samfundsøkonomi. Det skal sikres, at penge øremærket energieffektivisering ikke klattes væk, men bruges direkte til det formål, som de var tiltænkt. Derfor skal regeringen have ros for at tage fat på arbejdet med at få skabt gennemsigtighed – også når det gælder ESO’en. At flytte ESO sammen med PSO’en over på finansloven er et skridt i den rigtige retning.

Læs mere

De Frie Energiselskaber på Folkemødet 2016

Skærmbillede 2016-06-09 kl. 08.50.49         Logo Folkemødet_danmarks politikfestival

De Frie Energiselskaber deltager aktivt i Folkemødet igen i år. Effektive og velfungerende markeder er afgørende for vores samfundsevne til vækst og udvikling. Men hvor blev konkurrencen og det effektiviseringspotentiale af, som forbrugere, politikere og vi som samfund har set frem til?

Jette Miller
Adm.dir. Jette Miller, De Frie Energiselskaber

Kom. Lyt. Debatér. Vi glæder os til at se dig, når De Frie Energiselskaber slår teltet op til livlig debat om konkurrence og velfungerende energi-markeder. Med i diskussionerne har vi blandt andet Konkurrence-styrelsen, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, CBS, gasselskabet NGF NatureEnergy og erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. Vi glæder os til fire dage med livlig debat og spændende diskussioner.

Har du et tip til os?
Fra De Frie Energiselskaber deltager adm.dir. Jette Miller i Folkemødet. Har du et arrangement, som du vil tippe os om – eller har du et emne, som vi skal debatere, er du velkommen til at kontakte til Jette Miller på email jm@defrieenergiselskaber.dk eller telefon 2546 9829. Vi glæder os til at høre fra dig!

Her nedenfor finder du mere info om de debatter, som vi selv er med til at arrangere – og du er mere end velkommen til at deltage og være med!

———————————-

DEBAT 1: ENERGIMARKED I TOMGANG: Hvem har startkablerne?

 

 

Effektive markeder er en vigtig driver for samfundets vækst og udvikling – og ikke mindst for vores konkurrenceevne. Hvordan får vi skabt mere velfungerende energimarkeder og høstet det effektivitetspotentiale, politikerne har stillet os i udsigt?

Konkurrencen halter. Velfungerende markeder er en afgørende nøgle til at levere vækst og konkurrenceeffekt. Det gælder alle markeder – også el- og gasmarkederne. Ved selvsyn kan man konstatere, at energimarkederne ikke fungerer optimalt. Konkurrencen på el- og gasmarkederne er langt fra toptunet. Eksempelvis skiftede kun ca. 7 pct. af kunderne elleverandør i 2015, og elmarkedet består primært af en række geografiske monopoler, der har op mod 90 pct. af deres kunder i deres eget lokale område.

Hvordan får vi ændret det billede og øget den reelle konkurrence også på energimarkederne? Paneldeltagerne, der alle har dyb erfaring og viden om velfungerende markeder, vil give dig deres ekspertvurderinger – og i forlængelse heraf også deres bud på, hvordan konkurrencen på energimarkederne styrkes.

 

thomasEgebo carstenSmidt PeterMøllgaard OleHvelplund Jette Miller

Deltagere

  • Thomas Egebo, departementschef, Energi-, forsynings-, og klimaministeriet

    Jens_Astrup_Madsen
    Moderator: Afdelingschef Jens Astrup Madsen, Landbrug & Fødevarer
  • Carsten Smidt, vicedirektør, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
  • Peter Møllgaard, forskningsdekan, CBS
  • Ole Hvelplund, adm.dir., NGF Nature Energy
  • Jette Miller, adm.dir. De Frie Energiselskaber

Moderator: Jens Astrup Madsen, afdelingschef, Landbrug & Fødevarer

Arrangør: De Frie Energiselskaber.

Dag: 17. juni kl. 10-11.

Sted: Advice’s telt ”Allinge Open” ved siden af Hut Li Hut, Linde Plads 1.

 

———————————-

DEBAT 2: EFFEKTIVE ENERGIMARKEDER

Kom og vær med når adm. direktør for Energinet.dk Peder Ø. Andreasen skal til eksamen. Landbrug & Fødevarer, HMN Gas og De Frie Energiselskaber er eksaminatorer. 

Effektive markeder. Den grønne dug er lagt på bordet, når Peder Ø. Andreasen skal op i “Effektive markeder som en del af den grønne omstilling”. Spørgsmålene er mange – og du kan spørge med! Har vi overhovedet effektive markeder, sådan som virkeligheden ser ud i dag? Hvilken rolle spiller myndighederne i den udvikling nu – og hvilken rolle kan de spille i fremtiden?

Hvordan kan markedets aktører, organisationer og myndigheder accelerere udviklingen frem mod et mere effektivt marked? Spørgsmålene er mange, og du kan være med til at stille flere, der hjælper til at afgøre, om Danmarks transmissionsselskab består eller dumper.

 

Peder_Østermark_Andreasen_Presse SusanneJuhl Jette Miller Jens_Astrup_Madsen

Deltagere

  • Peder Ø Andreasen, adm direktør, Energinet.dk
  • Susanne Juhl, adm.direktør, HMN Naturgas
  • Jette Miller, adm.direktør, De Frie Energiselskaber
  • Jens Astrup Madsen, afdelingschef, Landbrug & Fødevarer

Arrangør: Energinet.dk

Dag: 17. juni kl. 17.30-18.00

Sted: Energinet.dk’s telt.