DFE med i Klimapartnerskabet – men konstruktionen bekymrer

Foto: Regeringen.dk

 

Regeringen har inviteret erhvervslivet ind i et samarbejde om at levere klimaløsninger i form af Klimapartnerskaber. De Frie Energiselskaber har takket ja til invitationen fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen men er samtidig bekymret over dele af partnerskabets konstruktion.

”Vi er rigtig glade for invitationen til samarbejde og for den åbenhed, som Regeringen signalerer. Vi kommer til at levere flere konkrete forslag til Regeringen, der udover at bidrage til målsætningerne også vil fjerne barrierer for yderligere drivhusgasreduktion og grøn konkurrenceevne”.

Sådan siger Jette Miller om De Frie Energiselskabers deltagelse i Regeringens Klimapartnerskaber, der skal sætte fokus på, hvordan erhvervslivet og regeringen sammen kan bidrage til at løse klimaudfordringerne samtidig med at dansk konkurrenceevne, eksport, job, velfærd og velstand understøttes.

Regeringens pennefører
Dog er De Frie Energiselskaber bekymret over dele af partnerskabernes organisering samt den struktur, der ligger bag Klimapartnerskaberne. Jette Miller siger: 

”Det bekymrer os, at stærke særinteresser på energiområdet skal være sekretariat for lige præcis løsningerne på energiområdet. Det er jo de samme særinteresser, der vil tjene store penge på netop at undgå, at eksempelvis nye produkter og services fra nye kommercielle selskaber kommer ind på markedet. Det er nu disse særinteresser, der bliver pennefører for input til regeringen.”

For sektorpartnerskabet for ”Energi- og forsyningssektoren” er det Dansk Energi, der er sekretariat, og som på et møde i går i ministeriet sammen med ministeriets departementschef præsenterede klimapartnerskabet, køreplanen samt gav oplæg om ”Dansk Energi’s tanker om struktur for arbejdet i partnerskabet”. Om det siger Jette Miller:

”Dansk Energi er en stærk og dygtig lobbyorganisation, der har mere end 100 medarbejdere med speciale i energi og et budget på et trecifret millionbeløb i ryggen. For at balancere den magtfaktor vil jeg opfordre politikerne til at agere med ekstra omhu og omtanke. Alternativt risikerer regeringen, at det bliver en lidt for dygtig lobbyorganisation, som ender med at skrive, forme og formulere den danske regerings klima- og energipolitik – og det tror jeg alligevel ikke regeringen er interesseret i”.

Vi vil levere vores input
De Frie Energiselskaber har årelang erfaring med reduktion af barrierer i rammevilkårene for virksomhedernes grønne omstilling. Regeringen har præciseret, at de efterspurgte input til reduktion af barrierer skal være væsentlige samt tage hensyn til statsstøtteretlige og konkurrencemæssige forpligtelser. Om det siger Jette Miller:

”Særinteresser på energiområdet har dygtigt gjort det dyrt at være dansk elforbruger. Der er faktisk meget godt at sige om EU-reguleringen på området. Danmark har i mere end ti år haft et liberaliseret elmarked. Det har bare kun været på papiret. Det har medført henvendelser til skiftende regeringer fra EU-kommissionen om manglende implementering af gode, generelle regler, der gælder for alle EU-lande, siger Jette Miller og uddyber:

”Vores forslag leveres indenfor de udstukne rammer. Løsningerne vil være et bidrag til nye rammevilkår, som sikrer, at Danmark får muligheden for blive spydspids for grønne, teknologiske løsninger. Den indsats skal understøttes af en forskning, som ikke kun fokuserer på tekniske løsninger, men som også kigger på regulatoriske rammevilkår og regulering – herunder EU-regulering”.

 

Måske du også kunne være interesseret i at læse…

Forbrugerne svigtes: Pengene flyder rundt i elsektoren

Tre nye analyser fra Forsyningstilsynet har et klart budskab: Rammerne for energisektoren er slappe. Det giver usund sammenblanding af interesser og unfair konkurrence. I sidste ende bliver det en alvorlig barriere for grøn omstilling, hvis grønne energi-virksomheder holdes ude af markedet.

