Netselskaberne tømt for medarbejdere

Elselskabernes aktiviteter skal være adskilt: Netselskaber for sig og kommercielle selskaber for sig. Alligevel kan både kunder, og også jobansøgere blive i tvivl om hvad, der er hvad.

Jobopslag fra netselskaberne sælges til jobansøgerne på den ledelse og kultur, der hører hjemme i netselskabernes moderkoncern – og ikke i det netselskab, der har egen identitet, og som skal agere fuldstændig adskilt fra resten af koncernen.

Netselskabet har nul medarbejdere

Eet eksempel er elnet-selskabet N1, der er monopolselskab i Eniig-koncernen. Her søger N1 i øjeblikket en faglig stærk forsyningsoperatør, der kan stå for drift og vedligehold.

Kommunikationen og klarheden om, hvor medarbejderen har arbejdssted er dog uklar, idet  jobopslagets anprisning af arbejdspladsen ikke indeholder en beskrivelse af kultur og ledelse i N1 men i Eniig. Der står blandt andet:

”Vi kan tilbyde: Et spændende job i en virksomhed med højt til loftet og mange udfordrende opgaver. Vi prioriterer den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling højt. Vi giver udfoldelsesmuligheder og frihedsgrader, men forventer til gengæld engagement, præstationer og vidensdeling. Hos Eniig tror vi på og arbejder aktivt med værdibaseret ledelse, hvor opgaveløsninger, planlægning og ansvar i høj grad ligger hos vores medarbejdere. Det er afgørende, at du trives godt i en kultur, hvor der stilles store krav til samarbejde og ansvarlighed”.

(Kilde: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1227&ProjectId=143773&DepartmentId=19022&MediaId=5&SkipAdvertisement=False)

Om det siger adm. direktør Jette Miller, De Frie Energiselskaber:

”Én ting er, at det er uklart for jobansøgeren, hvilken ledelse og kultur medarbejderen søger ind i. Noget andet er, at det udhuler og udtømmer lovens intention om adskillelse, hvis det reelt viser sig, at nelselskaberne er en tom skal med nul ansatte, og at alle medarbejdere i virkeligheden er ansat i de koncernselskaber, som loven siger, at de ikke skal sammenblandes med”.

Adskillelse er reduceret til en skrivebordsøvelse

I netselskabet N1’s tilfælde har selskabet nul ansatte jf. selskabets indberetninger til Erhvervsstyrelsen. Alle medarbejdere, der udfører opgaver for N1, er således ansat i et af Eniig-koncernen øvrige selskaber. Derefter vil den gængse metode være, at medarbejderne udlånes på kontrakter. Om det siger Jette Miller:

 ”Intentionen bag reglerne om selskabsadskillelse og reglerne for den såkaldte ‘interne overvågning’ og egenkontrol er at sikre vandtætte skotter og nul sammenblanding. Indsigt og opgaver i netselskabet må ikke blandes med andre kommercielle datterselskaber. Det sker blandt andet for ikke at skade konkurrencen”, forklarer Jette Miller og fortsætter:

“Reglerne er bare ikke tænkt til de her skrivebordsøvelser, når det gælder adskillelse. Koncernernes beslutning om at tømme netselskaberne for medarbejdere og opgaver er ét eksempel. Og det er efterfølgende umuligt for tilsynet at følge med i, hvad der er hvad, når selskaberne flytter opgaver og medarbejdere til andre selskaber, hvorefter tingene så alligevel er blandet sammen. Nu gælder reglerne for eksempelvis intern overvågning ikke længere. Disse regler flyttede jo sjovt nok ikke sammen med medarbejderne over i de andre selskaber”.

Reglerne er klare

Dette er, til trods for at reglerne på området er klare, en udbredt problemstilling. En analyse af antallet af medarbejdere hos de fire største netselskaber viser, at der her er fire medarbejdere til at dække opgaver hos 2.088.071 kunder. Der er tale om betydelige forretninger – den samlede nettoomsætning er på i alt 4,5 milliarder kroner.

Oversigten her viser omsætning samt antal andelshavere og antal medarbejdere i landets fire største selskaber:

 Tabel 1. Nøgletal hos landets fire største netselskaber
2017 Antal kunder Antal medarbejdere Netto omsætning (mia)
Radius(Ørsted) 996.062 1 2,0
Evonet (Syd Energi) 320.000 0 0,8
Cerius (SEAS NVE) 387.009 3 0,9
N1 (Eniig) 385.000 0 0,8
I alt 2.088.071 kunder 4 medarbejdere 4,5 milliarder

De Frie Energiselskaber har nu henvendt sig til Forsyningstilsynet for at gøre opmærksom på problemstillingen med manglende reel adskillelse – herunder overholdelse af reglerne om intern overvågning, når netselskaberne tømmes for medarbejdere samt bl.a. forvirringen i forbindelse med netselskabernes jobopslag.

Læs mere:

Samråd om salget af Radius

I dag, torsdag den 15. november, afholdes åbent samråd i Folketingets Finansudvalg om statens salg af energiselskabet Radius.

Samrådet har Pelle Dragsted (EL) indkaldt finansminister Kristian Jensen til bl.a. med følgende spørgsmål:

“Vil ministeren sikre, at Radius med en million brugere ikke sælges til udenlandske selskaber, for eksempel fra Kina eller Rusland, eller til kapitalfonde, der dels skal sikre en profit på bekostning af elkunderne, dels efterfølgende bare kan sælge videre til hvem de vil?”

Interessen for netop hvem, der vil købe Radius er stor – også i energibranchen. Det skyldes, at Radius – det tidligere Dong Energy Net – dækker en portefølje svarende til ca. 1/3 af det samlede danske mellemspændingsnet. Den ca. 1 million store kundeportefølje, som følger med Radius, har ifølge forlydender i dagspressen vakt både stor national og international bevågenhed.

Andelsselskabernes konsolideringsønsker

Salget af Radius falder sammen med de konsolideringsønsker, som de allerstørste andelsselskaber i Danmark har: SEAS NVE har med, hvad pressen har kaldt SEAS NVEs ”kærlighedsbreve til Ørsted”, åbent sagt, at man ønsker at erhverve sig Radius og dermed blive dominerende aktør på det sjællandske marked.

Alt imens har koncernerne SE og Eniig i Jylland sat gang i en fusion, der vil gøre den nye spiller Norlys til den dominerende aktør på det jyske marked. Tilsammen vil de to nye superselskaber dække lidt mere end 2/3 dele af det danske elmarked med udgangspunkt i hver deres lokale geografiske område, som lokalt andelsselskab.

Salget fik også tidligere på måneden EWII til at melde ud, at selskabet overvejede at melde sig ind i kampen om Radius’s kunder.

El er kritisk infrastruktur

Uanset, hvem der spekuleres i som køber, så er der dog også en anden væsentlig dimension i salget, som flere energieksperter mener bør drøftes. Hvis gas er kritisk infrastruktur, som kun staten kan købe, så må el også være det?

Det var måske overvejelser som disse, der fik professor Brian Vad Mathiesen, Energiplanlægning ved Aalborg Universitet, til at sige til EnergiWatch den 13. november 2018:

Jeg synes, det er meget bekymrende, hvis der ikke er tanker om at lade Radius opkøbe af et andet andelsejet selskab, eller bestå som et selvstændigt forbrugerejet selskab.”

De Frie Energiselskaber støtter varmt en politisk drøftelse af hvad kritisk infrastruktur er, og ser frem til politiske som drøftelse, som vi i foreningen vil følge nøje.

Læs mere:

Energisparerådet skal fremme energireduktion

Nye forretningsmodeller og elektrificering af samfundet vil ændre den danske energimodel, som vi kender den. Derfor er sammenhæng og gennemsigtighed på energispareområdet vigtigere end nogensinde før. Det arbejder De Frie Energiselskaber for at fremme i arbejdet i regeringens Energispareråd.

Energisparerådet består af en formand samt 15-20 medlemmer, der alle er udpeget af ministeren. Medlemmerne er interesseorganisationer og aktører med betydning for området. Det arbejde deltager De Frie Energiselskaber i, idet energiministeren har udpeget foreningens adm. direktør Jette Miller. Om årsagen til deltagelse, siger Jette Miller:

”Når man bruger milliarder på et bestemt politikområde, – og man gør det uden nogen nævneværdig kontrol, tilsyn og gennemsigtighed sådan, som vi har set det med Energispareordningen – så forstærker det behovet for, at vi overhovedet har sådan et råd”.

Rådet har ministeren sat i verden for at fremme udviklingen af energispareindsatsen og bidrage til at styrke koordineringen på energispareområdet. Simon O. Rasmussen, der er underdirektør i brancheorganisationen Tekniq, som også er medlem af Energisparerådet, forklarer:

”Energi er et område, der påkalder sig stor politisk opmærksomhed, og som er omgærdet af mange holdninger. Derfor har det værdi at have et uafhængigt Råd, som bidrager til at fremme og koordinere udviklingen af energispareindsatsen.”

Bredt sammensat

I alt tæller rådet 19 medlemmer, der repræsenterer interessenter og aktører inden for hele energiområdet. Samtlige medlemmer er udpeget af energi-, forsynings- og klimaministeren.

Netop den brede sammensætning af medlemmer fra forskellige brancher og organisationer med forskellige interesser er en af Energisparerådets vigtigste styrker. Simon O. Rasmussen siger det kort og klart:

”Jeg mener, at bredden i Rådet giver nogle stærke kompetencer, og det er klart et af Rådets største styrker.”.

Netop det, at der er så mange forskelligrettede interesser samlet om samme bord betyder, at Rådet er i stand til at belyse et emne fra flere vinkler, fortæller Simon O. Rasmussen og forklarer:

”Det er især vigtigt over for forbrugerne, at Rådet modtager bidrag både fra aktører, interessenter og sagkyndige. Den sammensætning giver et meget solidt grundlag for en dækkende rådgivningsindsats.”

Debatten skal udfordres

Selvom det også kan være en udfordring, at medlemmerne har så forskellige udgangspunkter, så må man, ifølge Simon O. Rasmussen, ikke undervurdere betydningen af at have et uafhængigt råd som Energisparerådet til at udfordre debatten på energispareområdet. Simon O. Rasmussen uddyber:

”Det kan være en udfordring for Rådet at nå fuld opbakning bag anbefalinger – særligt hvor emner er meget politisk betonede, og hvor interesserne derfor går i flere retninger, men uden Rådet ville vi mangle en værdifuld uafhængig stemme i debatten om energibesparelser.”

Endnu vigtigere i fremtiden

Betydningen af den uafhængige stemme bliver ikke mindre i fremtiden, hvis Danmark skal nå 2050-målet om fossil uafhængighed, skrev blandt andre Tekniq og De Frie Energiselskaber for en række siden om rådets arbejde:  

”Vi går en tid i møde, hvor der mere end nogensinde før tales om grøn realisme, hvor hver en sten skal vendes – og hvor der i stigende grad fokuseres på, at den billigste strøm er den, som vi ikke bruger”.

