Klimarådets Dialogforum er skævt sammensat

Klimarådets arbejde skal nu understøttes af et nyt Dialogforum. Det støtter De Frie Energiselskaber, men opfordrer til, at centrale interesser for fremtiden decentrale omstilling også repræsenteres.

Den afsluttede høring af bekendtgørelsen til Klimarådets nye Dialogforum har fået flere interesseorganisationer til at reagerer – herunder SMV Danmark, Drivkraft Danmark og De Frie Energiselskaber. Det refererer EnergiWatch i dag under overskriften Selskaber efterlyser plads i Klimarådets nye dialogforum”. Til EnergiWatch siger vicedirektør Jakob Brandt, SMV Danmark blandt andet om de interesser, der blev udpeget også til regeringens Klimapartnerskaber:

“Det er fortsat de små virksomheder, der udgør grundstammen i den danske erhvervsstruktur, og derfor duer det ikke, at det altid er koryfæerne og dem, ministre synes det er sjovest at få taget billeder sammen med på Marienborg”.

Lige repræsentation

I høringssvaret fra De Frie Energiselskaber understreges det,  at repræsentativitet på decentrale problemstillinger på klimaområdet er væsentligt. Særligt fordi Klimarådet i sin seneste rapport har skelnet mellem to gennemgående spor: Et udviklingsspor og et implementeringsspor. Implementeringssporet repræsenterer allerede kendte løsninger og teknologier. Om det siger adm. direktør Jette Miller, De Frie Energiselskaber:

“For at nå vores ambitiøse klimapolitiske målsætning, skal vi i gang nu med midler, som vi allerede kender. Det kommer til at indebære mere decentral energiplanlægning – herunder at forbrugere og kommercielle selskaber – kommer til at spille en større rolle på energimarkedet”, forklarer hun og uddyber:

“Erfaring, kompetencer og viden om aggregatorer, ny EU-lovgivning, fleksibilitetsydelser, intelligent brug af data, AI, specialviden om regulering af monopoler, tilblivelsen af et velfungerende marked osv. vil alle være kompetencer, der er i høj kurs, når vi hurtigt og omkostningseffektivt skal omstille os”.

I forlængelse heraf skriver De Frie Energiselskaber bl.a. i deres høringssvar, at der savnes repræsentation på dette felt: Mindre virksomheder kommer til at få en aktiv rolle i omstillingen, og at organisationer som eksempelvis SMV Danmark, Tekniq Arbejdsgiverne og De Frie Energiselskaber kunne være nogle af de organisationer, som Dialogforummet kunne udvides med.

1 organisation – 1 medlem

Dernæst påpeger De Frie Energiselskaber, at alle interesser skal repræsenteres med enten en eller to interesser. I høringssvaret skriver De Frie Energiselselskaber:

“I forlængelse heraf vil vi gerne pege på uheldig udpegning i rådssammensætningen. Vi støtter princippet om, at 1 interesseorganisation har 1 medlem – herunder, at det ikke kan være en bestemt konstruktion i en interesseorganisation, som udløser indtil flere pladser”.

Du kan læse hele gennemgangen af udpegningen i høringssvaret, som du finder her.

På den baggrund har De Frie Energiselskaber anbefalet, at det generelle princip om, at alle organisationer har ret til at udpege 1 medlem fastholdes. De Frie Energiselskaber har også anbefalet at, Klimarådet overvejer hvilke kompetencer og erfaringer, der efterspørges, således at rådet er bedst muligt rustet til drøftelser på et decentralt energimarked.

Måske du også kunne tænke dig at læse:

 

Milliarder øremærket elnettet flyttet: Forbrugerne bliver snydt

Forsyningstilsynet har gransket elkoncernernes mulighed for at trække udbytte ud af netselskaberne og kanalisere dem over i andre selskaber.

Det viser sig, at Danmarks fem største elnetvirksomheder har udbetalt ca. 16 milliarder kroner i udbytte og kapitalnedsættelser til deres ejere i perioden 2008-2018. Tilsynet dokumenterer dermed, at de fem største elselskaber har flyttet 16 milliarder kroner, som forbrugerne har indbetalt øremærket elnettet, væk og brugt dem på andre aktiviteter. Jette Miller, adm. direktør i De Frie Energiselskaber siger:

”Det er de samme selskaber, der i regi af Klimapartnerskabet Energi og Forsyning, har rakt hånden frem og bedt om 32 nye milliarder til grøn energi, elektrificering og infrastruktur – og dermed også til elnettet. De 16 milliarder kroner var indbetalt øremærket elnettet”, siger Jette Miller og uddyber: ”Derfor bør elselskaberne finde pengene igen indenfor den koncernpengekasse, som forbrugerne har indbetalt pengene til. Der er intet grundlag for nye opkrævninger”.

Ingen sikkerhed for hvor pengene ender
De Frie Energiselskaber pointerer, at analysen også viser, at forbrugerne ingen vished har for, at de nye milliarder, som elselskaberne beder om, forbliver i netselskabet og bliver brugt til det formål, som de er indbetalt. Der kan nemlig uden problemer etableres samme pengetransport fra elnettet og videre til andre selskaber i koncernen, sådan som det er sket med de 16 milliarder kroner. Om det siger Jette Miller:

”Det, som elselskaberne foretager sig her, er ikke i forbrugernes interesse. Det er ikke i klimaets interesse. Og det er ikke i samfundets interesse. De eneste, som det her er en fed fidus for, det er elnetselskaberne og deres søsterselskaber, som kan se frem til fornyet mulighed for økonomisk hjælp fra et monopol til at klare sig i konkurrencen. Det er at snyde de mange forbrugere, som gerne vil en seriøs og grøn omstilling”.

Fremtidig grøn omstilling
Derfor foreslår De Frie Energiselskaber, at reglerne ændres, så det sikres, at de penge, som forbrugerne indbetaler øremærket elnettet ikke kan flyttes rundt i koncernen. Om monopolpengene siger Jette Miller:

”Der bør være fuld og hel erkendelse af, at det her er monopolpenge. Indbetalte monopolpenge skal vogtes lige så tæt som indbetalte skattepenge. Reglerne bør derfor ændres, så penge øremærket elnet og vores kritiske infrastruktur, forbliver i præcis det selskab, som de er indbetalt til. Elnetselskabet skal ikke kunne tømmes for værdier, sådan som det dokumenterbart er sket her”.

Læs mere:

Elselskaber vælger kabler frem for smart grøn omstilling

KLIMAPARTNERSKAB: Energi- og Forsyningssektorens klimapartnerskab har fremlagt deres rapport – og dermed også en køreplan for vejen til fossilfri energi- og forsyningssektor i 2030. Om det siger adm. direktør Jette Miller, De Frie Energiselskaber:

Den løsning, som lægges frem handler i langt højere grad om, at forbrugerne skal betale flere penge til netselskaberne, end at løsningen reelt handler om effektivt og hurtigt at gøre noget for klimaet. Hvis hurtig handling var i centrum, så var det en langt bedre udnyttelse af det eksisterende elnet, som stod øverst på listen” siger Jette Miller og uddyber:

Før vi pløjer hundredvis af kilometer med nye milliarddyre elkabler ned, så skal vi undersøge, hvordan vi klogt kan omstille ved at bruge eksisterende ressourcer bedre”.

Stærk egeninteresse i kabelpløjning

Energi- og Forsyningssektorens klimapartnerskab har ikke lavet nye analyser, men har i stedet genbrugt Dansk Energis beregninger, der nu er godt et år gamle, og som anslår behov for nyt elnet til 32 mia. kr.

Om det siger Jette Miller:

”Det udstiller råt, hvilke stærke, økonomiske interesser, der ligger bag en konklusion om at forbrugerne skal betale 32 mia. kr. for et nyt elnet. Ørsted, der er formand for partnerskabet og SEAS samt Norlys, der er medlemmer af partnerskabet ejer tilsammen knap 70 pct. af det danske elnet, mens Dansk Energi, der er netselskabernes brancheorganisation, har været pennefører på rapporten. Jette Miller uddyber:

”Det er næppe svært at forestille sig, at disse milliardstore kapitalstærke energiselskaber har en økonomisk egeninteresse i øgede investeringer i netop elnettet. I kombination med at de ikke har økonomisk incitament til eksempelvis at købe fleksibilitetsydelser og dermed til fulde udnytte mulighederne indenfor Smart Grid, så bliver den løsning, som selskaberne her foreslår historisk dyr og slet ikke optimal for forbrugerne”.

Måske du også kunne være interesseret i at læse:

Ny rapport: Sådan får vi  effektiv grøn omstilling

Der er milliarder at spare ved bedre udnyttelse af de investeringer, som er foretaget i et smart elnet i Danmark. Det viser en ny rapport, støttet af Energistyrelsens Smart Grid-pulje, som De Frie Energiselskaber står bag. Rapporten identificerer 7 væsentlige barrierer for grøn omstilling på energiområdet og leverer et overskueligt løsningskatalog. 

“Danske forbrugere har investeret milliarder i Smart Grid og intelligent energi, men vi har slet ikke fået den grønne omstilling ud af det, som vi kunne have fået. Vi udnytter for eksempel stadig ikke, at man med Smart Grid kan flytte forbruget, så der er strøm til alle på alle tidspunkter af døgnet. Med rapporten her får vi præsenteret, hvordan vi kan gøre det – oveni købet langt billigere og mere effektivt, end der hidtil er lagt op til”. 

Sådan siger adm. direktør Jette Miller fra De Frie Energiselskaber om analysen Et forretningsmodent og fleksibelt elmarked. 7 barrierer for grøn omstilling“.

Undgå kabel-pløjning
Rapporten sætter fokus på, hvordan vi kan flytte strømforbruget, så efterspørgslen efter strøm bliver jævnt fordelt hen over et døgn. Blandet andet ved at flere nye og innovative virksomheder får mulighed for at udbyde såkaldte fleksibilitetsydelser, der hjælper med at undgå huller i strømmen. Jette Miller uddyber:

“Der kommer pres på efterspørgslen efter strøm til fremtidens mange elbiler og varmepumper. En løsning, der har været på bordet, er at pløje nye kabler ned i jorden fra kyst til kyst. Det koster op mod 48 mia. kr. og vil binde voldsomme investering til een løsning. Den nye rapport viser, hvordan vi med få, effektive initiativer, kan imødekomme den stigende efterspørgsel og samtidig undgå overinvestering i vores elnet”. 

Umuligt for virksomheder og forbrugere at bidrage til grøn omstilling
Som noget nyt er den nye analyse baseret på interviews med forbrugere og nogle af de nye virksomheder, som står på spring for at påtage sig nye roller i den grønne omstilling. Interviewene har afsløret, at der både for nye virksomheder, som vil sælge grøn energi-fleksibiltet og forbrugere, der ønsker at samle sig i energifællesskaber, findes en række barrierer, som i dag gør det umuligt at bidrage til at bidrage til den grønne omstilling.

Analysen viser dog også, at barriererne for en grøn energiforsyning i Danmark kan løses med nye regler, som skaber et klart incitament hos elnetselskaberne til at udnytte Smart Grid. Reglerne skal forenkles og incitamentet for infrastrukturselskaberne til at agere objektivt og neutralt overfor alle kommercielle selskaber skal skærpes. Jette Miller siger:

Analysen viser groft sagt, at rammerne og energilovgivningen – trods liberalisering – er tænkt til fortidens energisystem. Hvis vi skal udnytte Smart Grid-mulighederne, skal vi skærpe reglerne, sådan som rapporten peger på. Det vil sikre, at monopolselskaberne behandler alle nye selskaber og forbrugere lige. Det vil sikre effektiv grøn omstilling, og dermed sikre at vi får mere grøn omstilling for de samme penge”. 

BOKS: SYV BARRIERER FOR SMART GRID
Rapporten har fundet syv væsentlige barrierer for fuld udnyttelse af Smart Grid i Danmark:

    • Lav efterspørgsel
    • Uklare krav til aggregator
    • Manglende konkurrenceudsættelse af elmåleren
    • Uens forvaltning hæmmer vejen mod smart grid
    • Mangel på selskabsadskillelse
    • Modsatrettede interesser påvirker aggregator-proces
    • Et samlet og velfungerende marked mangler

Projektet har identificeret 19 initiativer i et løsningskatalog, som tilsammen er et bud på, hvordan regulering og ramme vilkår kan tilpasses så de understøtter ambitiøs grøn omstilling. Læs hele rapporten her:

Et forretningsmodent og fleksibelt elmarked

 

Måske du også kunne være interesseret i at læse: 

Intet incitament til køb af forbrugerens fleksibilitet

GRØN OMSTILLING: Effektiv grøn omstilling forudsætter, at vi udvikler et nyt, markedsbaseret energisystem, hvor forbrugeren får nye muligheder for at stille sit forbrug fleksibelt til rådighed. Det vil holde behovet for dyre infrastrukturomkostninger nede. Det afholdt Energistyrelsen workshop om 24. februar.

Grøn omstilling skal ske smart og effektivt, og det er ifølge cheføkonom fra Forbrugerrådet Tænk Martin Salamon helt afgørende for forbrugerne. I forbindelse med konferencen sagde han:

”Netselskaberne skal kraftigt tilskyndes til gå ind i fleksibilitet, så vi undgår overinvesteringer. Når branchen nu taler om en ekstra afgift, som forbrugerne skal betale for at finansiere den grønne omstilling, så er det et helt klart ”Nej-Tak” fra forbrugerside. Med indtægtsstigningerne fra den øgede brug af elektricitet over de kommende år, samt øget effektivisering i netselskaberne, bør der kunne findes plads til at finansiere de forstærkninger, udbygninger og omlægninger der ender med at blive nødvendige, når vi får udnyttet potentialet i fleksibilitet maksimalt.”

Indenfor det næste årstid vil Energistyrelsen udvikle rammerne for det fremtidige elmarked i Danmark, hvor lokale løsninger skal tænkes ind i de centrale, energipolitiske tiltag. At indtænke lokale løsninger vil både give forbrugerne mulighed for selv at bidrage til den grønne omstilling, og det vil hjælpe med at reducere elnet-selskabernes behov for milliardtunge investeringer i infrastruktur.

Frugt af milliardinvesteringer skal høstes
Derfor er det ifølge ingeniør Søren S. Abildgaard fra virksomheden EC Power væsentligt, at frugten ved de historiske milliardinvesteringer i Smart Grid, dvs. et smart elsystem, nu skal høstes:

”Det hele handler om, hvad DSO’erne (dvs. netselskaberne, red.) har incitament til. Hvis politikerne melder ud, at de giver DSO’erne lov til at pløje kabler ned for milliarder, så gider DSO’erne selvfølgelig ikke at købe fleksibilitetsydelser – og så kommer markedet ikke med den fleksibilitet”, sagde Søren S. Abildgaard, og uddybede:

”Den besked vi får fra politikerne er afgørende vigtig for os, fordi vi går i den retning, som de peger. Sådan er markedet. Hvis politikerne investerer hårdt i elnettet, så gider elnetselskaberne jo hverken købe fleksibilitetsydelser eller interessere sig dybt for balanceringen lokalt. Hvis det er tilfældet, så vil vi ligesom andre virksomheder finde andre markeder i Europa, hvor vi kan lave mere netudvikling og bidrage til grøn omstilling. Derfor er de politiske planer afgørende for os”.

Barrierer for virksomheder og forbrugere
EC Power leverer bl.a. energi centre, som lokalt kan producere både elektricitet og varme, til mere end 25 markeder i Europa, og selskabet kunne være ét af de selskaber på det danske marked, som havde interesse i at levere fleksibilitetsydelser. Desværre er det ifølge Søren S. Abildgaard meget sværere at trænge igennem på det danske marked, end ventet:

”For os går netselskabet hen og bliver en barriere. De sidder på energien, og det er en byrde, bøvl og besvær, hvis en kunde vil producere egen elektricitet. Derfor er det jo den omvendte verden i dag. Forbrugeren bliver netop ikke belønnet for at være fleksibel. Forbrugeren bliver straffet. Der er nul incitament, og det er der, hvor regulator skal tage fat”. Og Søren S. Abildgaard fortsatte:

”I mere end 20 år har EC Power leveret systemer, der regulerer efter bygningers eget forbrug. Et slags minimarked for elektricitet, der balancerer forbrug og produktion. Dette har netselskaberne imidlertid aldrig værdsat, tværtimod. Den dag i dag bliver anlæggene straffet for at producere strøm til bygningerne, de forsyner. I markedsmodel 2.0 ses egenproduktion alene som en belastning for netselskabet, som derfor opkræver net-tarif for den egenproducerede el, selvom den aldrig er nået udenfor matriklen”, forklarer Søren S. Abildgaard, og uddyber:

”Vi har også fået flexafregning, men ingen netselskaber foreslår lokale producenter at regulere efter det. Netselskaberne har i dag intet incitament til at fremme små fleksible egen-producenter. Det skal laves om, før vi kommer nogen vegne med det fleksible net.”

Nul incitament til fleksibilitet
På Energistyrelsens workshop gav senior consultant Hallstein Hagen fra norske NODES, der leverer en markedsplads for handel med energi og fleksibilitetsydelser, også et indlæg.

Ét af de konkrete benspænd frem mod et effektivt marked for fleksibilitet er den manglende uafhængige pris på lokal fleksibilitet og det manglende økonomiske incitament i dagens regulering til at motivere netselskaberne til at efterspørge fleksibilitet. Her havde Hallstein Hagen et godt råd til den danske regulator:

”Problemet er, at netselskaberne ikke ved, hvilken pris de skal betale for fleksibilitet. Danmark skal starte med at lave markeder, hvor strøm kan handles før problemerne med knaphed på strøm opstår. De skal prøve det af og teste det”, forklarede Hallstein Hagen og uddybede om en situation, hvor netselskaberne ikke efterspørger fleksibilitetsydelser:

”Hvis du som netselskab melder ud, at du indenfor fem år laver en massiv investering og dyr udbygning af elnettet – jamen udvikler jeg som virksomhed så overhovedet noget, der kun har fem års horisont? Det vil være tvivlsomt. Derfor skal der skabes et marked, der kan sætte en pris. Gerne hurtigt”.

Dermed bliver det regulators ansvar at få skabt dels et velfungerende og gennemsigtigt marked for handel med elektricitet og dels skabt incitamenter i netselskabernes regulering til at købe fleksibilitet, fordi det vil holde de samlede energiomkostninger nede.

For Danmark er der ingen vej uden om, fordi tiltagene hænger sammen med implementeringen af EU-kommissionens Ren Energi-pakke (Clean Energy Package), der bl.a. sætter rammerne for udviklingen af energimarkedet og indarbejdningen af fleksibilitet i de lokale energimarkeder.

Energistyrelsens analyse og overvejelser fører frem til et udkast til en ny dansk markedsmodel udkommer i december 2020.

Læs mere om:

Tre kritiske rapporter fra Forsyningstilsynet

Forsyningstilsynet har indenfor rammerne af den igangværende analyse af konkurrence og problemer med koncern-sammenblanding udgivet tre analyser. Forsyningstilsynet fandt flere alvorlige fejl.

Forsyningstilsynet har gennemført tre omfattende analyser af problemerne med omgåelsen af reglerne på elmarkedet – herunder de problemer, der er afledt af at energiselskaberne kan sammenblande deres interesser indenfor samme koncern.

Selskabsadskillelse findes alene i teoribøgerne
Vi hører af og til, at det er ude af proportioner at efterspørge ejermæssig adskillelse af energiselskaberne. På baggrund af de problemer som rapporterne og mange konkrete eksempler understøtter, er det vores opfattelse, at der nu er grundlag for at spørge, om der overhovedet er overensstemmelse mellem intentionerne bag lovligningen, og det som rent faktisk sker på det danske energimarked?

Altså: Hvordan kan netselskaber –indenfor reguleringsrammer med klare krav om adskillelse fra kommercielle selskaber-tømmes for medarbejdere og hvorefter alle selskabets opgaver fra adgang til databaser og it, ansættelse/afskedigelse, public affairs-aktiviteter, finansielle transaktioner blandes sammen med kommercielle selskabers ditto aktiviteter? Og måske endda løses af nøjagtigt de samme medarbejdere?

Så er alt jo kun i teorien adskilt, mens det reelt er blandet sammen med alle de skadesvirkninger, som vi ved, der knytter sig hertil. Tilsynet har i den forbindelse kun ringe mulighed for at føre tilsyn og kontrol.

Du finder De Frie Energiselskabers fulde høringssvar til rapporterne her.

 

KORT OPSUMMERING AF DE TRE RAPPORTER:

RAPPORT 1: Dataproblemer og mangel på gennemsigtighed umuliggør nøgletalsanalyse.

    • “Der er så betydelige dataproblemer og mangel på gennemsigtighed, at det ikke er muligt at lave en dækkende og retvisende analyse.
    • Dataproblemerne består især i, at der generelt ikke foreligger og pt. ikke kan fremskaffes dækkende og særskilte regnskabsdata for virksomhedernes el-handelsaktivitet alene”.

Læs hele undersøgelsen her: Forsyningstilsynet (2019). Rapport: Dataproblemer og mangel på gennemsigtighed umuliggør nøgletalsanalyse .

 

RAPPORT 2: Regulering sikrer ikke neutralitet og uafhængig adfærd.

    • “At der typisk er ingen eller meget få ansatte i koncernernes netselskaber, at deres medarbejdere ofte arbejder med kommercielle aktiviteter i koncernen, og at netselskaberne er underlagt uklare governancekrav.
    • At ovenstående rejser tvivl om netselskabernes uafhængig og markedsneutrale adfærd med deraf følgende risiko for markedsforvridende adfærd.
    • At der er en række udfordringer for netselskaberne med at redegøre for prissætningen af koncerninternt købte ydelser, hvilket giver en betydelig risiko for at forvride konkurrence på detailmarkedet for el”.

Læs hele undersøgelsen her: Forsyningstilsynet (2019b). Rapport: Regulering sikrer ikke neutral adfærd 

 

3. Personsammenfald giver risiko for konkurrenceforvridning.

    • “Der er omfattende personsammenfald på ledelsesposterne i virksomheder med under 100.000 forbrugere, som er undtaget særlige habilitetsregler
    • Der findes mange ”koncerninterne forbindelser” i syv af de otte netvirksomheder med over 100.000 forbrugere, der er omfattet af habilitetsreglerne
    • Der er ikke tegn på, at elkoncerner har overtrådt de gældende krav til habilitet, men habilitetsreglerne er utilstrækkelige til at sikre vandtætte skotter

Læs hele analysen her:  Forsyningstilsynet (2019a). Rapport: Personsammenfald giver risiko for konkurrenceforvridning

 

 

Måske du også kunne have interesse i at læse:

DFE med i Klimapartnerskabet – men konstruktionen bekymrer

Foto: Regeringen.dk

 

Regeringen har inviteret erhvervslivet ind i et samarbejde om at levere klimaløsninger i form af Klimapartnerskaber. De Frie Energiselskaber har takket ja til invitationen fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen men er samtidig bekymret over dele af partnerskabets konstruktion.

”Vi er rigtig glade for invitationen til samarbejde og for den åbenhed, som Regeringen signalerer. Vi kommer til at levere flere konkrete forslag til Regeringen, der udover at bidrage til målsætningerne også vil fjerne barrierer for yderligere drivhusgasreduktion og grøn konkurrenceevne”.

Sådan siger Jette Miller om De Frie Energiselskabers deltagelse i Regeringens Klimapartnerskaber, der skal sætte fokus på, hvordan erhvervslivet og regeringen sammen kan bidrage til at løse klimaudfordringerne samtidig med at dansk konkurrenceevne, eksport, job, velfærd og velstand understøttes.

Regeringens pennefører
Dog er De Frie Energiselskaber bekymret over dele af partnerskabernes organisering samt den struktur, der ligger bag Klimapartnerskaberne. Jette Miller siger: 

”Det bekymrer os, at stærke særinteresser på energiområdet skal være sekretariat for lige præcis løsningerne på energiområdet. Det er jo de samme særinteresser, der vil tjene store penge på netop at undgå, at eksempelvis nye produkter og services fra nye kommercielle selskaber kommer ind på markedet. Det er nu disse særinteresser, der bliver pennefører for input til regeringen.”

For sektorpartnerskabet for ”Energi- og forsyningssektoren” er det Dansk Energi, der er sekretariat, og som på et møde i går i ministeriet sammen med ministeriets departementschef præsenterede klimapartnerskabet, køreplanen samt gav oplæg om ”Dansk Energi’s tanker om struktur for arbejdet i partnerskabet”. Om det siger Jette Miller:

”Dansk Energi er en stærk og dygtig lobbyorganisation, der har mere end 100 medarbejdere med speciale i energi og et budget på et trecifret millionbeløb i ryggen. For at balancere den magtfaktor vil jeg opfordre politikerne til at agere med ekstra omhu og omtanke. Alternativt risikerer regeringen, at det bliver en lidt for dygtig lobbyorganisation, som ender med at skrive, forme og formulere den danske regerings klima- og energipolitik – og det tror jeg alligevel ikke regeringen er interesseret i”.

Vi vil levere vores input
De Frie Energiselskaber har årelang erfaring med reduktion af barrierer i rammevilkårene for virksomhedernes grønne omstilling. Regeringen har præciseret, at de efterspurgte input til reduktion af barrierer skal være væsentlige samt tage hensyn til statsstøtteretlige og konkurrencemæssige forpligtelser. Om det siger Jette Miller:

”Særinteresser på energiområdet har dygtigt gjort det dyrt at være dansk elforbruger. Der er faktisk meget godt at sige om EU-reguleringen på området. Danmark har i mere end ti år haft et liberaliseret elmarked. Det har bare kun været på papiret. Det har medført henvendelser til skiftende regeringer fra EU-kommissionen om manglende implementering af gode, generelle regler, der gælder for alle EU-lande, siger Jette Miller og uddyber:

”Vores forslag leveres indenfor de udstukne rammer. Løsningerne vil være et bidrag til nye rammevilkår, som sikrer, at Danmark får muligheden for blive spydspids for grønne, teknologiske løsninger. Den indsats skal understøttes af en forskning, som ikke kun fokuserer på tekniske løsninger, men som også kigger på regulatoriske rammevilkår og regulering – herunder EU-regulering”.

 

Måske du også kunne være interesseret i at læse…

Forbrugerne svigtes: Pengene flyder rundt i elsektoren

Tre nye analyser fra Forsyningstilsynet har et klart budskab: Rammerne for energisektoren er slappe. Det giver usund sammenblanding af interesser og unfair konkurrence. I sidste ende bliver det en alvorlig barriere for grøn omstilling, hvis grønne energi-virksomheder holdes ude af markedet.

Elsektoren har igen været under statens lup – og kritikken er til at tage at føle på. Således konkluderer tre forskellige analyser iværksat af Forsyningstilsynet, at der er alvorlige problemer med sammenblanding af selskabernes interesser og dermed i sidste ende også selskabernes økonomiske interesser. Adm. direktør i De Frie Energiselskaber Jette Miller siger:

”Tænk dig godt om”. Det er efterhånden mit bedste råd til de nye virksomheder, der drømmer om at hjælpe os alle sammen med at løse klimaudfordringerne ved at levere grøn strøm og energibesparelser. Ingen kan konkurrere på så ulige vilkår, som dem, Danmark byder nye selskaber på energimarkedet”.

Forsyningstilsynets tre rapporter konkluderer, at reglerne på elmarkedet ikke er tilstrækkeligt stramme. Der er med andre ord mulighed for at blande økonomi og interesser i energikoncernerne. Om det siger Jette Miller:

”Udgangspunktet i lovgivningen er adskillelse. Ledelsen af netselskabet skal handle uafhængigt. Ledelsen skal ikke have andre interesser og deres beslutningskompetence skal være reel og dermed uafhængig af resten af koncernens”, siger Jette Miller, og uddyber: ”Problemet er de alt for vide rammer for at udnytte og omgå reglerne.”

Om rapporterne skriver Forsyningstilsynet bl.a. på deres hjemmeside, at netselskaberne har udfordringer med at redegøre for deres prissætning, og at konsekvensen heraf er, at risikoen for konkurrenceforvridning er betydelig.

Fremtidssikring af rammevilkår for grønt energimarked
De Frie Energiselskaber har gentagne gange gjort opmærksom på alvorlige problemer med sammenblanding mellem selskabernes interesser, økonomi og regnskaber. Det er problem fordi det ødelægger muligheden for at energimarkederne kommer til at virke til gavn for forbrugerne, siger Jette Miller og uddyber:

”Energikoncernerne kender ikke deres omkostninger og de kan ikke splitte regnskaberne op på omkostningsposter for de enkelte selskaber ganske enkelt, fordi energikoncernerne har indrettet i direkte modstrid med ideen og formålet med adskillelse. Formålet var transparens og gennemsigtighed med, hvad der foregik, og at vi som forbrugere skulle kunne følge vores penge, krone for krone. Det kan vi ikke. Det er så rodet sammen, at ikke engang tilsynet kan få data, som gør, at man kan finde hoved og hale i selskabernes konstruktioner”.

Ifølge De Frie Energiselskaber er der flere konkrete muligheder for opfølgning – herunder, at regulator arbejder målrettet mod af den reelle ejermæssige adskillelse, som Elreguleringsudvalget anbefalede man undersøgte mulighederne for allerede tilbage i 2014.


Forsyningstilsynets tre rapporter:

De Frie Energiselskabers høringssvar incl. bilag: 

Barrierer for fremtidens energimarked


Følgegruppen bag ”Energi Markedsmodel 3.0” trådte sammen for første gang i sidste uge under ledelse af Energistyrelsens direktør Kristoffer Böttzauw. Gruppen skal levere input til den styregruppe i styrelsen, der skal sørge for, at vi også i fremtiden har strøm nok til både elbiler, varmepumper og et i øvrigt stigende energiforbrug.

Følgegruppen består af en række erhvervsorganisationer, forbrugerorganisationer samt organisationer med specialviden indenfor energiregulering såsom Dansk Energi og De Frie Energiselskaber. Mødet blev indledt med rammesætning fra direktør i Energistyrelsen Kristoffer Böttzauw:

”Vi skal have en effektiv udnyttelse af den energi, vi har. Vi skal forbedre vores elmarked, og derudover skal Vinterpakken implementeres”, sagde Kristoffer Böttzauw og fortsatte: ”Vi kigger ind i et helt nyt energisystem, hvor produktionen også sker decentralt, hvor energien fluktuerer og hvor vi ændrer vores forbrug”.

Det politiske ophæng for arbejdet er energiaftalen fra 2018.

Mere fleksibelt energi
De temaer som følgegruppen skal beskæftige sig med i løbet af de kommende 1-1,5 år er væsentlige for fremtidens energimarked. Der er tale om de tre følgende hovedområder:

1. Markedsbaseret sikring af elforsyningssikkerhed

2. Fremme af lokale fleksibilitetsydelser via aktive forbrugere og nye aktører

3. Udvikle DSO’ernes rolle i den grønne omstilling

I det arbejde kommer nye, kommercielle virksomheder til at udgøre en væsentlig driver, for det er dem, der skal tilbyde forbrugerne nye produkter og services. Om det siger adm. direktør i De Frie Energiselskaber Jette Miller:

”Kapital til at foretage investeringerne og interessen fra kommercielle selskaber er til stede, men det kniber med risikovilligheden, fordi det er umuligt at regne en business case, når regulering og rammevilkår er uklare. Hvor og hvordan bliver man overhovedet godkendt til at handle med eksempelvis fleksibilitetsydelser som aggregatorer, hvilken pris kan man få osv. ”.

Energiforbrugere efterspørger handlemuligheder
Forbrugerne er også klar. De er villige til at tænke klima ind – hvad enten det er på grund af besparelser eller fordi de konkret selv ønsker at gøre noget. Jette Miller uddyber:

”Klimavalget viser, at forbrugerne er klar. De efterspørger sådan set allerede handlemuligheder. Flere virksomheder, ville gå i gang i morgen, hvis de eksempelvis selv kunne få lov til selv at sætte en måler i en varmepumpe, let og hurtigt kan tilmelde den til datahubben, og så ellers selv afregne kunden. Det tillader reglerne ikke i dag og de løsningsforslag der pt. er på bordet er alt for komplicerede. Det bliver nogle af de barrierer, der skal arbejdes med, hvis vi skal nå de ambitiøse klimamålsætninger”.

Løsninger: Fremtidens energimarked
De Frie Energiselskaber har længe engageret sig i, hvordan nye markedsmodeller kan være med til at løse fremtidens udfordringer. Det er der flere grunde til:

”Vi står overfor alvorlige samfundsudfordringer, der kræver at alle får lov til at trække med. Alle barrierer for grøn omstilling skal fjernes, hvis vi skal lykkes med 70 pct. målsætningen, siger Jette Miller og forklarer at løsningerne sådan set også er der:

”Vi skal fjerne alle barrierer for at også nye, kommercielle selskaber kan bidrage, hvad enten det er med nye produkter som ”Energy as a service”, aggregatorydelser, energibesparelser eller noget helt fjerde. Det er dem, der skal være med til at aktivere forbrugerne”, siger Jette Miller og uddyber:

Det afgørende bliver vores evne til at få dereguleret sektoren i tide og dermed fjerne barriererne så alle kan være med til at løse vores fælles klimaudfordring”.

Måske du også kunne være interesseret i at læse:

Forsyningstilsyns Kontaktudvalg: De Frie Energiselskaber udpeget

 

I alt 15 interesseorganisationer er ved lov udpeget til deltagelse i Forsyningsministeriets nye Kontaktudvalg. De Frie Energiselskaber er sammen med Dansk Energi, DI samt Landbrug & Fødevarer én af dem.

Formålet med kontaktudvalget er at rådgive Forsyningstilsynet og Klima-, energi-, og forsyningsministeren om forhold i forsyningssektorerne relateret til Forsyningstilsynets opgaver og beføjelser. Om deltagelsen siger Jette Miller, adm. direktør i De Frie Energiselskaber:

”På De Frie Energiselskabers vegne er jeg stolt over, at vi har fået den plads. Vi har leveret konkret og konstruktivt indspil til myndigheder og regulator gennem flere år. Det bliver belønnet, og det er jeg rigtig glad for.

 Formaliseret samarbejde
I Kontaktudvalget formaliseres Forsyningstilsynets samarbejde med branchen, herunder branche- og forbrugerorganisationer samt de regulerede virksomheder.

Det er blandt kontaktudvalgets opgaver at følge udviklingen i forsyningssektorerne og drøfte forhold vedrørende forsyningssektorerne, der er relevante for Forsyningstilsynets eller energi- forsynings- og klimaministerens opgaver.

Drøfte velfungerende markeder
Der er endvidere blandt opgaverne, at udvalget mindst en gang om året drøfter eventuelle uhensigtsmæssigheder i sektorlovgivningen samt emner relateret til velfungerende forsyningsmarkeder.

I forlængelse heraf skal Kontaktudvalget inden færdiggørelse af arbejdsplanen for Forsyningstilsynet høres herom. Der er ingen instruktionsbeføjelser til tilsynet, idet tilsynet er uafhængigt.

Om det kommende arbejde siger Jette Miller:

”Vi ser frem til samarbejdet med det nye og styrkede Forsyningstilsyn. I De Frie Energiselskaber har vi stort fokus på at konkurrencen fungerer, at monopolselskaber er effektive, og dermed også huller i reguleringen bliver lukket lige så hurtigt, som de bliver opdaget”.

Det første møde i Kontaktudvalget bliver afholdt 28. juni 2019.

Måske du også kunne være interesseret i at læse: