Smart Cities – Byernes vej til bæredygtighed kræver aktivering af data

Hvis smarte, klimaeffektive byer skal blive virkelighed, kræver det, at både borgere og kommuner deltager langt mere aktivt – for eksempel gennem energifællesskaber. Det var blandt budskaberne, da Københavns Universitet afholdt event om smarte byer. De Frie Energiselskaber tilføjer, at aktivering af data i den forbindelse er afgørende.

 ”100 klimaneutrale byer i 2030 af og for borgere”. Det er EU’s mål, som dekan Katrine Krogh Andersen fra SCIENCE på Københavns Universitet, brugte som indgang til at åbne event om smarte byer. I sit indlæg understregede hun, hvorfor netop byer er i fokus:

”Byer dækker 3 pct. af landet på kloden, men de udleder hele 72 pct. af drivhusgasserne. Borgerinvolvering spiller en afgørende rolle i løsningen på den udfordring, og mange af byerne har været i gang, men det er nu i det kommende årti, at transformationen for alvor kommer til at ske”.

Vejen til øget deltagelse har EU med to nye direktiver skabt nye muligheder for. Direktiverne giver blandt andet mulighed for at oprette lokale energifællesskaber, som selv producerer, lagrer, aggregerer eller sælger el.

Brug for forandring
Adm. direktør Jette Miller, De Frie Energiselskaber, som blandt andet deltager i forskningsprojektet ”The Energy Collective” på DTU, var med på dagens arrangement. Om udviklingen mod forbrugernes aktivering i smarte byer, siger hun,:

”KU leverede en spændende ramme for at drøfte smarte byer. Smart cities er jo langt mere end en smart energiby, en smart sundhedsby eller en sund transportby. Det er integrationen på tværs af traditionelle sektorer, som er interessant”. siger Jette Miller og uddyber:

”Forudsætningen for en omkostningseffektiv grøn omstilling, som vi kan nå i mål med før 2030, er at vi aktiverer data. Vi går i øjeblikket fra at kunne udvikle nye services baseret på historiske data til data i realtid, når vi taler eksempelvis strømforbrug. Med den forventelige eksplosion i antallet af målere og sensorer indenfor hele energipaletten i borgernes hjem, så kan transformationen accelereres”.

Der findes dog i dag en række barrierer for aktivering af data. De er beskrevet i De Frie Energiselskabers nyligt udgivne rapport om elmarkedet.

Den smarte by
Transformationen mod smarte byer kommer blandt andet til udtryk gennem de energifællesskaber, som professor i antropologi Simon Lex fra Københavns Universitet forsker i. Ved arrangementet fortalte han blandt andet om energifællesskabernes muligheder for at skabe radikal forandring:

”Vi har en vision om den smarte by. Borgerne befinder sig lidt væk fra det her lige nu, men de nye, lokale energifællesskaber er en del af energiomstillingen. Ud over det konkrete energiprojekt, så kan de nye fællesskaber give anledning til andre grønne tiltag, fordi borgerne gennem projekterne bliver mere opmærksomme på, hvad de selv kan gøre”. 

Kommuner skal være del af fællesskabet
Borgernes interesse og inddragelse i fællesskaber opfordrede Simon Lex blandt andet at kommunerne til at gå mere ind i:

”Kommunerne skulle måske bruge flere ressourcer ikke bare på at facilitere lokale fællesskaber, men måske i virkeligheden på at være selve fællesskabet i stedet for at stå udenfor og kigge ind på fællesskabet”.

Kommunerne kan ifølge Simon Lex gøre mere for at motivere borgerne til at indgå i nye lokalt forankrede fællesskaber – og for at få dem involveret på tværs. Borgerne vil gerne ændre, men de har også fokus på, at det må ikke gå ud over komfort. Der er ifølge Simon Lex en erkendelse og forståelse for behovet, men ifølge hans studier kan der sættes spørgsmål ved betalingsvilligheden.

Den konklusion bakkes op af De Frie Energiselskabers rapport om fremtidens energisystem, hvor det fremgår, at de økonomiske incitamenter skal være langt kraftigere end tilfældet er i dag, hvis forbrugerne skal motiveres til at flytte deres elforbrug. Rapporten kan læses her.

Måske du også kunne være interesseret i at læse:

Alle skal med i grøn omstilling

GRØN OMSTILLING: Kan vi med inddragelse af forbrugerne sikre opbakning til at realisere ambitiøs omstilling – og hvordan gør vi det? Det vil forskere fra Aalborg Universitet gerne undersøge – og den bestræbelse støttes af De Frie Energiselskaber.