Elsektoren har igen været under statens lup – og kritikken er til at tage at føle på. Således konkluderer tre forskellige analyser iværksat af Forsyningstilsynet, at der er alvorlige problemer med sammenblanding af selskabernes interesser og dermed i sidste ende også selskabernes økonomiske interesser. Adm. direktør i De Frie Energiselskaber Jette Miller siger:

”Tænk dig godt om”. Det er efterhånden mit bedste råd til de nye virksomheder, der drømmer om at hjælpe os alle sammen med at løse klimaudfordringerne ved at levere grøn strøm og energibesparelser. Ingen kan konkurrere på så ulige vilkår, som dem, Danmark byder nye selskaber på energimarkedet”.

Forsyningstilsynets tre rapporter konkluderer, at reglerne på elmarkedet ikke er tilstrækkeligt stramme. Der er med andre ord mulighed for at blande økonomi og interesser i energikoncernerne. Om det siger Jette Miller:

”Udgangspunktet i lovgivningen er adskillelse. Ledelsen af netselskabet skal handle uafhængigt. Ledelsen skal ikke have andre interesser og deres beslutningskompetence skal være reel og dermed uafhængig af resten af koncernens”, siger Jette Miller, og uddyber: ”Problemet er de alt for vide rammer for at udnytte og omgå reglerne.”

Om rapporterne skriver Forsyningstilsynet bl.a. på deres hjemmeside, at netselskaberne har udfordringer med at redegøre for deres prissætning, og at konsekvensen heraf er, at risikoen for konkurrenceforvridning er betydelig.

Fremtidssikring af rammevilkår for grønt energimarked
De Frie Energiselskaber har gentagne gange gjort opmærksom på alvorlige problemer med sammenblanding mellem selskabernes interesser, økonomi og regnskaber. Det er problem fordi det ødelægger muligheden for at energimarkederne kommer til at virke til gavn for forbrugerne, siger Jette Miller og uddyber:

”Energikoncernerne kender ikke deres omkostninger og de kan ikke splitte regnskaberne op på omkostningsposter for de enkelte selskaber ganske enkelt, fordi energikoncernerne har indrettet i direkte modstrid med ideen og formålet med adskillelse. Formålet var transparens og gennemsigtighed med, hvad der foregik, og at vi som forbrugere skulle kunne følge vores penge, krone for krone. Det kan vi ikke. Det er så rodet sammen, at ikke engang tilsynet kan få data, som gør, at man kan finde hoved og hale i selskabernes konstruktioner”.

Ifølge De Frie Energiselskaber er der flere konkrete muligheder for opfølgning – herunder, at regulator arbejder målrettet mod af den reelle ejermæssige adskillelse, som Elreguleringsudvalget anbefalede man undersøgte mulighederne for allerede tilbage i 2014.


Forsyningstilsynets tre rapporter:

De Frie Energiselskabers høringssvar incl. bilag: 

Barrierer for fremtidens energimarked


Følgegruppen bag ”Energi Markedsmodel 3.0” trådte sammen for første gang i sidste uge under ledelse af Energistyrelsens direktør Kristoffer Böttzauw. Gruppen skal levere input til den styregruppe i styrelsen, der skal sørge for, at vi også i fremtiden har strøm nok til både elbiler, varmepumper og et i øvrigt stigende energiforbrug.

Følgegruppen består af en række erhvervsorganisationer, forbrugerorganisationer samt organisationer med specialviden indenfor energiregulering såsom Dansk Energi og De Frie Energiselskaber. Mødet blev indledt med rammesætning fra direktør i Energistyrelsen Kristoffer Böttzauw:

”Vi skal have en effektiv udnyttelse af den energi, vi har. Vi skal forbedre vores elmarked, og derudover skal Vinterpakken implementeres”, sagde Kristoffer Böttzauw og fortsatte: ”Vi kigger ind i et helt nyt energisystem, hvor produktionen også sker decentralt, hvor energien fluktuerer og hvor vi ændrer vores forbrug”.

Det politiske ophæng for arbejdet er energiaftalen fra 2018.

Mere fleksibelt energi
De temaer som følgegruppen skal beskæftige sig med i løbet af de kommende 1-1,5 år er væsentlige for fremtidens energimarked. Der er tale om de tre følgende hovedområder:

1. Markedsbaseret sikring af elforsyningssikkerhed

2. Fremme af lokale fleksibilitetsydelser via aktive forbrugere og nye aktører

3. Udvikle DSO’ernes rolle i den grønne omstilling

I det arbejde kommer nye, kommercielle virksomheder til at udgøre en væsentlig driver, for det er dem, der skal tilbyde forbrugerne nye produkter og services. Om det siger adm. direktør i De Frie Energiselskaber Jette Miller:

”Kapital til at foretage investeringerne og interessen fra kommercielle selskaber er til stede, men det kniber med risikovilligheden, fordi det er umuligt at regne en business case, når regulering og rammevilkår er uklare. Hvor og hvordan bliver man overhovedet godkendt til at handle med eksempelvis fleksibilitetsydelser som aggregatorer, hvilken pris kan man få osv. ”.

Energiforbrugere efterspørger handlemuligheder
Forbrugerne er også klar. De er villige til at tænke klima ind – hvad enten det er på grund af besparelser eller fordi de konkret selv ønsker at gøre noget. Jette Miller uddyber:

”Klimavalget viser, at forbrugerne er klar. De efterspørger sådan set allerede handlemuligheder. Flere virksomheder, ville gå i gang i morgen, hvis de eksempelvis selv kunne få lov til selv at sætte en måler i en varmepumpe, let og hurtigt kan tilmelde den til datahubben, og så ellers selv afregne kunden. Det tillader reglerne ikke i dag og de løsningsforslag der pt. er på bordet er alt for komplicerede. Det bliver nogle af de barrierer, der skal arbejdes med, hvis vi skal nå de ambitiøse klimamålsætninger”.

Løsninger: Fremtidens energimarked
De Frie Energiselskaber har længe engageret sig i, hvordan nye markedsmodeller kan være med til at løse fremtidens udfordringer. Det er der flere grunde til:

”Vi står overfor alvorlige samfundsudfordringer, der kræver at alle får lov til at trække med. Alle barrierer for grøn omstilling skal fjernes, hvis vi skal lykkes med 70 pct. målsætningen, siger Jette Miller og forklarer at løsningerne sådan set også er der:

”Vi skal fjerne alle barrierer for at også nye, kommercielle selskaber kan bidrage, hvad enten det er med nye produkter som ”Energy as a service”, aggregatorydelser, energibesparelser eller noget helt fjerde. Det er dem, der skal være med til at aktivere forbrugerne”, siger Jette Miller og uddyber:

Det afgørende bliver vores evne til at få dereguleret sektoren i tide og dermed fjerne barriererne så alle kan være med til at løse vores fælles klimaudfordring”.

Måske du også kunne være interesseret i at læse:

Forsyningstilsyns Kontaktudvalg: De Frie Energiselskaber udpeget

 

I alt 15 interesseorganisationer er ved lov udpeget til deltagelse i Forsyningsministeriets nye Kontaktudvalg. De Frie Energiselskaber er sammen med Dansk Energi, DI samt Landbrug & Fødevarer én af dem.

Formålet med kontaktudvalget er at rådgive Forsyningstilsynet og Klima-, energi-, og forsyningsministeren om forhold i forsyningssektorerne relateret til Forsyningstilsynets opgaver og beføjelser. Om deltagelsen siger Jette Miller, adm. direktør i De Frie Energiselskaber:

”På De Frie Energiselskabers vegne er jeg stolt over, at vi har fået den plads. Vi har leveret konkret og konstruktivt indspil til myndigheder og regulator gennem flere år. Det bliver belønnet, og det er jeg rigtig glad for.

 Formaliseret samarbejde
I Kontaktudvalget formaliseres Forsyningstilsynets samarbejde med branchen, herunder branche- og forbrugerorganisationer samt de regulerede virksomheder.

Det er blandt kontaktudvalgets opgaver at følge udviklingen i forsyningssektorerne og drøfte forhold vedrørende forsyningssektorerne, der er relevante for Forsyningstilsynets eller energi- forsynings- og klimaministerens opgaver.

Drøfte velfungerende markeder
Der er endvidere blandt opgaverne, at udvalget mindst en gang om året drøfter eventuelle uhensigtsmæssigheder i sektorlovgivningen samt emner relateret til velfungerende forsyningsmarkeder.

I forlængelse heraf skal Kontaktudvalget inden færdiggørelse af arbejdsplanen for Forsyningstilsynet høres herom. Der er ingen instruktionsbeføjelser til tilsynet, idet tilsynet er uafhængigt.

Om det kommende arbejde siger Jette Miller:

”Vi ser frem til samarbejdet med det nye og styrkede Forsyningstilsyn. I De Frie Energiselskaber har vi stort fokus på at konkurrencen fungerer, at monopolselskaber er effektive, og dermed også huller i reguleringen bliver lukket lige så hurtigt, som de bliver opdaget”.

Det første møde i Kontaktudvalget bliver afholdt 28. juni 2019.

Måske du også kunne være interesseret i at læse:

Velkommen til ny S-regering og klimaminister Dan Jørgensen

Kilde: Statsministeriets hjemmeside (2019).

 

Ny regering: De Frie Energiselskaber ser frem til samarbejdet med den nye regering. Ikke mindst med klima-, energi-, og forsyningsminister Dan Jørgensen, som bør være særligt opmærksom på at sikre åbenhed og transparens omkring finansiering af klimaindsatsen. 

– Jeg ser meget frem til konstruktivt samarbejde om, hvordan den nye regerings ambitiøse klimamål kan realiseres klogt. Vi ser frem til at levere brugbare løsningsforslag – nu til en S-regering – som bringer forbrugerne og kommercielle selskaber i spil i langt højere grad end i dag, siger adm. direktør i De Frie Energiselskaber Jette Miller. – De er en del af løsningen, og forudsætningen for at vi kan indfri de ambitiøse mål.

– Der er politisk vilje til at sætte klimaet først. Det viste først valgkampen, og dernæst regeringen med det grundlag, som de har lagt frem. Vi mangler dog finansieringen. Vi ved med formand for Concito Connie Hedegaards ord, at det kan blive ”megadyrt”. Derfor kan og skal der findes nye løsninger – og grundet sagens alvor, så føler jeg mig overbevist om, at regeringen vil lytte bredt til de forslag, der måtte komme.

– For at sikre fortsat folkelige opbakning til klimadagsordenen er det væsentligt, at finansieringen af milliardinvesteringer ikke sker i det skjulte, som eksempelvis via fællesposter energiregningen. Forudsætningen for finansieringstiltagene må være, at de sker åbent og ærligt, så hver en krone transparent kan følges. Den gennemsigtighed føler jeg mig overbevist om, at en S-ledet regering vil arbejde for.

– Et særligt varmt velkommen til ny klima-, energi-, og forsyningsminister Dan Jørgensen. Den post har en særlig stor betydning for De Frie Energiselskaber, og derfor ser vi frem til fortsat et tæt og fortroligt samarbejde med den nye minister.

Måske du også kunne være interesseret i at læse:

Energi: Her er inspirationsliste med +100 kvindelige energieksperter

Det er spild af talent, hvis der er kun er fokus på kvinderne een dag om året nemlig på Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts. Derfor har De Frie Energiselskaber sammen med Dansk Fjernvarme lavet en inspirationsliste med + 100  kvindelige energieksperter. Håbet er at den hurtigt bliver længere – og at den bliver brugt. 

Som branchemediet Energiwatch skrev i går, så har de to brancheorganisationer Dansk Fjernvarme og De Frie Energiselskaber samlet en liste med +100 kvindelige energieksperter.

Brug for forandring

Direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen forklarer:

“I Dansk Fjernvarme arbejder vi med FN’s verdensmål. Også verdensmål nummer fem om ligestilling. Dels prøver vi selv at finde kvindelige debattører til vores arrangementer, ligesom vi forsøger at være opmærksomme på det, når vi ansætter medarbejdere. Derfor står mål om diversitet også i vores kodeks for godt bestyrelsesarbejde, så vi rekrutterer bredere, både i forhold til køn og alder. Vi har fokus på det her, fordi bestyrelserne også i fjernvarmesektoren er 70-75 procent af mænd, og det billede vil vi gerne ændre”.

Påpeger potentialet

Håbet er at listen hurtigt bliver brugt – og at den hurtigt bliver brugt. Skævheden ses i kommissioner, udvalg, råd, debatter, konferencer osv. Om årsagen til initiativet og det fælles mål om at skabe opmærksomhed om skævheden siger direktør Jette Miller, De Frie Energiselskaber:

“Når jeg har spurgt om, hvorfor jeg ofte er ene kvinde i de fora, jeg sidder i, har jeg fået svaret, at det er svært at finde kvalificerede kvinder. Derfor er der brug for at synliggøre det potentiale, der er til stede for at sætte flere kvindelige energieksperter i spil. Det gør vi nu, og jeg synes, det er et stærkt signal, at fjernvarme- og elsektoren går sammen om at pege på potentialet,” siger administrerende direktør i De Frie Energiselskaber, Jette Miller.

Du finder hele listen her: 

+ 100 kvindelige energieksperter

Måske du også har lyst til at læse om:

 

 

Forbrugerne må ikke blive taberne

INDLÆG: Dette indlæg er bragt i EnergiWatch den 25. januar 2019.

Af Jette Miller, adm. direktør De Frie Energiselskaber

Salget af Radius er stoppet. Det ærgrer adm. direktør Lars Bonderup Bjørn fra energikoncernen EWII sig over i et indlæg på EnergiWatch den 15. januar 2019. Han beskriver det aflyste salg som udtryk for nationalromantisme og mener, at De Frie Energiselskaber bedriver ”el-flæsk”, fordi vi fastholder vores velkendte holdning til en sammenhængende og stringent styring af energiområdet. 

El er kritisk infrastruktur

Skræller vi alt andet væk, handler det her om kontrol med fundamentet for det moderne samfund. Intet internet, ingen betaling, ingen sygehuse – og om lidt: Ingen transport uden el. Vi bliver i stadigt stigende omfang dybt afhængige af infrastrukturen for el. Den afhængighed kan få alvorlige strategiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser, hvis ejere af kritisk infrastruktur kan presses eller styres af andre interesser eller regeringer.

Derfor er der intet nyt i vores holdning: Når gas er kritisk infrastruktur, er el det også. Det er der ikke meget romantik ved. Der er ren rationel, økonomisk afvejning af, hvad der bedst tjener forbrugerne og samfundet.

Vi har brug for at netselskaberne fokuserer alle kræfter på deres kerneopgave: Kritisk infrastruktur. Udfordringen i den grønne omstilling er jo netop at få infrastrukturen til at følge med den øgede efterspørgsel på transport af strøm, som de mange elbiler, datacentre osv. kommer til at betyde. Elnettet kan ikke klare presset uden, at netselskaberne løfter med alle de gode kræfter, de har. Det er et problem, at netselskaberne fører penge ud af selskabet og videre via holdingselskabet til underskudsdækning af kommercielle bommerter, produktion af elscootere eller noget helt tredje.

Pengene kan føres videre, fordi der er etableret en sindrig selskabsstruktur, som gør det muligt – og det uden nogen mulighed for, at tilsynet på betryggende vis kan kontrollere, godkende eller nøje holde øje. Dermed handler sagen om Radius-salget udover manglende gennemsigtighed også om tryghed for forbrugerne i sikringen af den grønne omstilling. 

Selskaber bør adskilles

Adskillelse af økonomiske interesser og rene snit mellem energikoncernernes vidt forskellige selskaber findes i dag kun på papiret, og i modsætning til den gængse opfattelse, så er netselskaberne langt fra stramt regulererede. Der er masser af elastik. Lad mig give et par eksempler på, hvad der er i dag er muligt inden for lovens rammer: 

  • Selskaber tømt for medarbejdere og opgaver: De fire største netselskaber, der tilhører koncernerne Ørsted, SEAS NVE, Eniig og SE Energi, er tømt for medarbejdere. Selskaberne omsætter for i alt 4,5 mia. kr. og har tilsammen fire medarbejdere.
  • Handler med ”sig selv”: Opgaver købes i søsterselskaber ved interne aftaler eller uigennemsigtige udbud. For eksempel afholdt SEAS NVE et udbud om energireduktion på 170 mio. kr. som de selv vandt, som eneste byder. Det flyttede i omegnen af 50 mio. kr. fra monopolet over i et fuldt ud kommercielt selskab.

Gennemsigtighed giver tryghed, og klar selskabsadskillelse vil skabe rene linjer. For det uvidenhedens slør, som forbrugerne i dag holdes i, betaler de dyrt.

Klar governance og stringent styring

Når udsigten til en god handel, som den med Radius, går i vasken forstår jeg godt ærgrelsen hos byderne. De store kræfter brugt på buddet er nu spildt. Til gengæld er der en unik chance for at rette op på de fundamentale konstruktionsfejl, som gør det muligt for de selskaber, der ønsker det, at udnytte en svag regulering og et svagt tilsyn.

Beslutningen om at udskyde salget bør bruges til at sikre en ensartet ejerstruktur i hele energisektoren: Styringen af vores el og gas-net bør være ens – og når elnet sættes til salg, bør staten have købsretten. Det vil flugte helt med reglerne for gasområdet og for elselskabernes afståelse de eventuelle dele af det lokale elnet, som de ikke længere måtte ønske at eje. Det skaber sammenhæng.

Der er således ingen grund til at betvivle, at De Frie Energiselskaber arbejder for forbrugerne og for fri konkurrence. Vi er imod smarte konstruktioner, hvor penge flyttes rundt, ødelægger gennemsigtighed og låser energimarkedernes udvikling. Vi skal have genindført gennemsigtighed ved at sørge for klar adskillelse mellem kommercielle aktiviteter og monopolopgaver. Dermed vil forbrugerne få den tryghed for veldrevne el-netselskaber, som de allerede burde have i dag. Alternativet er, at forbrugerne ender som tabere i de store, kapitalstærke energiselskabers spil.

Skal vi debattere sammen på Folkemødet 2019?

Forberedelse af folkemødets debatter 2018 er i gang – skal vi debattere grøn omstilling, disruption eller noget helt tredje? Så kig med her:

Ved Folkemødet juni 2019 vil De Frie Energiselskaber igen i år være repræsenteret ved adm. direktør Jette Miller, som gerne stiller op til debat og diskussion om bl.a.:

– Danmarks grønne omstilling

– Disruption i energisektoren

– Konkurrence og effektivitet

– Energipolitik

– Forsyningssektor

Her er link med beskrivelse af de fire debatter, som Jette Miller deltog i sidste år på Folkemødet 2018. 

For drøftelse af mulighed for debat kontakt Jette Miller direkte på T: 25469829 eller jm@defrieenergiselskaber.dk.

Vi ses på Folkemødet!

Volvo, vovse og usunde villaer

Ingrid Reumert, VP, Stakeholder Communications and Sustainability

Af Ingrid Reumert, Vice President, Stakeholder Communications & Sustainability

For de fleste, som interesserer sig for energi og klima, er det en kendt sag, at 40% af energien bruges i bygninger. To tredjedele af de danske bygninger er bygget før 1979, og 40% af bygningerne har et af de laveste energimærker E, F eller G. Der er derfor god grund til at renovere vores bygninger, hvis vi vil udlede mindre CO2 i fremtiden.

Læs videre “Volvo, vovse og usunde villaer”