Sådan er det stadig mener adm. direktør Jette Miller, De Frie Energiselskaber:

”Jo flere midler, der øremærkes energibesparelser eller energireduktion – jo større vokser behovet sig for at skabe sammenhæng i den samlede indsats, når det gælder energibesparelser. Koordination, synlighed og transparens er det, som vi arbejder videre for som kerneprincipperne i tilrettelæggelsen også af denne tilskudsordning.”

Læs mere:

Energieksperter enige: Solceller og batterier er del af løsningen

Solceller integreret i dit tag og batterisystemer, der sikrer lagring, er ifølge analyse fra Energinet om få en god forretning for forbrugerne.

Der er sket meget med solceller inden for de sidste 5-10 år. Tesla-taget er måske det mest omtalte af slagsen, men også flere danske producenter tilbyder i dag det integrerede solcelletag. Det gælder også det danske solcellefirma, Ennogie, der er i fuld gang med at nytænke solcellen som produkt. Adm. direktør i Ennogie, Michael Ariel Nielsen, siger: 

“Vi kombinerer solceller og tag i ét produkt. Det vil sige, at solcellepanelerne udgør selve taget. Det taler til dem, som gerne vil producere grøn energi, men også går efter design.” 

Med et tilhørende batterisystem, der kan lagre den overskydende strøm, kan Ennogies solcelletag dække op til 80 procent af energibehovet i en almindelig husstand, fortæller Michael Ariel Nielsen.

Sampak med batteri og solceller vil gøre hele forskellen

Både solceller og batterier er blevet billigere og mere effektive. Det er ifølge leder i Energinets afdeling for analyser, Hanne Storm Edlefsen, en udvikling der kun vil accelerere i de kommende år:

”Forventningerne til den fremtidige teknologiske udvikling og prisfald på solceller og batterier gør, at der på længere sigte vil være større incitament for husholdninger til at opnå en betydelig andel selvforsyning af el.”

Energinets analyse ’Små prosumeres samspil med fremtidens energisystem i 2030’ undersøger muligheder og udfordringer i forbindelse med distribueret elproduktion, som ventes at have stor betydning for den fremtidige planlægning og dimensionering af elnettet.

Analysen peger på, at især den teknologiske fremdrift inden for batteriløsninger i kombination med solceller er en vigtig faktor, når det handler om at få økonomi i investeringerne. Om dette siger adm. direktør i Ennogie, Michael Ariel Nielsen:

”Det kommer til at gå rigtig stærkt. Vi ser en kraftig elektrificering af samfundet. Elbilindustrien boomer, og der udvikles hele tiden på at lave mere effektive batterier, som bare vil gøre investeringen i solceller endnu mere interessant.”.

Prosumers kan spille stor rolle i fremtidens energisystem

Den kraftige udbygning af sol- og batterianlæg vil få andelen af ”prosumers”, dvs. forbrugere, der både producerer og forbruger deres egen energi, til at stige markant. Det er ifølge afdelingsleder i Energinet, Hanne Storm Edlefsen en voksende trend, og den vil få stor og afgørende indvirkning på fremtidens energisystem:

Traditionelt har vi i højere grad haft store kraftværker til at producere el, men vi ser allerede nu, at en større andel af elproduktionen foregår decentralt hos den enkelte forbruger.”, siger hun og tilføjer: ”I fremtiden vil den tendens sandsynligvis blive mere udtalt, og forbrugere kan med batterier udnytte en endnu større del af solcelleproduktionen selv.”

Vil forbrugerne gå off-grid?

Man kunne måske forestille sig, at en udvikling med lavere priser og mere effektive løsninger ville give forbrugerne et så stærkt energigrundlag, at de helt kunne frakoble sig nettet og gå ”off-grid”.

Det bliver dog ikke tilfældet, hvis det står til Hanne Storm Edlefsen. I fremtidens energisystem vil der nemlig fortsat være behov for de centrale anlæg:

”Det vil være en både – og løsning, hvor forbrugerne i højere grad har sin egen elproduktion, men i nogle perioder vil have behov for at udveksle el med nettet, fordi det vil være billigere.”

Denne vurdering bakker Michael Ariel Nielsen op om, idet han forklarer:

”Problemet er, at vi i Danmark har for få lyse timer i vinterhalvåret til at dække vores energibehov. Økonomisk giver det mening at have batterier til døgnlagring, men ikke til sæsonlagring.”

Kraftværkerne er der stadig brug for

Uden mulighed for sæsonlagring vurderer Hanne Storm Edlefsen, at det bliver de store kraftværker, der vil tilbyde billigere el i de perioder, hvor forbrugerne ikke har tilstrækkelig produktion til at dække deres eget energibehov.

Der er behov for et effektivt samspil mellem de distribuerede løsninger og storskalaløsninger. Alle skal kunne bidrage til den grønne omstilling, og det gælder både små og store prosumers og store produktionsenheder. Hanne Storm Edlefsen påpeger:

”Man skal se muligheder i hinandens kompetencer og passe på ikke at lave systemer, som udelukker hinanden. Vi skal undgå at sætte bremsende barrierer op.”

Med kursen mod et elektrificeret og CO2-neutralt Danmark inden 2050 kommer sol og vind til at spille en central rolle. Sol og vind vil være vores grønneste og billigste energikilder i fremtiden. Det integrerede solcelletag er ifølge Michael Ariel Nielsen allerede en økonomisk god investering, som kun vil blive bedre i takt med, at teknologien udvikler sig. Nu handler det ifølge Hanne Storm Edlefsen blot om at skabe den mest effektive omstilling.

Læs mere:

Tilsyn: Elnettet kan spare over en milliard ved effektivisering

ENERGIWATCH: Forsyningstilsynet vurderer i ny model, at elbranchen kan trimme omkostninger for mere end en mia. kr., svarende til 20 pct. af deres totalomkostninger, hvis de skal være økonomisk effektive. Det kommenterer adm. direktør Jette Miller på i EnergiWatch, 1. november 2018.

Forsyningstilsynet, som holder øje med elnetselskabernes effektivitet, har netop udsendt udkast til metode for benchmarking af netvirksomhedernes økonomiske effektivitet (https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/62266 ).

Modellens potentialeberegning viser, hvor meget netvirksomhederne skal reducere deres omkostninger, forklarer Forsyningstilsynets direktør, Carsten Smidt i artiklen på EnergiWatch.

1 milliard kroner i besparelse venter forude

Beregningerne, som er baseret på en række oplysninger, som selskaberne selv har indberettet, skal anvendes til at udmønte individuelle effektiviseringskrav til netvirksomhederne.

Udkastet fra tilsynet viser eksempelvis, at Cerius, der er ejet af elkoncernen Seas-Nve, kan effektiviseres 30 pct. svarende til en reduktion på 234 mio. kr. Samlet set kan elsektoren i følge tilsynet spare svimlende 1,1 mia. kr. ud af sine samlede totalomkostninger på op mod 6 mia. kr.

Ekstraomkostninger har samme effekt som en indirekte skat

En grundig gennemgang af netselskabernes aktiviteter har ifølge adm. direktør i De Frie Energiselskaber, Jette Miller, været længe ventet. Særligt er der forventninger om potentialet i at hente besparelser i netselskabernes koncerninterne handler. Som adm. direktør Jette Miller, De Frie Energiselskaber siger til Energiwatch:

”Vi har længe argumenteret for at tilsynet skal gå netselskabernes koncerninterne aftaler efter i sømmende. Talmaterialet her viser, at der med stor sandsynlighed vil være noget at komme efter. Ofte har selskaberne jo 0 eller ganske få medarbejdere, imens de betaler et søsterselskab for at løse de opgaver, som selskabet egentlig selv er sat i verden for at løse. Den samhandel skal ske til markedspriser.”

Det kan ifølge Jette Miller være et problem, fordi manglende markedsmæssighed vil have den konsekvens, at forbrugerne betaler mere, end de burde. Hun forklarer:

Forbrugerne kan risikere at betale penge ind i det pengehjul, der sender pengene rundt mellem elkoncernernes selskaber. Det vil så være ekstraomkostninger, som i virkeligheden har samme effekt som en ekstra-skat for forbrugerne. Det tror jeg, at de færreste vil skrive under på, at vi som samfund har råd til.”

Omfattende potentiale var ventet

Hos Forsyningstilsynet fortæller direktør Carsten Smidt til EnergiWatch, at besparelsernes størrelse på nuværende tidspunkt ”ikke kommer bag på ham”.

Hvorvidt selskaberne ender med at skulle gennemføre besparelser i den størrelsesorden er dog endnu ikke sikkert, da der er tale om et udkast. Den nye benchmarking model er nu i høring hos blandt andet De Frie Energiselskaber og elnetselskaberne. De har frem til d. 13. november til at komme med sine bud på, hvorvidt modellen er rimelig eller ej. Derefter skal modellen ud i en ny høringsrunde.

Læs mere:

EnergiWatch: Tilsyn lægger op til milliardbesparelse i elnettet

Fremtiden: Du køber strøm hos naboen

Lokale el-løsninger og energifællesskaber disrupter energimarkedet og skaber aktive, bevidste forbrugere. Men hvordan sikrer vi de rette rammer? Det var temaet, da bl.a. Radius inviterede til debat om fremtidens energisystem.

Elektrificeringens dagsorden står foran os, og den stigende mængde decentralt produceret energi betyder, at energisektorens klassiske værdikæde er under hastig forandring. Vi får som forbrugere nye og spændende muligheder for at producere grøn energi på egen matrikel, sagde Radius’ bestyrelsesformand, Knud Pedersen:

“Prisfald på solceller og batterier skaber nye udfordringer for det lokale elnet, men decentralisering skaber også nye muligheder for, at lokale aktører i højere grad selv kan gå sammen om at finde løsninger på deres energibehov.” 

Bestyrelsesformand Knud Pedersen tilføjede: “Hvor vi i gamle dage skulle svare på, hvad der ville ske, hvis kunden selv ville købe sin strøm i en anden del af landet, så skal vi i dag kunne svare på, hvad der ville ske, hvis kunden ønsker at købe sin strøm hos naboen.” 

Det kan måske lyde enkelt, men det er i følge Knud Pedersen et kompliceret problem: “Vi har organiseret vores elmarked sådan, at al strøm bliver købt via en fælles børs og håndteret centralt og derefter distribueret ud til kunderne. Vores markedsdesign er derfor ikke gearet til lokale energifællesskaber, som inden for lokalområdet sørger for en balance mellem elforbrug og elproduktion.”

Det handler om at tage ansvar

Seniorforsker i vindenergi på DTU, Pierre-Elouan Réthoré, der også deltog i mødet var enig med Radius og tilføjede: 

“Hvis vi ønsker at engagere alle i den grønne omstilling mod et ansvarligt forbrug af vores energi, så er vores nuværende systemkonstruktion ikke optimal. Hvorfor kan vi ikke designe et marked med åbne platforme, hvor forbrugerne selv kan bestemme, hvem de køber strøm af? Jeg tror, at det vil hjælpe med at få aktiveret folk og skabe incitament til at tage del i omstillingen.”

Fællesskab og deleøkonomi er ifølge seniorforsker Pierre-Elouan Réthoré drivkraft for forandring. Flere vil have indflydelse på, hvordan deres strøm er produceret. Han sagde:

“Det handler ikke kun om økonomi og omkostninger. Det handler om at tage kontrol over og ansvar for, hvor vores energi kommer fra, og hvilken effekt det har på verden.”, siger han og fortsætter: “Forbrugerne vil gerne tage ansvar for deres klimaudledning og energiforbrug. Det er en bevægelse, der ikke kan reduceres til bare at være et forsøg på afgiftssnyd, som man nogen gange hører.”

Aktive forbrugere vs. passive forbrugere

Pierre Pinson er projektleder på DTU’s forskningsprojekt ‘The Energy Collective’, som blandt andet har De Frie Energiselskaber som projektpartner. Projektet forudser en fremtid med omfattende energideling blandt forbrugere, der selv producerer deres strøm.  Om projektet fortæller han:

”Projektet skal undersøge, hvordan nye forretningsmodeller med forbrugeren i centrum kan fungere i virkeligheden. Bofællesskabet producerer selv energi, og vi skal teste, hvordan vi også kan handle den strøm direkte mellem elforbrugere. Hvis du mangler strøm, og naboen har den, hvorfor handler man så ikke bare direkte med hinanden”.

Tanken bag ideen om at handle strøm hos din nabo, udspringer dels af ideen at spare penge ved yderligere kabellægning og dels at reducere belastningen på nettet lokalt ved eksempelvis at flytte eller udjævne forbruget.

Nye samarbejder

Forudsætningen for at frigive potentialet er, at nye samarbejder mellem en række nye spillere kan etableres. Og her kommer EU ind i billedet:

”Hvordan rammerne for energifællesskaber kommer til at se ud, er endnu ikke til at sige. EU Parlamentet har vedtaget, at borgerne i fællesskab skal have bedre muligheder for at bidrage til omstillingen til vedvarende energi, og man er nu undervejs i forhandlingerne af vinterpakken, der blandt andet skal fastlægge rammevilkårene.”, siger adm. direktør i De Frie Energiselskaber, Jette Miller, og tilføjer:

”De lokale energifællesskaber er svære at implementere, fordi vores system ikke er lavet til det, og det skaber disruption i elbranchen. Men EU-reguleringen er undervejs, og du kommer til at købe strøm af din nabo – det er bare et spørgsmål om tid.”


FAKTABOKS

Lokalt energifællesskab
En juridisk enhed, der er styret af frivillige lokal medlemmer, som f.eks. individuelle egne producenter eller små
foreninger, der har mulighed for at producere, lagre,
aggregere og sælge el.

Peer-to-peer handel
Når to naboer handler el med hinanden, fordi der er et
produktionsoverskud.


Læs mere:

Elselskaber sammenblander forretninger

Der er bred opbakning til den grønne omstilling, men med mere gennemsigtighed og selskabsadskillelse kan vi gøre det billigere. Energisektorens fremtidige struktur og infrastruktur blev debatteret flittigt til Energipolitisk Åbningsdebat 2018 3.-4. oktober på Christiansborg.

De Frie Energiselskaber deltog i en paneldebat med bl.a. Eniig, EWII samt investor i Nature-Energy, Pioneer Partners. I debatten efterspurgte adm. direktør Jette Miller i De Frie Energiselskaber mere gennemsigtighed og selskabsadskillelse:

“Vi har et målbart forbedringspotentiale. Vi ser en voldsom uigennemsigtighed i koncernstrukturerne. Der er en udpræget tendens til, at elselskaberne – store som små – ikke holder deres aktiviteter og økonomi adskilt. Det er umuligt at følge pengestrømmene rundt mellem selskaberne.”. Jette Miller forklarede yderligere:

“Det ødelægger alle de positive effekter af konkurrence, når selskaberne ikke agerer adskilt. Komplekse strukturer umuliggør et effektivt og tæt tilsyn med selskabernes monopolaktiviteter. Det er væsentligt, fordi den grønne omstilling er afhængig af, at hver en krone, der er øremærket energiinfrastruktur også bliver brugt til formålet. Og dermed ikke på at ødelægge de kommercielle markeder med penge tjent på monopolforretning”.

For at tydeliggøre hvor de grundlæggende problemer findes, blev der under oplægget givet fire konkrete eksempler på, hvilken konsekvens manglende selskabsadskillelse har:

  1. Koncerninternhandel fordyrer regningen
  2. Elselskaberne vinder egne udbud
  3. Adskillelse mangler i virkeligheden
  4. God selskabsledelse

1. Koncerninternhandel fordyrer regningen

Det er dyrt, når elselskaberne vælger at handle “med sig selv”, dvs. med et søsterselskab i samme koncern. Eksterne leverandører kan ofte løse opgaven billigere, men selskaberne har mulighed for at handle med sig selv. Uanset om det er dyrere for ejerne.

Sådan er det, fordi det altid vil være koncernens samlede performance – og ikke det enkelte selskabs performance, der vejer tungest, når beslutning om eksempelvis udbud skal træffes. Så længe ejerinteressen er sammenfaldende, kan der derfor ikke forventes nogen effekt.

EKSEMPEL 1: Energireduktion 40 % dyrere grundet samhandel

Deloitte dokumenterede i 2015, at 40 pct. af elselskabernes omkostninger til at lave energireduktion kan henføres til koncernintern handel. Dette bliver over tid til trecifrede millionbeløb, når den samlede årlige pulje for energireduktion er 1,5 mia. kr. Dette er hvad, kommercielle markeder forvrides med. Dette er en unødvendig meromkostning for forbrugeren, og det reducerer den sum penge, der går til energibesparelser.

Fig. 1 Deloitte undersøgelse – Fordeling af branchens omkostninger

Kilde: Deloitte (2015)

2. Elselskaberne vinder egne udbud

Hvis et udbud skal have effekt, skal der være, hvad man i EU-lovens termer kalder et “level playing field”. Der skal med andre ord være ens spilleregler for alle bydere. Ingen skal kunne stille sig bedre i konkurrencen end andre.

Særregulering, som f.eks. Aftalen om Energibesparelser, tilsidesætter effektivt konkurrencelovgivningen, idet aftalen bliver indgået direkte mellem ministeren og elselskaberne med underskrift fra begge parter. Derfor behøver selskaberne ikke at udbyde opgaverne. Gør de det alligevel, ender de oftest med at vinde opgaverne selv. Kun eet selskab har tabt et udbud på energibesparelser. Resten af selskaberne har selv vundet deres udbud.

EKSEMPEL 2: Selskab vinder opgave med sig selv som eneste byder

Hvis udbudsloven skal fungere, skal udbyder gå efter laveste pris og bedste produkt. Udbyder skal med andre ord være interesseret i mange bydere. SEAS-NVE Holding afholdt millionudbud på 170 mio. kr. på vegne af SEAS-NVE Net. Udbuddet blev vundet af den eneste byder nemlig koncernens eget handelsselskab – SEAS-NVE Strømmen. Merprisen ift. markedet var på ca. 50 mio. kr., som dermed var den koncerninterne profit selskabet ville få. Handlen blev trukket tilbage et par måneder efter idriftsættelsen efter spørgsmål fra pressen.

3. Adskillelse mangler i virkeligheden

Med til reel adskillelse af koncernernes selskaber hører også aftaler med reel prissætning. I nogle tilfælde bliver der slet ikke lavet koncerninterne aftaler. I andre kan der være tvivl om prissætningen. Statens tilsyn har aldrig tjekket markedsmæssigheden af koncerninterne aftaler på energibesparelser til trods for et omfang på 1,5 mia. kr. årligt.

EKSEMPEL 3: Søsterselskaber med samme ledelse handler sammen

I perioden 2013-2015 har RAH Net haft aftale med RAH Administration om løsningen af en række opgaver herunder ledelse og kontorfaciliteter. Netselskabet har ingen ansatte, men betaler bl.a. 400.000 kr. i husleje foruden ledelse og administration for også ca. 400.000 kr. Dertil kommer forbrugsafregning, der koster et millionbeløb. Årligt.

Men hvordan bliver priserne fastsat – og er de markedsmæssige? Hvordan forhandler RAH Net og RAH Administration aftalen på plads, når underskriverne er de samme, idet RAH Net og RAH Administration har samme direktør og bestyrelsesformand? Hvis man ingen medarbejdere har, og man deler adresse med tre andre søsterselskaber, men betaler 400.000 kr. i udkanten af Ringkøbing, er prisen så sat korrekt?

Fig. 2 Koncernintern Aftale – 2014

4. God selskabsledelse

God selskabsledelse og professionelle bestyrelser med en klar ejerstrategi er nødvendig for effektiv grøn omstilling. Der skal være fuld fokus på kerneopgaven i netselskaberne: Investering i førsteklasse infrastruktur, da det er den, der skal være next step i omstillingen. Ledelse er afgørende her.

Ingen kan alt selv. Bestyrelsen kan hjælpe ledelsen med at forbedre præstationerne og fungere som indpisker med forskellige kompetencer, erfaringer og netværk. En kompetent bestyrelse kan styrke den strategiske ledelse og bidrage til at skabe værdi og vækst.

EKSEMPEL 4: Bestyrelsesposter i samtlige koncernselskaber

En gennemgang af elkoncernernes bestyrelser viser, at mange bestyrelsesposter er samlet på få hænder. Er det rimeligt at antage, at en person professionelt kan løfte +15 bestyrelsesposter? Er det rimeligt at antage, at der er selskabsadskillelse og vandtætte skotter, når den administrerende direktør sidder i stort set alle bestyrelser. Det kunne eksempelvis være i Verdoselskaberne, herunder Verdo Energiteknik, Verdo Energy Systems, Verdo, Verdo Trading, Verdo Vand, Verdo Produktion, Verdo Go Green mv.

Opsummering: Selskaber skal adskilles

En effektiv grøn omstilling skal ledes af energiselskaber, der fokuserer på deres kerneopgave, og som ikke blander aktiviteter og økonomi sammen på kryds og tværs af selskaber. Elselskaber skal populært sagt fokusere på forsyning – ikke forretning. Derfor skal monopolselskaber og kommercielle selskaber adskilles.

Fig. 3 Arbejdsgiverne laver undersøgelse: Lav forsyning – ikke forretning

Kilde: Arbejdsgivernes Medlemsblad nr. 9 (2018)

Læs mere:

Ministeriet undersøger: Fordele og ulemper ved ejermæssig adskillelse

Konkurrencen i elsektoren er under pres. Derfor har regeringen nedsat en Task Force. Den skal blandt andet undersøge muligheder for krav om ejermæssig adskillelse af kommercielle aktiviteter og monopolselskaber i elsektoren.

Tidligere på året nedsatte Energi -, Forsynings – og Klimaministeriet en Task Force, der skal undersøge konkurrencesituationen i elsektoren – herunder hvilken konsekvens selskabsadskillelse har.

Til at understøtte arbejdet i regeringens arbejdsgruppe er der også nedsat en følgegruppe, der undervejs inddrages i analysearbejdet. Regeringen har udpeget seks interesseorganisationer, herunder Forbrugerådet Tænk, Landbrug & Fødevarer samt De Frie Energiselskaber. Om den opgave siger adm. direktør i De Frie Energiselskaber, Jette Miller:

“Alle barrierer for grøn omstilling skal fjernes. Ellers har vi ikke en chance for at nå i mål. Det er en barriere, hvis alle selskaber ikke kan bidrage og deltage på frie og lige vilkår. Og vi har i den grad brug for alle hænder, hvis vi skal lykkes med omstillingen.”

Interesser blandes sammen

Bilag: Kommissorium

Den kommende analyse skal bl.a. indeholde en undersøgelse af, om de nuværende regler sikrer åbenhed og transparens om koncernforbundne selskabers aktiviteter. Herunder skal der udarbejdes en analyse af udfordringer og barrierer i snitfladen mellem detail – og distributionsleddet, som hæmmer konkurrencen og markedsmæssighed. Om det siger Jette Miller:

“Det halter med at holde kommercielle interesser og monopolinteresser adskilt i elkoncernerne. Med de store fusions – og salgsprocesser, der nu er sat i gang i sektoren med sektorens top fem selskaber, så bliver arbejdet her endnu vigtigere. For vi skal sikre, at hver en krone dedikeret til grøn infrastruktur bliver brugt til præcis dét.”

Behov for faktisk adskillelse

En effektiv og velfungerende energisektor – det var formålet med liberaliseringen af elmarkedet. I Danmark accepterede staten, at energiselskaberne godt måtte eje både infrastruktur og kommercielle selskaber. Dog skulle infrastrukturen, dvs. elnettet, skilles ud i et særskilt selskab, der havde krav om eget logo, brand mv. Det skulle sikre, at kommercielle selskaber, der solgte eksempelvis el, gas eller energibesparelser ikke kunne opnå særlig konkurrencefordel.

De Frie Energiselskaber er enige i hensynene bag kravet til adskillelse, men sætter spørgsmålstegn ved, om den selskabsmæssige opdeling og kravene til særskilt identitet også reelt opfylder deres formål.

”Over tid har kravene til netselskaberne vist sig at have karakter af en formalitet uden faktisk effekt. Adskillelse ser vi alt for ofte kun på papiret.”, siger Jette Miller.

Overordnet set vil interessen altid være sammenfaldende, så længe ejerinteressen er sammenfaldende. Uanset om pengene tjenes i netselskabet, i et handelsselskab eller enhver anden konkurrenceudsat aktivitet, så er det økonomisk rationelt, at hensynet til koncernens samlede performance og indtjening vejer tungest. Det er bare ikke det bedste for forbrugerne – og det er dem, der betaler.

Læs mere:

 

Slut med elkundernes dobbeltbetaling

Når danske forbrugere og virksomheder betaler for meget for deres energi, har det samme effekt på vores konkurrenceevne som en indirekte skat. Derfor lettes elkundernes regninger nu for dobbeltbetaling.

Omkostningseffektive forsyningssektorer styrker vores konkurrenceevne. Derfor har vi en interesse i, at vores forsyningsmonopoler fokuserer på deres kerneopgaver og på, at omkostningseffektivitet afspejles i priserne.

Helt konkret så drejer det sig om, de omkostninger, der knytter sig til de administrative og kunderelaterede opgaver, som elnetselskaberne stoppede med at løse d. 1. april 2016. Det gælder blandt andet den løbende kundekontakt, modtagelse af fejlmeldinger og udsendelse af regninger. Opgaverne ligger i dag hos elhandelsselskaberne. Om det siger Jette Miller, adm. direktør i De Frie Energiselskaber:

Klima-, Forsynings- og Energiminister, Lars Christian Lilleholt til JP Finans

“Forbrugerne har betalt to gange for den samme vare – og det er vel og mærke i et
omfang, der fortsat ikke er overblik over. Opgaven med at kortlægge omfanget ligger nu hos Forsyningstilsynet.”
, Jette Miller og fortsætter: “Forbrugerne skal have vished for, at dobbeltbetalingen stopper, og at de får pengene tilbage. Ellers lykkes Regeringen jo ikke med effektiviseringen.”

Regeringen var meget præcis på netop dette punkt, da Forsyningsstrategien blev lavet tilbage i 2016. Her blev der slået to streger under, at netselskabernes indtægtsrammer skulle justeres for “De opgaver som ikke længere varetages af netvirksomhederne som følge af engrosmodellen.”.

Forbrugerne betaler dobbelt

Nu har Forsyningstilsynet taget hul på arbejdet med at kortlægge, hvor mange penge der er tale om. Selv har elnetselskaberne indberettet, at de bruger et større trecifret millionbeløb på de to poster, kunderelaterede omkostninger og administration – her for perioden 2010 – 2015:

Tabel 1. Netselskabernes indberettede kunderelaterede omk. og administrationsomk. (2010-2015)

 

Kilde: Energitilsynet har på mail d. 30. juni 2016 fremsendt skema, der viser netselskabernes indberetninger

Som tabellen viser, er der i 2015 tale om et samlet træk på forbrugernes elregninger i størrelsesordenen 677 mio. kr. Dette er det maksimale potentiale, som staten står over for at kunne lette fra elnetselskabernes opkrævninger hos forbrugerne. Beløbet kan dog være mindre, idet netselskaberne fortsat har andre administrationsomkostninger.

Kortlægning af økonomi

Kortlægningen af økonomien bag regningerne til de opgaver, der ikke længere løses, ligger hos Forsyningstilsynet, der netop har påbegyndt arbejdet med at kortlægge omfanget.

Der er to steder, som De Frie Energiselskaber anbefaler, at Forsyningstilsynet kan kigge hen:

  • Selskabernes forbrug på kunderelaterede omkostninger og til administration
  • Selskabernes aftaler med det selskab, der løser deres opgaver

Sidstnævnte vil formentlig give et relativt præcist billede, fordi netselskaberne oftest ingen eller få ansatte har. Neden for er et udpluk fra netselskabernes egne årsrapporter:

Tabel 2. Antal kunder og ansatte i udvalgte netselskaber (2015)

 

Kilde: Selskabernes indberetning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Som det fremgår af opgørelsen er der ingen sammenhæng mellem antal kunder, størrelse af virksomhed og antal ansatte i netselskabet. Netselskabernes opgaver løses ofte i de såkaldte arme – og benselskaber, dvs. koncerninterne søsterselskaber, der laver service – og administration for hele koncernen.

Disse selskaber servicerer også resten af koncernen med opgaveløsning inden for f.eks. administration, kontor, fakturering ift. husleje, inddrivelse mv. Koncerner kan have op mod 25 forskellige CVR-registrerede selskaber med hver deres ledelse og bestyrelse.

Idet netselskaberne udliciterer deres opgaver og skal gøre det på markedsmæssige vilkår, så kan Forsyningstilsynet også validere omkostningerne i de koncerninterne aftaler. Dem har de adgang til som tilsynsmyndighed.

Pengene tilbage til forbrugerne

Når De Frie Energiselskaber anbefaler en grundig proces her, så skyldes det at udmeldte besparelser i politiske forlig ofte ikke bliver høstet i praksis. Det er derfor afgørende, at myndighederne har målrettet fokus på først at realisere effektiviseringsgevinsterne og dernæst, at pengene udbetales til forbrugerne. Der er ingen reel høst af effektiviseringsgevinsten, hvis ikke pengene kommer til udbetaling – og dermed vil tiltaget ikke få den tilsigtede økonomiske effekt.

Læs mere:

DTU: Energi er noget, vi deler

Nye forretningsmodeller vender vores velkendte energisystem på hovedet. Det undersøger DTU-forskningsprojekt, The Energy Collective, som blandt andet har De Frie Energiselskaber som projektpartner.

Forbrugeren er i centrum i forskningsprojektet The Energy Collective, der ledes af professor Pierre Pinson fra DTU’s Centre for Electric Power and Energy. Projektet fokuserer på fremtidens elmarked, hvor forbrugeren kommer til at spille en central rolle i den grønne omstilling:

”Alt kommer til at handle om forbrugeren fremover. Med en åben markedsplatform kan forbrugeren købe strøm hvor som helst og af hvem som helst.”, forklarer Pierre Pinson begejstret om forskningsprojektet, der skal løbe over kommende tre år. Han uddyber:

”Forbrugernes aktive rolle lokalt vil udjævne behovet for upålidelig vindstrøm, som vi ikke kan lagre, og som gør, at vi ikke kan udnytte vores grønne energiproduktion bedst muligt.”

Forskningsgruppen for  projekt ‘The Energy Collective’

Forbrugerne laver selv strøm

Samfundets forståelse af energiproduktion og forbrug udvikler sig hastigt. Vi bevæger os fra en central planlægning og udbygning af vedvarende energi til en situation, hvor antallet af energiforbrugere, der også producerer energi vil stige kraftigt.

Med solceller på taget og egen elbil venter der alvorlig nytænkning af vores energisystem forude. Jette Miller, adm. direktør i De Frie Energiselskaber, siger:

”Antallet af forbrugere der både bruger og producerer strøm vil stige voldsomt i de kommende år. Det er en alvorlig udfordring for det etablerede system og for vores vanetænkning ift. hvem, der producerer, køber og sælger strøm. Det vil vende vores system på hovedet.”                  

Alle skal have fair muligheder

De Frie Energiselskaber deltager i forskningsprojektet, hvor foreningen primært skal bidrage med input og viden om regulatoriske barrierer for de nye forretningsmodeller, som projektet undersøger. Om det arbejde forklarer Jette Miller:

”Forbrugerne skal selvfølgelig have mulighed for at levere deres eget bidrag til den grønne omstilling. De etablerede selskaber kan ikke – selv om de gerne vil – alene løfte hele opgaven. Alle skal have fair og lige muligheder for at løfte med i denne vigtige omstilling. Og uanset hvordan vi vender og drejer det, så har vi ikke brug for et system, der hæmmer konkurrencen.”

Mindre netbelastning sparer penge

Dette bakker Pierre Pinson op om og understreger: ”Det her kommer til at kræve forandring: Kommercielle selskaber og forbrugere skal have vished for at få lige behandling fra deres lokale netselskab uanset, hvor de bor. Og dernæst er der mange penge at spare på kabeludbygning, hvis handlen med strøm foregår lokalt. Så bliver den samlede netbelastning mindre.”

Med en decentral tilgang kan samfundet øge den optimale udnyttelse af det eksisterende net og dermed undgå unødvendige overinvesteringer i infrastruktur. Her er der mange penge at spare. Pierre Pinson siger:

Vi kigger ind i en fremtid med omfattende energideling. Vores elmarkeder bliver lokale. I praksis betyder det en omformning af det nuværende elmarked mod mere forbrugercentrerede elmarkeder. Projektet vil fokusere på design-aspekter, nye paradigmer inden for it og elnet-drift, men også hvilke udfordringer det vil give for velkendte institutioner og for vores samfund.”.


FAKTABOKS – Nøgletal

  • Bevillingsperiode: 2017 – 2020
  • Projektbudget: 13,58 mio. kr.
  • Ledelse: Professor Pierre Pinson, DTU’s Centre for Electric Power and Energy

Læs mere: