Ny rapport: Sådan får vi  effektiv grøn omstilling

Der er milliarder at spare ved bedre udnyttelse af de investeringer, som er foretaget i et smart elnet i Danmark. Det viser en ny rapport, støttet af Energistyrelsens Smart Grid-pulje, som De Frie Energiselskaber står bag. Rapporten identificerer 7 væsentlige barrierer for grøn omstilling på energiområdet og leverer et overskueligt løsningskatalog. 

“Danske forbrugere har investeret milliarder i Smart Grid og intelligent energi, men vi har slet ikke fået den grønne omstilling ud af det, som vi kunne have fået. Vi udnytter for eksempel stadig ikke, at man med Smart Grid kan flytte forbruget, så der er strøm til alle på alle tidspunkter af døgnet. Med rapporten her får vi præsenteret, hvordan vi kan gøre det – oveni købet langt billigere og mere effektivt, end der hidtil er lagt op til”. 

Sådan siger adm. direktør Jette Miller fra De Frie Energiselskaber om analysen Et forretningsmodent og fleksibelt elmarked. 7 barrierer for grøn omstilling“.

Undgå kabel-pløjning
Rapporten sætter fokus på, hvordan vi kan flytte strømforbruget, så efterspørgslen efter strøm bliver jævnt fordelt hen over et døgn. Blandet andet ved at flere nye og innovative virksomheder får mulighed for at udbyde såkaldte fleksibilitetsydelser, der hjælper med at undgå huller i strømmen. Jette Miller uddyber:

“Der kommer pres på efterspørgslen efter strøm til fremtidens mange elbiler og varmepumper. En løsning, der har været på bordet, er at pløje nye kabler ned i jorden fra kyst til kyst. Det koster op mod 48 mia. kr. og vil binde voldsomme investering til een løsning. Den nye rapport viser, hvordan vi med få, effektive initiativer, kan imødekomme den stigende efterspørgsel og samtidig undgå overinvestering i vores elnet”. 

Umuligt for virksomheder og forbrugere at bidrage til grøn omstilling
Som noget nyt er den nye analyse baseret på interviews med forbrugere og nogle af de nye virksomheder, som står på spring for at påtage sig nye roller i den grønne omstilling. Interviewene har afsløret, at der både for nye virksomheder, som vil sælge grøn energi-fleksibiltet og forbrugere, der ønsker at samle sig i energifællesskaber, findes en række barrierer, som i dag gør det umuligt at bidrage til at bidrage til den grønne omstilling.

Analysen viser dog også, at barriererne for en grøn energiforsyning i Danmark kan løses med nye regler, som skaber et klart incitament hos elnetselskaberne til at udnytte Smart Grid. Reglerne skal forenkles og incitamentet for infrastrukturselskaberne til at agere objektivt og neutralt overfor alle kommercielle selskaber skal skærpes. Jette Miller siger:

Analysen viser groft sagt, at rammerne og energilovgivningen – trods liberalisering – er tænkt til fortidens energisystem. Hvis vi skal udnytte Smart Grid-mulighederne, skal vi skærpe reglerne, sådan som rapporten peger på. Det vil sikre, at monopolselskaberne behandler alle nye selskaber og forbrugere lige. Det vil sikre effektiv grøn omstilling, og dermed sikre at vi får mere grøn omstilling for de samme penge”. 

BOKS: SYV BARRIERER FOR SMART GRID
Rapporten har fundet syv væsentlige barrierer for fuld udnyttelse af Smart Grid i Danmark:

    • Lav efterspørgsel
    • Uklare krav til aggregator
    • Manglende konkurrenceudsættelse af elmåleren
    • Uens forvaltning hæmmer vejen mod smart grid
    • Mangel på selskabsadskillelse
    • Modsatrettede interesser påvirker aggregator-proces
    • Et samlet og velfungerende marked mangler

Projektet har identificeret 19 initiativer i et løsningskatalog, som tilsammen er et bud på, hvordan regulering og ramme vilkår kan tilpasses så de understøtter ambitiøs grøn omstilling. Læs hele rapporten her:

Et forretningsmodent og fleksibelt elmarked

 

Måske du også kunne være interesseret i at læse: 

Intet incitament til køb af forbrugerens fleksibilitet

GRØN OMSTILLING: Effektiv grøn omstilling forudsætter, at vi udvikler et nyt, markedsbaseret energisystem, hvor forbrugeren får nye muligheder for at stille sit forbrug fleksibelt til rådighed. Det vil holde behovet for dyre infrastrukturomkostninger nede. Det afholdt Energistyrelsen workshop om 24. februar.

Grøn omstilling skal ske smart og effektivt, og det er ifølge cheføkonom fra Forbrugerrådet Tænk Martin Salamon helt afgørende for forbrugerne. I forbindelse med konferencen sagde han:

”Netselskaberne skal kraftigt tilskyndes til gå ind i fleksibilitet, så vi undgår overinvesteringer. Når branchen nu taler om en ekstra afgift, som forbrugerne skal betale for at finansiere den grønne omstilling, så er det et helt klart ”Nej-Tak” fra forbrugerside. Med indtægtsstigningerne fra den øgede brug af elektricitet over de kommende år, samt øget effektivisering i netselskaberne, bør der kunne findes plads til at finansiere de forstærkninger, udbygninger og omlægninger der ender med at blive nødvendige, når vi får udnyttet potentialet i fleksibilitet maksimalt.”

Indenfor det næste årstid vil Energistyrelsen udvikle rammerne for det fremtidige elmarked i Danmark, hvor lokale løsninger skal tænkes ind i de centrale, energipolitiske tiltag. At indtænke lokale løsninger vil både give forbrugerne mulighed for selv at bidrage til den grønne omstilling, og det vil hjælpe med at reducere elnet-selskabernes behov for milliardtunge investeringer i infrastruktur.

Frugt af milliardinvesteringer skal høstes
Derfor er det ifølge ingeniør Søren S. Abildgaard fra virksomheden EC Power væsentligt, at frugten ved de historiske milliardinvesteringer i Smart Grid, dvs. et smart elsystem, nu skal høstes:

”Det hele handler om, hvad DSO’erne (dvs. netselskaberne, red.) har incitament til. Hvis politikerne melder ud, at de giver DSO’erne lov til at pløje kabler ned for milliarder, så gider DSO’erne selvfølgelig ikke at købe fleksibilitetsydelser – og så kommer markedet ikke med den fleksibilitet”, sagde Søren S. Abildgaard, og uddybede:

”Den besked vi får fra politikerne er afgørende vigtig for os, fordi vi går i den retning, som de peger. Sådan er markedet. Hvis politikerne investerer hårdt i elnettet, så gider elnetselskaberne jo hverken købe fleksibilitetsydelser eller interessere sig dybt for balanceringen lokalt. Hvis det er tilfældet, så vil vi ligesom andre virksomheder finde andre markeder i Europa, hvor vi kan lave mere netudvikling og bidrage til grøn omstilling. Derfor er de politiske planer afgørende for os”.

Barrierer for virksomheder og forbrugere
EC Power leverer bl.a. energi centre, som lokalt kan producere både elektricitet og varme, til mere end 25 markeder i Europa, og selskabet kunne være ét af de selskaber på det danske marked, som havde interesse i at levere fleksibilitetsydelser. Desværre er det ifølge Søren S. Abildgaard meget sværere at trænge igennem på det danske marked, end ventet:

”For os går netselskabet hen og bliver en barriere. De sidder på energien, og det er en byrde, bøvl og besvær, hvis en kunde vil producere egen elektricitet. Derfor er det jo den omvendte verden i dag. Forbrugeren bliver netop ikke belønnet for at være fleksibel. Forbrugeren bliver straffet. Der er nul incitament, og det er der, hvor regulator skal tage fat”. Og Søren S. Abildgaard fortsatte:

”I mere end 20 år har EC Power leveret systemer, der regulerer efter bygningers eget forbrug. Et slags minimarked for elektricitet, der balancerer forbrug og produktion. Dette har netselskaberne imidlertid aldrig værdsat, tværtimod. Den dag i dag bliver anlæggene straffet for at producere strøm til bygningerne, de forsyner. I markedsmodel 2.0 ses egenproduktion alene som en belastning for netselskabet, som derfor opkræver net-tarif for den egenproducerede el, selvom den aldrig er nået udenfor matriklen”, forklarer Søren S. Abildgaard, og uddyber:

”Vi har også fået flexafregning, men ingen netselskaber foreslår lokale producenter at regulere efter det. Netselskaberne har i dag intet incitament til at fremme små fleksible egen-producenter. Det skal laves om, før vi kommer nogen vegne med det fleksible net.”

Nul incitament til fleksibilitet
På Energistyrelsens workshop gav senior consultant Hallstein Hagen fra norske NODES, der leverer en markedsplads for handel med energi og fleksibilitetsydelser, også et indlæg.

Ét af de konkrete benspænd frem mod et effektivt marked for fleksibilitet er den manglende uafhængige pris på lokal fleksibilitet og det manglende økonomiske incitament i dagens regulering til at motivere netselskaberne til at efterspørge fleksibilitet. Her havde Hallstein Hagen et godt råd til den danske regulator:

”Problemet er, at netselskaberne ikke ved, hvilken pris de skal betale for fleksibilitet. Danmark skal starte med at lave markeder, hvor strøm kan handles før problemerne med knaphed på strøm opstår. De skal prøve det af og teste det”, forklarede Hallstein Hagen og uddybede om en situation, hvor netselskaberne ikke efterspørger fleksibilitetsydelser:

”Hvis du som netselskab melder ud, at du indenfor fem år laver en massiv investering og dyr udbygning af elnettet – jamen udvikler jeg som virksomhed så overhovedet noget, der kun har fem års horisont? Det vil være tvivlsomt. Derfor skal der skabes et marked, der kan sætte en pris. Gerne hurtigt”.

Dermed bliver det regulators ansvar at få skabt dels et velfungerende og gennemsigtigt marked for handel med elektricitet og dels skabt incitamenter i netselskabernes regulering til at købe fleksibilitet, fordi det vil holde de samlede energiomkostninger nede.

For Danmark er der ingen vej uden om, fordi tiltagene hænger sammen med implementeringen af EU-kommissionens Ren Energi-pakke (Clean Energy Package), der bl.a. sætter rammerne for udviklingen af energimarkedet og indarbejdningen af fleksibilitet i de lokale energimarkeder.

Energistyrelsens analyse og overvejelser fører frem til et udkast til en ny dansk markedsmodel udkommer i december 2020.

Læs mere om:

Tre kritiske rapporter fra Forsyningstilsynet

Forsyningstilsynet har indenfor rammerne af den igangværende analyse af konkurrence og problemer med koncern-sammenblanding udgivet tre analyser. Forsyningstilsynet fandt flere alvorlige fejl.

Forsyningstilsynet har gennemført tre omfattende analyser af problemerne med omgåelsen af reglerne på elmarkedet – herunder de problemer, der er afledt af at energiselskaberne kan sammenblande deres interesser indenfor samme koncern.

Selskabsadskillelse findes alene i teoribøgerne
Vi hører af og til, at det er ude af proportioner at efterspørge ejermæssig adskillelse af energiselskaberne. På baggrund af de problemer som rapporterne og mange konkrete eksempler understøtter, er det vores opfattelse, at der nu er grundlag for at spørge, om der overhovedet er overensstemmelse mellem intentionerne bag lovligningen, og det som rent faktisk sker på det danske energimarked?

Altså: Hvordan kan netselskaber –indenfor reguleringsrammer med klare krav om adskillelse fra kommercielle selskaber-tømmes for medarbejdere og hvorefter alle selskabets opgaver fra adgang til databaser og it, ansættelse/afskedigelse, public affairs-aktiviteter, finansielle transaktioner blandes sammen med kommercielle selskabers ditto aktiviteter? Og måske endda løses af nøjagtigt de samme medarbejdere?

Så er alt jo kun i teorien adskilt, mens det reelt er blandet sammen med alle de skadesvirkninger, som vi ved, der knytter sig hertil. Tilsynet har i den forbindelse kun ringe mulighed for at føre tilsyn og kontrol.

Du finder De Frie Energiselskabers fulde høringssvar til rapporterne her.

 

KORT OPSUMMERING AF DE TRE RAPPORTER:

RAPPORT 1: Dataproblemer og mangel på gennemsigtighed umuliggør nøgletalsanalyse.

    • “Der er så betydelige dataproblemer og mangel på gennemsigtighed, at det ikke er muligt at lave en dækkende og retvisende analyse.
    • Dataproblemerne består især i, at der generelt ikke foreligger og pt. ikke kan fremskaffes dækkende og særskilte regnskabsdata for virksomhedernes el-handelsaktivitet alene”.

Læs hele undersøgelsen her: Forsyningstilsynet (2019). Rapport: Dataproblemer og mangel på gennemsigtighed umuliggør nøgletalsanalyse .

 

RAPPORT 2: Regulering sikrer ikke neutralitet og uafhængig adfærd.

    • “At der typisk er ingen eller meget få ansatte i koncernernes netselskaber, at deres medarbejdere ofte arbejder med kommercielle aktiviteter i koncernen, og at netselskaberne er underlagt uklare governancekrav.
    • At ovenstående rejser tvivl om netselskabernes uafhængig og markedsneutrale adfærd med deraf følgende risiko for markedsforvridende adfærd.
    • At der er en række udfordringer for netselskaberne med at redegøre for prissætningen af koncerninternt købte ydelser, hvilket giver en betydelig risiko for at forvride konkurrence på detailmarkedet for el”.

Læs hele undersøgelsen her: Forsyningstilsynet (2019b). Rapport: Regulering sikrer ikke neutral adfærd 

 

3. Personsammenfald giver risiko for konkurrenceforvridning.

    • “Der er omfattende personsammenfald på ledelsesposterne i virksomheder med under 100.000 forbrugere, som er undtaget særlige habilitetsregler
    • Der findes mange ”koncerninterne forbindelser” i syv af de otte netvirksomheder med over 100.000 forbrugere, der er omfattet af habilitetsreglerne
    • Der er ikke tegn på, at elkoncerner har overtrådt de gældende krav til habilitet, men habilitetsreglerne er utilstrækkelige til at sikre vandtætte skotter

Læs hele analysen her:  Forsyningstilsynet (2019a). Rapport: Personsammenfald giver risiko for konkurrenceforvridning

 

 

Måske du også kunne have interesse i at læse:

DFE med i Klimapartnerskabet – men konstruktionen bekymrer

Foto: Regeringen.dk

 

Regeringen har inviteret erhvervslivet ind i et samarbejde om at levere klimaløsninger i form af Klimapartnerskaber. De Frie Energiselskaber har takket ja til invitationen fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen men er samtidig bekymret over dele af partnerskabets konstruktion.

”Vi er rigtig glade for invitationen til samarbejde og for den åbenhed, som Regeringen signalerer. Vi kommer til at levere flere konkrete forslag til Regeringen, der udover at bidrage til målsætningerne også vil fjerne barrierer for yderligere drivhusgasreduktion og grøn konkurrenceevne”.

Sådan siger Jette Miller om De Frie Energiselskabers deltagelse i Regeringens Klimapartnerskaber, der skal sætte fokus på, hvordan erhvervslivet og regeringen sammen kan bidrage til at løse klimaudfordringerne samtidig med at dansk konkurrenceevne, eksport, job, velfærd og velstand understøttes.

Regeringens pennefører
Dog er De Frie Energiselskaber bekymret over dele af partnerskabernes organisering samt den struktur, der ligger bag Klimapartnerskaberne. Jette Miller siger: 

”Det bekymrer os, at stærke særinteresser på energiområdet skal være sekretariat for lige præcis løsningerne på energiområdet. Det er jo de samme særinteresser, der vil tjene store penge på netop at undgå, at eksempelvis nye produkter og services fra nye kommercielle selskaber kommer ind på markedet. Det er nu disse særinteresser, der bliver pennefører for input til regeringen.”

For sektorpartnerskabet for ”Energi- og forsyningssektoren” er det Dansk Energi, der er sekretariat, og som på et møde i går i ministeriet sammen med ministeriets departementschef præsenterede klimapartnerskabet, køreplanen samt gav oplæg om ”Dansk Energi’s tanker om struktur for arbejdet i partnerskabet”. Om det siger Jette Miller:

”Dansk Energi er en stærk og dygtig lobbyorganisation, der har mere end 100 medarbejdere med speciale i energi og et budget på et trecifret millionbeløb i ryggen. For at balancere den magtfaktor vil jeg opfordre politikerne til at agere med ekstra omhu og omtanke. Alternativt risikerer regeringen, at det bliver en lidt for dygtig lobbyorganisation, som ender med at skrive, forme og formulere den danske regerings klima- og energipolitik – og det tror jeg alligevel ikke regeringen er interesseret i”.

Vi vil levere vores input
De Frie Energiselskaber har årelang erfaring med reduktion af barrierer i rammevilkårene for virksomhedernes grønne omstilling. Regeringen har præciseret, at de efterspurgte input til reduktion af barrierer skal være væsentlige samt tage hensyn til statsstøtteretlige og konkurrencemæssige forpligtelser. Om det siger Jette Miller:

”Særinteresser på energiområdet har dygtigt gjort det dyrt at være dansk elforbruger. Der er faktisk meget godt at sige om EU-reguleringen på området. Danmark har i mere end ti år haft et liberaliseret elmarked. Det har bare kun været på papiret. Det har medført henvendelser til skiftende regeringer fra EU-kommissionen om manglende implementering af gode, generelle regler, der gælder for alle EU-lande, siger Jette Miller og uddyber:

”Vores forslag leveres indenfor de udstukne rammer. Løsningerne vil være et bidrag til nye rammevilkår, som sikrer, at Danmark får muligheden for blive spydspids for grønne, teknologiske løsninger. Den indsats skal understøttes af en forskning, som ikke kun fokuserer på tekniske løsninger, men som også kigger på regulatoriske rammevilkår og regulering – herunder EU-regulering”.

 

Måske du også kunne være interesseret i at læse…

Forbrugerne svigtes: Pengene flyder rundt i elsektoren

Tre nye analyser fra Forsyningstilsynet har et klart budskab: Rammerne for energisektoren er slappe. Det giver usund sammenblanding af interesser og unfair konkurrence. I sidste ende bliver det en alvorlig barriere for grøn omstilling, hvis grønne energi-virksomheder holdes ude af markedet.

Elsektoren har igen været under statens lup – og kritikken er til at tage at føle på. Således konkluderer tre forskellige analyser iværksat af Forsyningstilsynet, at der er alvorlige problemer med sammenblanding af selskabernes interesser og dermed i sidste ende også selskabernes økonomiske interesser. Adm. direktør i De Frie Energiselskaber Jette Miller siger:

”Tænk dig godt om”. Det er efterhånden mit bedste råd til de nye virksomheder, der drømmer om at hjælpe os alle sammen med at løse klimaudfordringerne ved at levere grøn strøm og energibesparelser. Ingen kan konkurrere på så ulige vilkår, som dem, Danmark byder nye selskaber på energimarkedet”.

Forsyningstilsynets tre rapporter konkluderer, at reglerne på elmarkedet ikke er tilstrækkeligt stramme. Der er med andre ord mulighed for at blande økonomi og interesser i energikoncernerne. Om det siger Jette Miller:

”Udgangspunktet i lovgivningen er adskillelse. Ledelsen af netselskabet skal handle uafhængigt. Ledelsen skal ikke have andre interesser og deres beslutningskompetence skal være reel og dermed uafhængig af resten af koncernens”, siger Jette Miller, og uddyber: ”Problemet er de alt for vide rammer for at udnytte og omgå reglerne.”

Om rapporterne skriver Forsyningstilsynet bl.a. på deres hjemmeside, at netselskaberne har udfordringer med at redegøre for deres prissætning, og at konsekvensen heraf er, at risikoen for konkurrenceforvridning er betydelig.

Fremtidssikring af rammevilkår for grønt energimarked
De Frie Energiselskaber har gentagne gange gjort opmærksom på alvorlige problemer med sammenblanding mellem selskabernes interesser, økonomi og regnskaber. Det er problem fordi det ødelægger muligheden for at energimarkederne kommer til at virke til gavn for forbrugerne, siger Jette Miller og uddyber:

”Energikoncernerne kender ikke deres omkostninger og de kan ikke splitte regnskaberne op på omkostningsposter for de enkelte selskaber ganske enkelt, fordi energikoncernerne har indrettet i direkte modstrid med ideen og formålet med adskillelse. Formålet var transparens og gennemsigtighed med, hvad der foregik, og at vi som forbrugere skulle kunne følge vores penge, krone for krone. Det kan vi ikke. Det er så rodet sammen, at ikke engang tilsynet kan få data, som gør, at man kan finde hoved og hale i selskabernes konstruktioner”.

Ifølge De Frie Energiselskaber er der flere konkrete muligheder for opfølgning – herunder, at regulator arbejder målrettet mod af den reelle ejermæssige adskillelse, som Elreguleringsudvalget anbefalede man undersøgte mulighederne for allerede tilbage i 2014.


Forsyningstilsynets tre rapporter:

De Frie Energiselskabers høringssvar incl. bilag: 

Barrierer for fremtidens energimarked


Følgegruppen bag ”Energi Markedsmodel 3.0” trådte sammen for første gang i sidste uge under ledelse af Energistyrelsens direktør Kristoffer Böttzauw. Gruppen skal levere input til den styregruppe i styrelsen, der skal sørge for, at vi også i fremtiden har strøm nok til både elbiler, varmepumper og et i øvrigt stigende energiforbrug.

Følgegruppen består af en række erhvervsorganisationer, forbrugerorganisationer samt organisationer med specialviden indenfor energiregulering såsom Dansk Energi og De Frie Energiselskaber. Mødet blev indledt med rammesætning fra direktør i Energistyrelsen Kristoffer Böttzauw:

”Vi skal have en effektiv udnyttelse af den energi, vi har. Vi skal forbedre vores elmarked, og derudover skal Vinterpakken implementeres”, sagde Kristoffer Böttzauw og fortsatte: ”Vi kigger ind i et helt nyt energisystem, hvor produktionen også sker decentralt, hvor energien fluktuerer og hvor vi ændrer vores forbrug”.

Det politiske ophæng for arbejdet er energiaftalen fra 2018.

Mere fleksibelt energi
De temaer som følgegruppen skal beskæftige sig med i løbet af de kommende 1-1,5 år er væsentlige for fremtidens energimarked. Der er tale om de tre følgende hovedområder:

1. Markedsbaseret sikring af elforsyningssikkerhed

2. Fremme af lokale fleksibilitetsydelser via aktive forbrugere og nye aktører

3. Udvikle DSO’ernes rolle i den grønne omstilling

I det arbejde kommer nye, kommercielle virksomheder til at udgøre en væsentlig driver, for det er dem, der skal tilbyde forbrugerne nye produkter og services. Om det siger adm. direktør i De Frie Energiselskaber Jette Miller:

”Kapital til at foretage investeringerne og interessen fra kommercielle selskaber er til stede, men det kniber med risikovilligheden, fordi det er umuligt at regne en business case, når regulering og rammevilkår er uklare. Hvor og hvordan bliver man overhovedet godkendt til at handle med eksempelvis fleksibilitetsydelser som aggregatorer, hvilken pris kan man få osv. ”.

Energiforbrugere efterspørger handlemuligheder
Forbrugerne er også klar. De er villige til at tænke klima ind – hvad enten det er på grund af besparelser eller fordi de konkret selv ønsker at gøre noget. Jette Miller uddyber:

”Klimavalget viser, at forbrugerne er klar. De efterspørger sådan set allerede handlemuligheder. Flere virksomheder, ville gå i gang i morgen, hvis de eksempelvis selv kunne få lov til selv at sætte en måler i en varmepumpe, let og hurtigt kan tilmelde den til datahubben, og så ellers selv afregne kunden. Det tillader reglerne ikke i dag og de løsningsforslag der pt. er på bordet er alt for komplicerede. Det bliver nogle af de barrierer, der skal arbejdes med, hvis vi skal nå de ambitiøse klimamålsætninger”.

Løsninger: Fremtidens energimarked
De Frie Energiselskaber har længe engageret sig i, hvordan nye markedsmodeller kan være med til at løse fremtidens udfordringer. Det er der flere grunde til:

”Vi står overfor alvorlige samfundsudfordringer, der kræver at alle får lov til at trække med. Alle barrierer for grøn omstilling skal fjernes, hvis vi skal lykkes med 70 pct. målsætningen, siger Jette Miller og forklarer at løsningerne sådan set også er der:

”Vi skal fjerne alle barrierer for at også nye, kommercielle selskaber kan bidrage, hvad enten det er med nye produkter som ”Energy as a service”, aggregatorydelser, energibesparelser eller noget helt fjerde. Det er dem, der skal være med til at aktivere forbrugerne”, siger Jette Miller og uddyber:

Det afgørende bliver vores evne til at få dereguleret sektoren i tide og dermed fjerne barriererne så alle kan være med til at løse vores fælles klimaudfordring”.

Måske du også kunne være interesseret i at læse:

Forsyningstilsyns Kontaktudvalg: De Frie Energiselskaber udpeget

 

I alt 15 interesseorganisationer er ved lov udpeget til deltagelse i Forsyningsministeriets nye Kontaktudvalg. De Frie Energiselskaber er sammen med Dansk Energi, DI samt Landbrug & Fødevarer én af dem.

Formålet med kontaktudvalget er at rådgive Forsyningstilsynet og Klima-, energi-, og forsyningsministeren om forhold i forsyningssektorerne relateret til Forsyningstilsynets opgaver og beføjelser. Om deltagelsen siger Jette Miller, adm. direktør i De Frie Energiselskaber:

”På De Frie Energiselskabers vegne er jeg stolt over, at vi har fået den plads. Vi har leveret konkret og konstruktivt indspil til myndigheder og regulator gennem flere år. Det bliver belønnet, og det er jeg rigtig glad for.

 Formaliseret samarbejde
I Kontaktudvalget formaliseres Forsyningstilsynets samarbejde med branchen, herunder branche- og forbrugerorganisationer samt de regulerede virksomheder.

Det er blandt kontaktudvalgets opgaver at følge udviklingen i forsyningssektorerne og drøfte forhold vedrørende forsyningssektorerne, der er relevante for Forsyningstilsynets eller energi- forsynings- og klimaministerens opgaver.

Drøfte velfungerende markeder
Der er endvidere blandt opgaverne, at udvalget mindst en gang om året drøfter eventuelle uhensigtsmæssigheder i sektorlovgivningen samt emner relateret til velfungerende forsyningsmarkeder.

I forlængelse heraf skal Kontaktudvalget inden færdiggørelse af arbejdsplanen for Forsyningstilsynet høres herom. Der er ingen instruktionsbeføjelser til tilsynet, idet tilsynet er uafhængigt.

Om det kommende arbejde siger Jette Miller:

”Vi ser frem til samarbejdet med det nye og styrkede Forsyningstilsyn. I De Frie Energiselskaber har vi stort fokus på at konkurrencen fungerer, at monopolselskaber er effektive, og dermed også huller i reguleringen bliver lukket lige så hurtigt, som de bliver opdaget”.

Det første møde i Kontaktudvalget bliver afholdt 28. juni 2019.

Måske du også kunne være interesseret i at læse:

Velkommen til ny S-regering og klimaminister Dan Jørgensen

Kilde: Statsministeriets hjemmeside (2019).

 

Ny regering: De Frie Energiselskaber ser frem til samarbejdet med den nye regering. Ikke mindst med klima-, energi-, og forsyningsminister Dan Jørgensen, som bør være særligt opmærksom på at sikre åbenhed og transparens omkring finansiering af klimaindsatsen. 

– Jeg ser meget frem til konstruktivt samarbejde om, hvordan den nye regerings ambitiøse klimamål kan realiseres klogt. Vi ser frem til at levere brugbare løsningsforslag – nu til en S-regering – som bringer forbrugerne og kommercielle selskaber i spil i langt højere grad end i dag, siger adm. direktør i De Frie Energiselskaber Jette Miller. – De er en del af løsningen, og forudsætningen for at vi kan indfri de ambitiøse mål.

– Der er politisk vilje til at sætte klimaet først. Det viste først valgkampen, og dernæst regeringen med det grundlag, som de har lagt frem. Vi mangler dog finansieringen. Vi ved med formand for Concito Connie Hedegaards ord, at det kan blive ”megadyrt”. Derfor kan og skal der findes nye løsninger – og grundet sagens alvor, så føler jeg mig overbevist om, at regeringen vil lytte bredt til de forslag, der måtte komme.

– For at sikre fortsat folkelige opbakning til klimadagsordenen er det væsentligt, at finansieringen af milliardinvesteringer ikke sker i det skjulte, som eksempelvis via fællesposter energiregningen. Forudsætningen for finansieringstiltagene må være, at de sker åbent og ærligt, så hver en krone transparent kan følges. Den gennemsigtighed føler jeg mig overbevist om, at en S-ledet regering vil arbejde for.

– Et særligt varmt velkommen til ny klima-, energi-, og forsyningsminister Dan Jørgensen. Den post har en særlig stor betydning for De Frie Energiselskaber, og derfor ser vi frem til fortsat et tæt og fortroligt samarbejde med den nye minister.

Måske du også kunne være interesseret i at læse:

Energi: Her er inspirationsliste med +100 kvindelige energieksperter

Det er spild af talent, hvis der er kun er fokus på kvinderne een dag om året nemlig på Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts. Derfor har De Frie Energiselskaber sammen med Dansk Fjernvarme lavet en inspirationsliste med + 100  kvindelige energieksperter. Håbet er at den hurtigt bliver længere – og at den bliver brugt. 

Som branchemediet Energiwatch skrev i går, så har de to brancheorganisationer Dansk Fjernvarme og De Frie Energiselskaber samlet en liste med +100 kvindelige energieksperter.

Brug for forandring

Direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen forklarer:

“I Dansk Fjernvarme arbejder vi med FN’s verdensmål. Også verdensmål nummer fem om ligestilling. Dels prøver vi selv at finde kvindelige debattører til vores arrangementer, ligesom vi forsøger at være opmærksomme på det, når vi ansætter medarbejdere. Derfor står mål om diversitet også i vores kodeks for godt bestyrelsesarbejde, så vi rekrutterer bredere, både i forhold til køn og alder. Vi har fokus på det her, fordi bestyrelserne også i fjernvarmesektoren er 70-75 procent af mænd, og det billede vil vi gerne ændre”.

Påpeger potentialet

Håbet er at listen hurtigt bliver brugt – og at den hurtigt bliver brugt. Skævheden ses i kommissioner, udvalg, råd, debatter, konferencer osv. Om årsagen til initiativet og det fælles mål om at skabe opmærksomhed om skævheden siger direktør Jette Miller, De Frie Energiselskaber:

“Når jeg har spurgt om, hvorfor jeg ofte er ene kvinde i de fora, jeg sidder i, har jeg fået svaret, at det er svært at finde kvalificerede kvinder. Derfor er der brug for at synliggøre det potentiale, der er til stede for at sætte flere kvindelige energieksperter i spil. Det gør vi nu, og jeg synes, det er et stærkt signal, at fjernvarme- og elsektoren går sammen om at pege på potentialet,” siger administrerende direktør i De Frie Energiselskaber, Jette Miller.

Du finder hele listen her: 

+ 100 kvindelige energieksperter

Måske du også har lyst til at læse om:

 

 

Forbrugerne må ikke blive taberne

INDLÆG: Dette indlæg er bragt i EnergiWatch den 25. januar 2019.

Af Jette Miller, adm. direktør De Frie Energiselskaber

Salget af Radius er stoppet. Det ærgrer adm. direktør Lars Bonderup Bjørn fra energikoncernen EWII sig over i et indlæg på EnergiWatch den 15. januar 2019. Han beskriver det aflyste salg som udtryk for nationalromantisme og mener, at De Frie Energiselskaber bedriver ”el-flæsk”, fordi vi fastholder vores velkendte holdning til en sammenhængende og stringent styring af energiområdet. 

El er kritisk infrastruktur

Skræller vi alt andet væk, handler det her om kontrol med fundamentet for det moderne samfund. Intet internet, ingen betaling, ingen sygehuse – og om lidt: Ingen transport uden el. Vi bliver i stadigt stigende omfang dybt afhængige af infrastrukturen for el. Den afhængighed kan få alvorlige strategiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser, hvis ejere af kritisk infrastruktur kan presses eller styres af andre interesser eller regeringer.

Derfor er der intet nyt i vores holdning: Når gas er kritisk infrastruktur, er el det også. Det er der ikke meget romantik ved. Der er ren rationel, økonomisk afvejning af, hvad der bedst tjener forbrugerne og samfundet.

Vi har brug for at netselskaberne fokuserer alle kræfter på deres kerneopgave: Kritisk infrastruktur. Udfordringen i den grønne omstilling er jo netop at få infrastrukturen til at følge med den øgede efterspørgsel på transport af strøm, som de mange elbiler, datacentre osv. kommer til at betyde. Elnettet kan ikke klare presset uden, at netselskaberne løfter med alle de gode kræfter, de har. Det er et problem, at netselskaberne fører penge ud af selskabet og videre via holdingselskabet til underskudsdækning af kommercielle bommerter, produktion af elscootere eller noget helt tredje.

Pengene kan føres videre, fordi der er etableret en sindrig selskabsstruktur, som gør det muligt – og det uden nogen mulighed for, at tilsynet på betryggende vis kan kontrollere, godkende eller nøje holde øje. Dermed handler sagen om Radius-salget udover manglende gennemsigtighed også om tryghed for forbrugerne i sikringen af den grønne omstilling. 

Selskaber bør adskilles

Adskillelse af økonomiske interesser og rene snit mellem energikoncernernes vidt forskellige selskaber findes i dag kun på papiret, og i modsætning til den gængse opfattelse, så er netselskaberne langt fra stramt regulererede. Der er masser af elastik. Lad mig give et par eksempler på, hvad der er i dag er muligt inden for lovens rammer: 

  • Selskaber tømt for medarbejdere og opgaver: De fire største netselskaber, der tilhører koncernerne Ørsted, SEAS NVE, Eniig og SE Energi, er tømt for medarbejdere. Selskaberne omsætter for i alt 4,5 mia. kr. og har tilsammen fire medarbejdere.
  • Handler med ”sig selv”: Opgaver købes i søsterselskaber ved interne aftaler eller uigennemsigtige udbud. For eksempel afholdt SEAS NVE et udbud om energireduktion på 170 mio. kr. som de selv vandt, som eneste byder. Det flyttede i omegnen af 50 mio. kr. fra monopolet over i et fuldt ud kommercielt selskab.

Gennemsigtighed giver tryghed, og klar selskabsadskillelse vil skabe rene linjer. For det uvidenhedens slør, som forbrugerne i dag holdes i, betaler de dyrt.

Klar governance og stringent styring

Når udsigten til en god handel, som den med Radius, går i vasken forstår jeg godt ærgrelsen hos byderne. De store kræfter brugt på buddet er nu spildt. Til gengæld er der en unik chance for at rette op på de fundamentale konstruktionsfejl, som gør det muligt for de selskaber, der ønsker det, at udnytte en svag regulering og et svagt tilsyn.

Beslutningen om at udskyde salget bør bruges til at sikre en ensartet ejerstruktur i hele energisektoren: Styringen af vores el og gas-net bør være ens – og når elnet sættes til salg, bør staten have købsretten. Det vil flugte helt med reglerne for gasområdet og for elselskabernes afståelse de eventuelle dele af det lokale elnet, som de ikke længere måtte ønske at eje. Det skaber sammenhæng.

Der er således ingen grund til at betvivle, at De Frie Energiselskaber arbejder for forbrugerne og for fri konkurrence. Vi er imod smarte konstruktioner, hvor penge flyttes rundt, ødelægger gennemsigtighed og låser energimarkedernes udvikling. Vi skal have genindført gennemsigtighed ved at sørge for klar adskillelse mellem kommercielle aktiviteter og monopolopgaver. Dermed vil forbrugerne få den tryghed for veldrevne el-netselskaber, som de allerede burde have i dag. Alternativet er, at forbrugerne ender som tabere i de store, kapitalstærke energiselskabers spil.