Aalborg Universitet er blandt de mange ansøgere til EU’s Horizon 2020 program, der er EU’s støtteprogram for forskning og innovation. Seneste ansøgning fra universitetets Institut for Planlægning støttes af De Frie Energiselskaber.

Om ansøgningen siger professor Frede Hvelplund, Aalborg Universitets Institut for Planlægning:

 ”For at få succes med grøn omstilling, skal så stor en del af befolkningen som muligt sikres medindflydelse i forandringsprocessen. På europæisk plan deler vi en fælles interesse sammen med projektpartnere fra fem forskellige lande. Vi ønsker at undersøge hvorvidt medinddragelsen af forbrugerne sker”, siger Frede Hvelplund, og fortsætter:

 ”Den er nødvendig for at sikre opbakning til klimapolitikken i befolkningen. Hvis den ikke er der, så kan det føre til alvorlige tilbageslag for de klimatiltag, der skal besluttes for at vi kan nå vores fælles ambitiøse klimamål.

Aalborg Universitet deltager i projektet, som koordineres af organisationen Rescoop, som har til huse i Bruxelles. Organisationen arbejder for udbredelse af vedvarende energi cooperativer i EU-landene.

Forbrugerne er nøglen
Hos De Frie Energiselskaber tøver adm. direktør Jette Miller ikke med at give projektet opbakning:

”Vi er oprigtigt interesseret i, at forbrugerne engagerer sig og tager del i grøn omstilling. For os, at se er de nøglen til det næste store kapitel i den grønne omstilling. Den kommer til at ske lokalt – og her er der virkelig brug for at forbrugerne engagerer sig”.

Det er De Frie Energiselskabers forventning, at forbrugernes egen involvering i grøn omstilling vil bidrage til øget åbenhed – og at det engagement vil resultere i forandring af den lokale energiplanlægning, så den bliver mere forbrugercentreret. 

Legitimitet kræver åbenhed
Og forbrugernes interesse er faktisk allerede målbar, forklarer Jette Miller, og henviser til en spritny rapport udgivet af De Frie Energiselskaber i sommeren 2020:

”Vores undersøgelser viser, at forbrugerne udviser høj grad af villighed til eksempelvis at bidrage til grøn omstilling ved at flytte deres forbrug til andre tidspunkter af døgnet, end der hvor belastningen er størst. Hele 88 pct. har endnu aldrig flyttet deres forbrug til andre tidspunkter af døgnet – og 52 pct. er åbne for at flytte en stor eller mindre del af deres forbrug”.

Ifølge De Frie Energiselskaber skal alle initiativer, der kan være med til at engagere og aktivere forbrugerne således prøves af. Om det siger Jette Miller:

”Vi skal forandre for at forbedre – og det med hidtil uset hast. I De Frie Energiselskaber stiller vi altid gerne vores erfaring og viden om ikke mindst kendte barrierer for aktive forbrugere til rådighed for enhver, der har interesse i det. Derfor støtter vi gerne projekter, som Institut for Planlægning’s ambitioner her dækker over.

I Danmark indebærer projektet, såfremt bevilling opnås, ansættelse af en ph.d.-stipendiat, som sammen med ressourcer fra Forskningsgruppen for Energiplanlægning vil have ansvaret for den danske afrapportering.

Måske du også er interesseret i at læse:

Elnet: Ny rapport anbefaler markante ændringer

Ny rapport fra De Frie Energiselskaber peger på styringsudfordringer og mangel på reel mulighed for inddragelse af forbrugerne i den grønne omstilling. Nu hejses rødt flag for en potentiel og unødvendig overinvestering i det lokale elnet på op mod 32 mia. kr.

“Der er brug for markante ændringer i den måde, elsektoren styres på i dag, når det gælder vores lokale elnet. Det duer ikke, at både forbrugere og innovative virksomheder står på spring for at bidrage til at undgå overbelastning af det lokale elnet  – og så ikke kan komme i gang med det. Og når det så oveni købet viser sig, at ingen myndigheder har indsigt i, om der overhovedet er et problem med vores elnet i dag, så bør vi kigge efter langt bedre løsninger”.

Sådan siger adm. direktør i De Frie Energiselskaber Jette Miller om analysen i den nye rapport “Nye veje til fleksibelt elforbrug”, som offentliggøres i dag. Rapporten leverer bl.a. kritik af den måde, som myndighederne forvalter deres styring af udviklingen af det lokale elnet.

Myndigheder har intet indblik i netkapacitet
Rapporten dokumenterer, at ingen myndigheder i dag har indblik i elnettets kapacitet, dvs. hvor tæt på eller langt fra en situation med overbelastning, Danmark er. Det betyder reelt, at den del af de forestående klimaforhandlinger, der fokuserer på en eventuel udvidelse af elnettet for at imødekomme en stigende elektrificering af vores samfund, foregår på et særdeles usikkert og uklart grundlag. Jette Miller siger:

“Argumentet fra elselskaberne har igen og igen lydt, at det er tvingende nødvendigt at de får bevilliget 32 mia. kr. til en udvidelse af elnettet for at sikre den grønne, elektriske fremtid. Nu viser det sig, at ingen udover dem selv har indsigt i, om der overhovedet er et behov”.

Analysen viser også, at forbrugerne i meget høj grad er villige til at omlægge deres elforbrug, hvis de bliver tilbudt de rette redskaber til det. 7 ud af 10 forbrugere vil gerne købe ydelser, der gør deres forbrug mere fleksibelt og 4 ud af 10 er villige til helt at undvære strøm i kortere perioder, hvis det kan aflaste elnettet. Endelig viser undersøgelsen i rapporten, at elbilejerne allerede i dag i høj grad undgår at lade i kogespidsen mellem kl. 17 og 20.

Om den del af rapportens resultater siger Jette Miller:
“Lige nu sidder man og diskuterer, om man skal grave gamle kabler op og nye ned. Det er jo Molbo-agtigt, når forbrugerne klart siger, at de hellere end gerne vil omlægge deres elforbrug, hvis bare de får mulighed for det og rimelige økonomiske incitamenter. Vi kunne løse udfordringerne omkring øget elektrificering i morgen, hvis vi kiggede mod udnyttelse af Smart Grid frem for fortidens kabelgraveri.”

Seks anbefalinger
Rapporten indeholder seks anbefalinger, der kan afhjælpe styringsproblemerne i elsektoren og samtidig understøtte forbrugernes mulighed for at vælge den grønne omstilling:

    • Et tilbagevendende systematisk kontrol- og tilsynssystem med elselskabernes netkapacitet
    • Forsyningstilsynet anbefales at bruge den eksisterende lovhjemmel til at bede om indberetning af netselskabernes netkapacitet
    • Ansvaret for “Redegørelse om elforsyningssikkerhed” flyttes fra Energinet til Forsyningstilsynet
    • Elmåleren konkurrenceudsættes
    • Elnetselskabernes regulering skal understøtte, at forbrugerne bruger elnettet mere fleksibelt
    • Ansvaret for at fastsætte tariffer placeres hos myndighederne fremfor hos branchen.

Anbefalingerne i deres fulde form findes i rapporten. Du finder rapporten her: Rapport: Nye veje til fleksibelt elforbrug.

 

FAKTA OM RAPPORTEN

    • Rapporten Nye veje til fleksibelt elforbrug er udgivet af De Frie Energiselskaber med støtte fra EMD fonden
    • Rapporten undersøger forudsætninger og barrierer for at opnå et smartere, grønnere og omkostningseffektivt energisystem i Danmark
    • Epinion har på vegne af De Frie Energiselskaber undersøgt danskernes villighed til at ændre på deres elforbrug
    • Du kan hente rapporten her: Nye veje til fleksibelt elforbrug.

Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Jette Miller, De Frie Energiselskaber. Tel. 25 46 98 29.

Spild: 2,7 mia. kroner brugt på “smarte målere”, som ingen bruger

ELMÅLERE: Nye smarte elmålere i hele Danmark skulle sikre større forbrugerbevidsthed og et grønnere elforbrug. Nu viser ny undersøgelse, at stort set ingen bruger dem. Dermed er de 2,7 mia. kroner, som forbrugerne har betalt for målerne, så godt som spildt – og vejen mod 2030-klimamålet er forlænget. 

En ny rapport om grøn omstilling fra De Frie Energiselskaber har undersøgt danskernes brug af den “smarte elmåler”, som alle danske husstande har fået installeret.

Vi mangler kloge målere
Rapporten viser, at 65 pct. af danskerne ikke ved, at de har fået en ny måler. Langt mere end halvdelen af forbrugerne har sågar aldrig brugt deres nye, smarte elmåler. Adm. direktør i De Frie Energiselskaber, Jette Miller, siger:

Vi skal bruge vores klima-kroner klogt. De nye tal viser med grum tydelighed, at de mange milliarder, som elselskaberne har opkrævet hos alle forbrugerne til at opsætte målerne ser ud til at være spildt. De smarte målere leverer ikke de kloge data, som forbrugerne skal bruge til aktivt at bidrage til grøn omstilling eller til at sænke deres forbrug”.

Forklaringen på den manglende brug af måleren er blandt andet, at de data, som målerne leverer, ikke giver forbrugerne indsigt i deres elforbrug lige nu og her. Derfor er der ingen realtidsdata, som kommercielle virksomheder kan tilbyde dem services på baggrund af. Det var ellers en del af formålet med den politiske aftale fra 2013, hvor Folketinget gav elselskaberne lov til at opkræve de ca. 2,7 mia. kroner, som målerne har kostet, ude hos forbrugerne.

Potentialet er enormt
Den politiske hensigt med bevillingen var bl.a., at de nye elmålere skulle øge befolkningens bevidsthed om deres elforbrug og dermed bane vejen for grøn omstilling på energiområdet. Daværende minister for energiområdet sagde i 2013, at: “Potentialet er enormt. Når forbrugerne får et time-for-time overblik over energiforbruget, stiger muligheden for selv at påvirke elregningen”. 

Om den daværende ministers vision siger Jette Miller:

“Den daværende ministers håb for målernes miljøpotentiale er desværre blevet gjort til skamme. Her syv år efter, at nye målere blev bevilliget, kan vi konstatere, at målerne alene har været en succes elselskabernes briller, fordi det har skaffet dem en lukrativ, fuldt finansieret opgave. Alt imens har hverken forbrugerne eller klimaet fået det ud af det, som ministeren og forbrugerne kunne have ventet”. 

Fakta om rapporten Nye veje til fleksibelt elforbrug

    • Rapporten Nye veje til fleksibelt elforbrug er udgivet af De Frie Energiselskaber med støtte fra EMD fonden
    • Rapporten undersøger forudsætninger og barrierer for at opnå et smartere, grønnere og mere omkostningseffektivt energisystem
    • Epinion har på vegne af De Frie Energiselskaber undersøgt danskernes villighed til at ændre deres elforbrug. Den del af undersøgelsen, der handler om måleren, findes i afsnit 4.2.3: Den smarte måler flytter ikke elforbruget.
    • Du kan hente rapporten her: Nye veje til fleksibelt elforbrug

Yderligere oplysninger: De Frie Energiselskaber – adm. direktør Jette Miller. Tel. 25 46 98 29.

Ny elrapport: Kun få lader op i kogespidsen 

Ny undersøgelse viser, at kun 1 ud 10 elbilejere lader op i kogespidsen mellem kl. 17-20 – og hele 7 ud af 10 elforbrugere er villige til at bruge strøm mere fleksibelt. De nye tal stiller spørgsmålstegn ved forslag om udvidelse af elnettet på op mod 32 mia. kr. 

Rapporten, som er udgivet af De Frie Energiselskaber, viser, at danske elbilejere kun i lille grad lader op på det tidspunkt, hvor elnettet i forvejen er mest belastet: Kogespidsen mellem kl. 17 og 20, hvor der kommer gang i madlavning, tøjvask mv. Det gælder ikke kun for private men også for erhvervsvirksomheder med flere elbiler i deres bilflåde.

Antagelser ser ikke ud til at holde
Resultatet overrasker, fordi de scenarier, som energibranchen har spillet ind i efterårets klimaforhandlinger, bygger på antagelsen om det modsatte: At der vil opstå overbelastning af elnettet i nær fremtid, fordi for mange fremover med flere elbiler vil lade op på samme tid – herunder lige når de kommer hjem fra arbejde.

Klimapartnerskabet på energiområdet argumenterede i sin rapport for omfattende udvidelse af elnettet for milliarder. Den nye rapport skaber tvivl om behovet for voldsom udvidelse af elnettet. Adm. direktør for de Frie Energiselskaber Jette Miller siger:

“Analysen viser, at elnet-lobbyens antagelse om, at elbilejere vil lade op straks de kommer hjem, ikke holder. Vi har tidligere efterspurgt at tal- og datagrundlag lægges frem og uvildige eksperter vurderer lobbyberegningerne fagligt og transparent. Analysens resultat viser, at det nu er vigtigere end nogensinde før, fordi vi skal bruge vores klima-kroner klogt”.

70 pct af forbrugerne vil gerne være fleksible
Rapporten indeholder desuden en Epinion-undersøgelse, som viser, at hele 70 pct. af forbrugerne er interesserede i at købe ydelser, der kan gøre deres elforbrug mere fleksibelt, og dermed aflaste presset på elnettet yderligere.

Et overraskende delresultat er, at 40 pct. er villige til – mod en økonomisk kompensation – helt at undvære strøm i kortere perioder, hvis de får et passende varsel.

Rapporten viser dog samtidig, at forbrugerne i dag har alt for få muligheder for ændre på deres elforbrug. De etablerede elselskaber tilbyder ikke de relevante services og nye, innovative aktører, som tilbyder fleksibilitetsydelser, kan ikke komme ind på markedet. Om det siger Jette Miller:

“Med så stor interesse for at flytte elforbruget burde det være lige til højrebenet for både nye og etablerede aktører at gå i gang med at levere de Smart Grid-tjenester, der kan hjælpe forbrugerne på vej. Den type ydelser er jo allerede udviklet – nu er det kun elnet-lobbyen, der står i vejen for, at den grønne omstilling kan blive til virkelighed: Nemt, enkelt og omkostningseffektivt.” 

Du kan hente rapporten her: Nye veje til fleksibelt elforbrug.


FAKTA OM UNDERSØGELSEN

    • Rapporten Nye veje til fleksibelt elforbrug er udgivet af De Frie Energiselskaber med støtte fra EMD fonden. Rapporten undersøger forudsætninger og barrierer for at opnå et smartere, grønnere og omkostningseffektivt energisystem i Danmark.
    • På vegne af De Frie Energiselskaber har Epinion, som led i rapporten undersøgt danskerne villighed til at ændre på deres elforbrug. Afsnit om elbilejernes lademønster kan læses i rapportens afsnit 4.2.5. 

Yderligere oplysninger: Adm. direktør De Frie Energiselskaber Jette Miller. Tel. 25 46 98 29.

Ny rapport: Ingen kontrol med lokal forsyningssikkerhed

Et hul i lovgivningen om forsyningssikkerhed har placeret ansvaret for kontrol med kapaciteten i de lokale elnet hos elnetselskaberne. Det betyder, at ministeren i dag ikke har overblik over forsyningssikkerheden i Danmark. Ny rapport anbefaler, at flytte kontrolopgaven til Forsyningstilsynet.

En ny analyse fra De Frie Energiselskaber viser, at myndighederne mangler systematisk overblik og indsigt i de lokale elnetselskabernes kapacitet i elnettet. Det skyldes, at ansvaret for kontrollen med de lokale elnets kapacitet er placeret hos elnetselskaberne og ikke hos myndighederne. Om det siger adm. direktør Jette Miller i De Frie Energiselskaber:

“Ministeren får simpelthen ikke det overblik, som skulle sikres med den nye lov om forsyningssikkerhed fra sidste år. Det betyder i værste fald, at ministeren risikerer at stå i en situation, hvor forsyningssikkerheden er en helt anden, end ministeren tror”. 

Ingen direkte lovhjemmel til information
Rapportens analyse af netkapaciteten viser blandt andet, at myndighederne ikke har historiske data eller tilbagevendende indberetninger, som kan støtte myndighederne i et overblik. Denne viden kan ikke uden videre findes på bagkant, og dermed står myndighederne dårligt, når de i forbindelse med efterårets klimaforhandlinger skal tilvejebringe et objektivt og neutralt grundlag for beslutningen om en eventuel udvidelse af det lokale elnet. Om det siger Jette Miller:

“Det er egentlig vildt nok, at staten har bragt sig selv i en situation, hvor myndighederne har nul information om forsyningssikkerheden i de lokale elnet – og hvis de har en lovhjemmel til det, så har de ikke brugt den. Hullet er kendt. Det er bare ikke lukket”. 

De eneste der ved noget, har store økonomiske interesser
Ingen af de fire myndigheder – Energinet, Klima-, energi- og forsyningsministeriet, Energistyrelsen og Forsyningstilsynet – har indsamlet data om netkapacitet over tid. Om den manglende viden siger Jette Miller:

”De eneste, der ved noget om kapaciteten, er dem, som kan tjene milliarder på et bestemt udfald af den politiske forhandling: De lokale elnetselskaber. De har en stærk økonomisk interesse i at resultatet bliver den udvidelse på op imod 32 mia. kr., som Dansk Energi har lagt op til, for det er sådan, de kan skabe økonomisk aktivitet for deres eget selskab”.

Rapportens anbefalinger
For at rette op på misforholdet i hvem-der-ved-hvad anbefaler rapporten, at myndighederne først og fremmest skaffer sig klar hjemmel til et systematisk overblik i de lokale netselskabers netkapacitet. Dernæst anbefaler rapporten, at myndighedsopgaven samles i Forsyningstilsynet, der dels har den økonomiske indsigt i monopolregulering og som dels løser andre lignende opgaver.

Du finder hele rapporten her: Nye veje til fleksibelt elforbrug.


FAKTA

    • Hvad: Netkapacitet er tykkelsen på den ledning, som elforbrugeren er forbundet til det overordnede elnet med. Det kan sammenlignes med hastigheden på en internetforbindelse.
    • Hvem: Det er landets knap 40 elnetselskaber, der ejer kablerne i jorden og dermed det lokale elnet (lavspændingsnettet). Selskaberne har ansvaret for, at kunderne har strøm i kontakten – dvs. for drift og vedligehold af elnettet samt distribution af strøm. Størrelsen af de 40 selskaber varierer fra ca. 3.000 til 1,2 millioner elnet-kunder.
    • Hvornår: I efterårets klimaforhandlinger skal politikerne tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udvide elnettet eller om udfordringerne kan klares inden for eksisterende økonomiske rammer med nye virkemidler.
    • Du finder hele rapporten her: Nye veje til fleksibelt elforbrug.

For yderligere information: Jette Miller, adm. direktør, tlf. 25 46 98 29, e-mail: jm@defrieenergiselskaber.dk

Elselskaberne har tjent tykt på nettab

En beregning udarbejdet af De Frie Energiselskaber på handlen med nettab i de seks største elnetselskaber viser, at kunderne kunne have sparet op mod 50 mio. kr. alene i 2017, hvis selskaberne havde sendt opgaven i udbud – frem for at købe det hos et søsterselskab.

Analysen af netselskabernes indkøb viser, at:

    • Ingen af Danmarks knap 40 netselskaber frem til 2018 har afholdt udbud på strøm til dækning af nettab.
    • Elnetselskaberne fravælger udbud og køber ind hos søsterselskab, som de både deler kaffemaskine og øverste direktør med.
    • Elkunderne får en regning, der kan være op mod 20 gange højere, end den de ellers kunne have fået.
    • El-kunderne i de seks største selskaber kunne have sparet op mod 50 mio. kr. ved udbud på opgaven ”indkøb af nettab” – alene i 2017.
    • Der er tendens til ”omvendte skalafordele”: Jo større selskab – jo større mængde – jo dyrere opgaveløsning.
    • Med handlen giver netselskabet handelsselskabet både kontante økonomiske fordele samt fordele i forbindelse med deres samlede strømindkøb: Det ligger en sikker bund i forretningen – og jo større mængde og jo billigere kan selskabet handle.

Metoden, som netselskaberne benytter sig af, er lovlig indenfor de gældende rammer. Metoden er desværre særdeles uhensigtsmæssig for kunderne, fordi de får en meget større elregning, end de egentlig behøvede.

Fordele og ulemper for energikoncernen

Ved at koncernen undgår at sende opgaven i udbud, opnår koncernen som et samlet hele, dvs. både netselskab og kommercielt selskab, at et lukrativt økonomisk aktiv, som effektivt kan fastholde en række også økonomiske fordele indenfor egne koncernmure:

For handelsselskabet isoleret set opnås følgende fordele:

    • Ind ad fordøren får det kommercielle handelsselskab en kæmpe ordre, som de ikke skal tage i konkurrence med andre.
    • Der er tale om en leverance hvis volumen får betydning for handelsselskabernes regnskabsresultat.

For netselskabet isoleret set opnås ikke fordele, men ulemper:

    • Netselskabet risikerer at blive hjemsted for dårlige indkøbsaftaler.
    • Samhandelsaftalerne risikerer at blive dyrere end nødvendigt – og dermed ikke på markedsmæssige vilkår.
    • Indkøbsstrategien skal være ”ren spot” for at være i forbrugernes interesse. Over tid vil ethvert selskab med den likviditet, som netselskabet ligger inde med, altid være bedst tjent med spotprisen. Det tilsiger såvel teoretisk som praktisk erfaring.

Isoleret set har netselskabets ejere ingen interesse i at undgå udbud. Et udbud afholdes for at presse pris ned og service op. Ved at undgå udbud mister netselskabet muligheden for dette pris- og servicepres. Til gengæld får den samlede koncern en mulighed for at optimere den samlede udgifts- og opgaveportefølje på tværs af monopoldrift og konkurrenceaktiviteter.

Figur 1. Nettab – baggrundsdata fra seks elnetselskaber (2017).

Note: *1: Evonet ligger i 2017 ca. 10 øre lavere end de øvrige år, hvilket kan betyde, at de har udestående fra andre år, som nivelleres ud på andre år.
Baggrund: Hvad er nettab?
En del af den strøm, der produceres, går tabt undervejs fra produktionen gennem ledninger, kabler og videre ud til kundernes stik- kontakt. Det kaldes nettab. Ifølge offentligt tilgængelige estimater er gennemsnits-nettabet 10 pct. Forenklet forklaret: Der skal derfor sendes 110 pct. strøm afsted for at være sikker på, at kunden modtager 100 pct. strøm i stikkontakten. De ekstra 10 pct. skal netselskabet købe hos en elhandler. Opgaven kan nemt beskrives og sendes i udbud.Nettab er en del af indtægtsrammen, men er ikke en del af effektiviseringskravene fra Forsyningstilsynet.
Læs mere:

Klimarådets Dialogforum er skævt sammensat

Klimarådets arbejde skal nu understøttes af et nyt Dialogforum. Det støtter De Frie Energiselskaber, men opfordrer til, at centrale interesser for fremtiden decentrale omstilling også repræsenteres.

Den afsluttede høring af bekendtgørelsen til Klimarådets nye Dialogforum har fået flere interesseorganisationer til at reagerer – herunder SMV Danmark, Drivkraft Danmark og De Frie Energiselskaber. Det refererer EnergiWatch i dag under overskriften Selskaber efterlyser plads i Klimarådets nye dialogforum”. Til EnergiWatch siger vicedirektør Jakob Brandt, SMV Danmark blandt andet om de interesser, der blev udpeget også til regeringens Klimapartnerskaber:

“Det er fortsat de små virksomheder, der udgør grundstammen i den danske erhvervsstruktur, og derfor duer det ikke, at det altid er koryfæerne og dem, ministre synes det er sjovest at få taget billeder sammen med på Marienborg”.

Lige repræsentation

I høringssvaret fra De Frie Energiselskaber understreges det,  at repræsentativitet på decentrale problemstillinger på klimaområdet er væsentligt. Særligt fordi Klimarådet i sin seneste rapport har skelnet mellem to gennemgående spor: Et udviklingsspor og et implementeringsspor. Implementeringssporet repræsenterer allerede kendte løsninger og teknologier. Om det siger adm. direktør Jette Miller, De Frie Energiselskaber:

“For at nå vores ambitiøse klimapolitiske målsætning, skal vi i gang nu med midler, som vi allerede kender. Det kommer til at indebære mere decentral energiplanlægning – herunder at forbrugere og kommercielle selskaber – kommer til at spille en større rolle på energimarkedet”, forklarer hun og uddyber:

“Erfaring, kompetencer og viden om aggregatorer, ny EU-lovgivning, fleksibilitetsydelser, intelligent brug af data, AI, specialviden om regulering af monopoler, tilblivelsen af et velfungerende marked osv. vil alle være kompetencer, der er i høj kurs, når vi hurtigt og omkostningseffektivt skal omstille os”.

I forlængelse heraf skriver De Frie Energiselskaber bl.a. i deres høringssvar, at der savnes repræsentation på dette felt: Mindre virksomheder kommer til at få en aktiv rolle i omstillingen, og at organisationer som eksempelvis SMV Danmark, Tekniq Arbejdsgiverne og De Frie Energiselskaber kunne være nogle af de organisationer, som Dialogforummet kunne udvides med.

1 organisation – 1 medlem

Dernæst påpeger De Frie Energiselskaber, at alle interesser skal repræsenteres med enten en eller to interesser. I høringssvaret skriver De Frie Energiselselskaber:

“I forlængelse heraf vil vi gerne pege på uheldig udpegning i rådssammensætningen. Vi støtter princippet om, at 1 interesseorganisation har 1 medlem – herunder, at det ikke kan være en bestemt konstruktion i en interesseorganisation, som udløser indtil flere pladser”.

Du kan læse hele gennemgangen af udpegningen i høringssvaret, som du finder her.

På den baggrund har De Frie Energiselskaber anbefalet, at det generelle princip om, at alle organisationer har ret til at udpege 1 medlem fastholdes. De Frie Energiselskaber har også anbefalet at, Klimarådet overvejer hvilke kompetencer og erfaringer, der efterspørges, således at rådet er bedst muligt rustet til drøftelser på et decentralt energimarked.

Måske du også kunne tænke dig at læse:

 

Milliarder øremærket elnettet flyttet: Forbrugerne bliver snydt

Forsyningstilsynet har gransket elkoncernernes mulighed for at trække udbytte ud af netselskaberne og kanalisere dem over i andre selskaber.

Det viser sig, at Danmarks fem største elnetvirksomheder har udbetalt ca. 16 milliarder kroner i udbytte og kapitalnedsættelser til deres ejere i perioden 2008-2018. Tilsynet dokumenterer dermed, at de fem største elselskaber har flyttet 16 milliarder kroner, som forbrugerne har indbetalt øremærket elnettet, væk og brugt dem på andre aktiviteter. Jette Miller, adm. direktør i De Frie Energiselskaber siger:

”Det er de samme selskaber, der i regi af Klimapartnerskabet Energi og Forsyning, har rakt hånden frem og bedt om 32 nye milliarder til grøn energi, elektrificering og infrastruktur – og dermed også til elnettet. De 16 milliarder kroner var indbetalt øremærket elnettet”, siger Jette Miller og uddyber: ”Derfor bør elselskaberne finde pengene igen indenfor den koncernpengekasse, som forbrugerne har indbetalt pengene til. Der er intet grundlag for nye opkrævninger”.

Ingen sikkerhed for hvor pengene ender
De Frie Energiselskaber pointerer, at analysen også viser, at forbrugerne ingen vished har for, at de nye milliarder, som elselskaberne beder om, forbliver i netselskabet og bliver brugt til det formål, som de er indbetalt. Der kan nemlig uden problemer etableres samme pengetransport fra elnettet og videre til andre selskaber i koncernen, sådan som det er sket med de 16 milliarder kroner. Om det siger Jette Miller:

”Det, som elselskaberne foretager sig her, er ikke i forbrugernes interesse. Det er ikke i klimaets interesse. Og det er ikke i samfundets interesse. De eneste, som det her er en fed fidus for, det er elnetselskaberne og deres søsterselskaber, som kan se frem til fornyet mulighed for økonomisk hjælp fra et monopol til at klare sig i konkurrencen. Det er at snyde de mange forbrugere, som gerne vil en seriøs og grøn omstilling”.

Fremtidig grøn omstilling
Derfor foreslår De Frie Energiselskaber, at reglerne ændres, så det sikres, at de penge, som forbrugerne indbetaler øremærket elnettet ikke kan flyttes rundt i koncernen. Om monopolpengene siger Jette Miller:

”Der bør være fuld og hel erkendelse af, at det her er monopolpenge. Indbetalte monopolpenge skal vogtes lige så tæt som indbetalte skattepenge. Reglerne bør derfor ændres, så penge øremærket elnet og vores kritiske infrastruktur, forbliver i præcis det selskab, som de er indbetalt til. Elnetselskabet skal ikke kunne tømmes for værdier, sådan som det dokumenterbart er sket her”.

Læs mere:

Elselskaber vælger kabler frem for smart grøn omstilling

KLIMAPARTNERSKAB: Energi- og Forsyningssektorens klimapartnerskab har fremlagt deres rapport – og dermed også en køreplan for vejen til fossilfri energi- og forsyningssektor i 2030. Om det siger adm. direktør Jette Miller, De Frie Energiselskaber:

Den løsning, som lægges frem handler i langt højere grad om, at forbrugerne skal betale flere penge til netselskaberne, end at løsningen reelt handler om effektivt og hurtigt at gøre noget for klimaet. Hvis hurtig handling var i centrum, så var det en langt bedre udnyttelse af det eksisterende elnet, som stod øverst på listen” siger Jette Miller og uddyber:

Før vi pløjer hundredvis af kilometer med nye milliarddyre elkabler ned, så skal vi undersøge, hvordan vi klogt kan omstille ved at bruge eksisterende ressourcer bedre”.

Stærk egeninteresse i kabelpløjning

Energi- og Forsyningssektorens klimapartnerskab har ikke lavet nye analyser, men har i stedet genbrugt Dansk Energis beregninger, der nu er godt et år gamle, og som anslår behov for nyt elnet til 32 mia. kr.

Om det siger Jette Miller:

”Det udstiller råt, hvilke stærke, økonomiske interesser, der ligger bag en konklusion om at forbrugerne skal betale 32 mia. kr. for et nyt elnet. Ørsted, der er formand for partnerskabet og SEAS samt Norlys, der er medlemmer af partnerskabet ejer tilsammen knap 70 pct. af det danske elnet, mens Dansk Energi, der er netselskabernes brancheorganisation, har været pennefører på rapporten. Jette Miller uddyber:

”Det er næppe svært at forestille sig, at disse milliardstore kapitalstærke energiselskaber har en økonomisk egeninteresse i øgede investeringer i netop elnettet. I kombination med at de ikke har økonomisk incitament til eksempelvis at købe fleksibilitetsydelser og dermed til fulde udnytte mulighederne indenfor Smart Grid, så bliver den løsning, som selskaberne her foreslår historisk dyr og slet ikke optimal for forbrugerne”.

Måske du også kunne være interesseret i at læse: