Otte gange flere mænd end kvinder i el-netselskabernes bestyrelse

af adm.dir. Jette Miller, De Frie Energiselskaber

Der er otte mænd for hver kvinde i el-netselskabernes bestyrelse – og mere end 60 pct. af selskaberne har ingen kvinder i bestyrelseslokalet. 

Henning. Lars. Poul. Tommy. Jens Erik. Ib. Peter. Jørgen. Knud. Carsten. Johnny. Nis. Bjarne. Jan. Dennis. Morten. Bruno. Hans Ole. Haldor. Vilhelm. Leif. Kim. Jeppe. Vagn.

For blot at nævne et par af dem, som det her drejer sig om, nemlig dem der er flest af i el-netselskabernes bestyrelser: Mænd. En simpel gennemgang viser, at den typiske bestyrelse består af 5 eller 7 medlemmer. Og her er der oftest nul kvinder. I ikke mindre  end 60 pct. af landets elnet-bestyrelser er der simpelthen ingen kvinder i bestyrelseslokalet. Ikke en eneste.

Samfundsansvar for milliarder
Det var alligevel lidt overraskende, at balancen er så skæv. Ikke mindst fordi el-netselskabernes primære ansvar er at sikre forsyningssikkerhed, investere i fundamentet for grøn omstilling, energiforbedringer osv. Det er emner, der nyder bred interesse. Kan det virkelig passe, at det ikke har været muligt at finde kvalificerede kvindelige kandidater til de poster?

Oversigten her viser hvor skævt billedet rent faktisk er:

Figur 1. Kønsfordeling i elnetselskabernes bestyrelser (2017)

Kilde: Elselskabernes årsrapporter og hjemmesider samt statens CVR-register.

Nu er der meget stor forskel på netselskabernes størrelse – fra 860 kunder i Kongerslev Elnet til knap 1 mio. kunder hos Radius (tidligere Dong Energy Net). Derfor kunne man tro, at der var sammenhæng mellem størrelse og arbejdet med selskabsledelse.

Det er dog ikke tilfældet. Blandt de selskaber, hvor kvinder ingen adgang har til bestyrelseslokalet er andelsselskaber som SEAS NVE Net (387.009 kunder) og Syd Energi Net (272.255).

”De fleste damer tænker ikke mere over det”
Og det er jo heller ikke fordi emnet ikke har været drøftet. Sidste år havde de diskussionen om kvinder og ledelse i Langelands Elforsyning. Dengang sagde bestyrelsesformand Jens Oldenbjerg til Fyns Amts Avis (16. maj 2016), at det ikke var så vigtigt om repræsentantskabet procentvis afspejlede befolkningenssammensætning. Han sagde: ”Vi har haft nogle damer, også flere end nu, men de har forladt det igen. Det kan godt være lidt tørt, det el-halløj. Vi taler jo ikke om tasker og højhælede sko. Min erfaring er, at de fleste damer ikke tænker mere over det, bare der er strøm i stikkontakten, når de tænder for den. Sådan er det hjemme ved mig, siger han”.

Men her lidt mere end 1 år senere, så har intet ændret sig. Heller ikke på Langeland. I Langelands Elforsyning Net (LEF NET A/S) er Jens Oldenbjerg stadig formand, og i bestyrelseslokalet sidder han sammen med Søren, Preben, Torben, Thomas, Vagn og Jørgen. Så til trods for, at daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen kaldte Jens Oldenbjergs udtalelse for ”en dybt nedladende kommentar og som en stigmatisering af halvdelen af befolkningen” , så er der sket uhyre lidt.

Det er cool cash og milliard-investeringer
Grøn omstilling. Energireduktion.Digitalisering. Milliard-investeringer i infrastruktur. El-netselskabernes evne til at levere en neutral platform, som kommercielle selskaber derefter kan opdyrke nye forretningsområder på er et væsentligt omdrejningspunkt i den nødvendige forandring af energisektoren, som vi står overfor.

Det er svært at forestille sig, at der “desværre ikke kunne findes kvinder med de rette kvalifikationer”. Men spørgsmålet er om vi har andet valg end at drøfte behovet for kvoter, når balancen er så skæv og holdningerne så forstokkede, som eksemplet her ovenfor viser.

Måske du også er interesseret i at læse om: 

Elselskaber kun delt på papiret

Hvordan kan det være nyhed, når krav om selskabsadskillelse er mere end 10 år gammelt?” – Det var første tanke, da nyheden om, at ”EWII deler sig i to” tikkede ind – læs mere her om elselskabernes sammenblanding af selskabernes interesser her.

Af adm.dir. Jette Miller, De Frie Energiselskaber

Adm.direktør Jette Miller, De Frie Energiselskaber

Netop adskillelse mellem selskaberne var hjørnestenen i liberaliseringen af elmarkedet tilbage i 2003: Selskaberne skulle adskilles for, at staten kunne få et monopol, som det var til at regulere, og så skulle de kommercielle selskaber levere mest mulig værdi for forbrugerne under fair og lige konkurrence.

Mod at undlade at krav om ejermæssig adskillelse, så skulle koncernerne til gengæld holde aktiviteter og økonomi mellem selskaberne adskilt. Det var det klare krav: Selvstændige regnskaber og årlige indrapporteringer til myndighederne om eventuelle overtrædelse af reglerne, løbende egenkontrol med at monopolerne ikke forskelsbehandlede konkurrenter, ikke delte oplysninger med hinanden osv. Intentionen bag bekendtgørelsen var rigtig. 

Behov for selskabsadskillelse
Selskabsadskillelse og monopolernes neutrale platform er nøgleelementer i den grønne omstilling, fordi omstillingen kræver at alle kan løfte med: Forbrugere, iværksættere, nye selskaber og etablerede virksomheder skal alle på lige vilkår kunne være med til at realisere vores fælles politiske mål.

Derfor er selskabsadskillelse måske mere aktuelt end nogensinde før. Sammenslutningen af de europæiske regulerende myndigheder (ACER) har netop sat to tykke streger under behovet for, at monopolerne agerer neutralt og objektivt over for alle. ACER fremhæver bl.a. at:

  • Når monopoler agerer kommercielt, er der risiko for, at de favoriserer egne søsterforretninger frem for at vælge bedst og billigst.
  • Monopolerne ikke må kunne misbruge deres domminerende stilling til at diskriminere mellem forskellige forbrugergrupper eller kommercielle selskaber
  • Konkurrerende kommercielle selskaber – og ikke regulerede monopoler – er generelt bedre til at levere det outcome, der giver forbrugerne mest værdi for pengene.

Monopolselskaberne skal fokusere på deres kerneydelse og afholde sig fra alle aktiviteter, der kan løses kommercielt. Elselskaberne skal ifølge ACER være adskilt.

Det her er en meget præcis beskrivelse af problemet, som vi oplever det i dag: Sammenblanding af aktiviteter og økonomi på kryds og tværs af selskaber forhindrer, at vi får de kommercielle markeder til at fungere. Alle markeder, der har en snitflade til elselskabernes aktiviteter oplever det – uanset om det er el, gas, energibesparelser, fiber osv.

Huller udnyttet i årevis
Det her er resultatet af, at staten tilbage i 2003 muligvis i lidt for god tillid til sektoren glemte at følge trop med en stærk regulator og et fast men fair tilsyn, der kunne sikre selskabernes incitamentet til at overholde lovgivningen.

Resultatet har været stor villighed hos elselskaberne til at tilsidesætte hensigten med lovgivningen og indrette sig sådan, at deres forretninger kunne udvikle sig mest muligt i alle tænkelige retninger – uagtet, at det ikke nødvendigvis var i ejernes (forbrugernes) interesse. Huller er udnyttet i årevis. Energispareordningen (ESO) er et af de seneste eksempler, hvor der har været så store huller, at formanden for Statsrevisorerne måtte erkende, at ”hver eneste side er rystende læsning”. Den ordning alene har kostet forbrugerne milliarder over en tiårig periode.

Figur 1. Organisationsdiagram. Der er er mere end 25 selskaber at trække streger imellem i EWII-koncernen.

Gå hele vejen som de første, Ewii
Gasselskaberne i Danmark har i løbet af 2017 truffet beslutning om fuld ejermæssig adskillelse. Det er sket efter ”nødvendig overvejelse” for præcis at undgå den sammenblanding af interesser, som vi ser problemer med i elsektoren – herunder også hos Ewii.

Frontrunner positionen kan nu blive Ewiis, hvis koncernen som første selskab foretager en reel ejermæssig adskillelse – og ikke bare en justering, der kan afbøde for de grundlæggende strukturelle problemer, som også den nye bestyrelse har identificeret. For alle de øvrige elselskaber har præcis de samme ”konstruktionsfejl” som Ewii, og dermed også alle de samme udfordringer – eller fordele alt afhængig af, hvordan man ser på sagen. Så hvad der er et problem for Ewii i Fredericia er således også et strukturelt problem for eksempelvis SEAS NVE i Svinninge og for SE i Esbjerg.

Derfor har Ewii kun én interesse i det øjeblik, selskabet ikke selv vil benytte sig af (alle) de fordele, som koncernsammenblanding giver: At andre koncerner heller ikke kan udnytter de lukrative økonomiske muligheder.

Pilen peger på adskillelse
Uanset om Ewii vil gå foran, så er retningspilen klar: Den peger på krav om øget adskillelse – og hvis det viser sig, at de økonomiske fordele ved koncernsammenblanding er så store, at adskillelse ikke kan ske frivilligt, så vil politikerne sikkert i en ikke alt for fjern fremtid motivere selskaberne til at vælge side.

Men det er da langt mere interessant at tage beslutningen selv – og måske endda være det første elselskab, der for alvor gør det.

Måske du også er interesseret i at læse: 

Kære Energikommission: Stop monopolers særstatus


Af Jette Miller, adm. dir. De Frie Energiselskaber og medlem af Energikommissionens Følgegruppe

BLOG: Når Energikommisionens anbefalinger offentliggøres på mandag, så vil der –   ud over eksempelvis anbefalinger om omkostningseffektiv omstilling og at flere teknologier skal i spil for at løse de samme udfordringer – formentlig også være nøgleord under overskriften: Mere marked, mindre monopol. Det er væsentligt, fordi Danmark ikke lever i en lille andedam.

Stødretningen er global
Stødretningen og dermed sigtelinjen for Danmark er et øget regionalt og internationalt fokus, hvor det nationale træder i baggrunden. Vi skal udnytte vores internationale forbindelser. Dem er vi afhængige af.

Derudover ser vi også en klar ændring i hele tilblivelsen og forbruget af vores energi: Der er flere spillere, der både forbruger og producerer energi. Det komplicerer billedet, men det er en global trend, som vi skal forholde os til, hvis vi vil være blandt verdenslederne i udviklingen også i kombinationen af energiformer.

Her støder vi på en udfordring, fordi der i dansk energipolitik hersker en omfattende rolleforvirring i opgaveløsningen: Hvilke opgaver skal monopolerne løse til gavn for Danmark? Hvilke rammevilkår er nødvendige for at private virksomheder kan fastholde Danmarks førerposition som teknologisk pionerland? Hvordan kan myndighederne understøtte udviklingen?

Følger vi lovens bogstav er det slået fast, at monopolaktiviteter og kommercielle aktiviteter i el- koncernerne skal være adskilte. Virkeligheden viser bare et helt andet billede.

Monopoler skal fokusere på deres egne opgaver
Det bliver derfor afgørende vigtigt, at få slået en klar sigtelinje: Det skal være de virksomheder, der er tæt på forbrugerne – og ikke de virksomheder, der er tæt på politikerne – der skal levere varen og fremtidens service.

De største gevinster for forbrugeren og for samfundet skabes, hvis det er private virksomheder, der på fair og lige vilkår så omkostningseffektivt som muligt skal levere, producere og innovere produkter/services på fremtidens energimarked.

Vi har i Danmark – lige som de øvrige EU-lande – valgt markedet som vejen til omkostningseffektiv, grøn omstilling. Det er vores fælles ståsted. Derfor kan det ikke nytte noget, at myndigheder og branchen fortsat beskytter monopolvirksomhederne og deres aktiviteter i konkurrenceudsatte markeder. Det dyreste for forbrugeren og for samfundet er monopoltilstande i kommercielle markeder. Derfor er der – ud over stram monopolregulering og stærkt tilsyn – behov for helt banalt at præcisere hvem, der gør hvad.

Ellers fortsætter eksempelvis el-monopolerne med at leve i den vildfarelse, som også Dansk Energi på møder i Energikommissions Følgegruppe gav udtryk for, nemlig at el-monopolerne ”skulle have luft i deres økonomi til innovation”. Monopoler skal koncentrere sig om deres kerneopgaver: Sikker forsyning og lave administrationsomkostninger.

Monopoler skal ikke eksportere
Monopoler skal ikke på kommercielle eventyr med produktion og udvikling af elscootere, bruge millioner på stadionreklamer (-da kunderne alligevel ikke kan vælge en anden leverandør) – og de skal slet ikke ”teste ny teknologi og produkter” med henblik på eksport, sådan som eksempelvis el-monopolet TREFOR El Net giver udtryk for i Børsen 21. april. Det her er den forkerte vej og viser, at hverken selskabets eget moralske kompas ift. forvaltningen af forbrugernes penge eller myndighedernes monopol-regulering fungerer.

Det, monopoldirektøren taler om her, er monopolselskabers risikovillighed i dybt kommercielle markeder. Selvfølgelig er den stor, hvis den kan dækkes af luftige indtægtsrammer og dermed uden nogen som helst økonomisk risiko. Det er uhyre skadeligt for konkurrencen, fordi der ikke er tale om lige konkurrence. Hvordan skal iværksættervirksomheden eller for den sagsskyld store veletablerede virksomheder som Grundfos, Danfoss og mange flere kunne konkurrere med den ekstra økonomiske saltvandsindsprøjtning, som monopolerne har til kommercielle eventyr?

Fair og lige konkurrence
Private selskaber har ikke en chance for at udnytte det teknologiske vækstlag og de fordele, som vi har i Danmark, hvis de skal starte 500 meter længere nede ad banen i et globalt kapløb om at levere de bedste og billigste energimålere, smarte apps, elscootere eller noget helt fjerde.

Det er uhyre kortsigtet at holde hånden under enkelte selskaber. Vi gør os selv bjørnetjeneste, fordi vi slet, slet ikke kan være klar og have de skarpeste produkter/service på hylderne, hvis vores markeder ikke er indrettet til at levere bedst og billigst.

Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi får præciseret, at monopolerne skal koncentrere sig om deres kerneopgave – og det er ikke at konkurrere med kommercielle selskaber på et tilmed unfair grundlag.

Alternativt kan vi glemme alt om ”at fastholde førerpositioner” og ”udvikle Danmark som pionerland for energiteknologi” for det kan ikke lykkes i et landskab med unfair konkurrence i et marked, hvor monopolvirksomhed sikres urimelig fortrinsstilling. Vi kommer sidst, fordi vi kom for sent. Sådan vil det gå, fordi vi ikke fik ændret stødretningen i tide.

Måske du også er interesseret i at læse:

Nej-tak til mundkurv fra EWII’s advokat

JetteMiller
Adm.dir. Jette Miller, De Frie Energiselskaber

BLOGINDLÆG: Af Jette Miller, adm. dir. De Frie Energiselskaber

I sidste uge satte jeg her på bloggen mine ord på den forvirring og forveksling, som det kan afstedkomme, hvis virksomheders logoer og brands ligger for tæt op ad hinanden. Det er EWII ikke enig i, og derfor har jeg nu fået et brev fra koncernens advokat.

EWII er ikke enig i mit seneste blog-indlæg om navneforvirring. EWII’s advokat har derfor sendt mig et brev om min ”uberettigede hetz”, og at EWII-koncernen ”uden yderligere varsel forbeholder sig sin retlige stilling i forhold til de direkte urigtige oplysninger som du (red. ”jeg”) kommunikerer”.

Du kan se brevet, som jeg modtog det i går her, i sin fulde længde (- sjovt nok uden logo, adresse osv. :-)):

Mail fra EWII’s advokat til De Frie Energiselskaber 2. november 2016

De Frie Energiselskaber

Brevets indhold vender jeg konkret tilbage til. Først lidt om baggrunden:

Kommercielle fordele er unfair konkurrence
Når selskaber kommer i clinch med hinanden om retten til et logo eller brand, så skyldes det, at selskaber investerer penge og ressourcer i særlige kendetegn, som kunderne kan genkende deres selskab på. De vil skille sig ud. Den – også økonomiske – investering, som selskaberne bygger op over år, ønsker de selvfølgelig ikke at dele med andre og ej heller at lade underminere af andre.

For forbrugeren er det også en klar fordel, at de kan kende forskel på markedets selskaber, og at de kan gennemskue hvem, der er hvem. I sidste ende handler det også om for både forbrugerne og samfundet at sikre effekten af konkurrencen, der vil være truet og dermed kan koste forbrugerne dyrt, hvis ikke det er muligt at kende forskel på markedets selskaber.

Det har vi love, der sikrer: Patentlovgivning, varemærkeloven, markedsføringslovgivning osv. For de regulerede monopolnetselskaber har vi en ekstra sikring i elforsyningsloven: Intet netselskab må skabe tvivl om deres særskilte identitet.

”Folk tænker, at det er sgu da det samme”
Elreguleringsudvalget fra 2012-2014 tog helt berettiget fat på temaet med fmd. for Nationalbanken Søren Bjerre-Nielsen i spidsen. Til EnergiWatch sagde han ved udvalgsrapportens offentliggørelse:

“I dag skal de to selskaber være i selvstændige juridiske enheder. Men når man siger: ‘SEAS-NVE, Dit energiselskab’, så ligger det jo indirekte, at man får hele pakken. Eller: ‘Dong Energy’ over for ‘Dong Distribution’. Folk tænker, at det er sgu da det samme. Det betyder, at de uafhængige handlesselskaber ikke har samme muligheder for at komme ind på markedet”. 

Jeg kunne ikke have sagt det mere klart selv. Netselskaber skal være neutrale. Netselskaber må ikke forskelsbehandle. Netselskaber må ikke begunstige egne koncernforbundne virksomheder. Der er intet nyt under solen her. For at illustrere, hvor tæt netselskaberne med logo og brands har lagt sig op ad deres koncernforbundne selskaber, har jeg gentagne gange tweetet følgende sammenligning, som vises her til højre:

Skærmbillede 2016-03-22 kl. 16.19.25
Kilde: Selskabernes egne hjemmesider (2015).

Hvorfor må jeg ikke sige højt, at det er svært at se forskel på logoerne – og at det giver mulighed for at drage gensidig værdi i selskaberne af investeringer i logo og navn, når de til forveksling ligner hinanden? Tjek Elreguleringsudvalgets rapport side 71, her står der sågar et helt afsnit under overskriften: ”Nuværende regler om selskabers logo og navn giver mulighed for skjult markedsføring”. Det giver kommercielle fordele, når logo/brands ser ud, som de gør her.

I forlængelse heraf var logo og navnetræk for hhv. TREFOR Energi og TREFOR Elnet var ingen forskel. De lignede hinanden til forveksling. Det har givet selskaberne fordele.

Siden august har TREFOR Energi sammen med en række andre selskaber heddet EWII. Når jeg læser i Berlingske, at EWII har ”taget juridiske skridt til at få Eniig til at ændre sit navn igen”, så er det vel netop fordi EWII mener, at Eniig’s navn minder for meget om deres eget, da de er i samme branche – og at det kan give dem kommercielle fordele, som EWII har investeret i? Jeg kan selvfølgelig ikke vide det, men det er sådan, jeg læser avisen.

Hvad er kommercielle fordele?
Som eksempler på kommercielle fordele, der efter min vurdering er draget af EWII, kan jeg nævne:

——–ooOoo———

Eksempel 1. TREFOR deler kundedatabaser på tværs af monopolselskab og kommercielt selskab

TREFOR Energi har sendt en lang række breve til kunder, der ikke var deres. De tilhørte konkurrenter, og det er i strid med lovgivningen. TREFOR redegør overfor Energitilsynet, at de to selskaber deler it-leverandør. Energitilsynet refererer overfor os den 24. maj 2016, at TREFOR Elnet forklarer, at der er sket “en fejl ved it-leverandørens dataudtræk, og de fremsendte et dataudtræk til TREFOR Energi A/S, som indeholdt netkunder. På baggrund af udtrækket fremsendte TREFOR Energi A/S informationsbrev til en række erhvervskunder, som ikke samtidigt var kunder i TREFOR Energi A/S.

I forbindelse med videregivelsen af oplysninger har Sekretariatet undersøgt TREFOR Elnet A/S  program for IO i forhold til den konkrete opbevaring af kundeoplysninger hos et eksternt selskab.  I den forbindelse har TREFOR Elnet A/S redegjort for IO programmet, ligesom de har redegjort for de tiltag som videregivelsen har givet anledning til. TREFOR Elnet A/S har oplyst, at databasen, som indeholdt oplysninger om både net, og elhandelskunder er blevet separeret med henblik på at forhindre en lignende fejl.”  

Konklusion: Databasen for kommercielle kunder og elnetkunder har været blandet sammen. Det har givet TREFOR Energi kommercielle fordele. Ifølge Energitilsynets vejledning til det interne overvågningsprogram er f.eks. aftagenumre således forretningsmæssige følsomme oplysninger. Det er netop fordi de kan give en kommerciel fordel for dem, som har dem.

 

Eksempel 2. TREFOR Elnet markedsfører kommercielle ydelser fra deres eget koncernforbundne selskab

Derudover har vi også kommunikeret direkte med TREFOR Elnet, idet netselskabet markedsførte deres eget koncernforbundne selskabs kommercielle ydelser via deres netselskabs hjemmeside. Det er forskelsbehandling, som har givet TREFOR Energi kommercielle fordele, som alle andre elhandlere ikke har haft. TREFOR Elnet erkendte selv at det kunne være i strid med elforsyningsloven jf. brevet her:

skaermbillede-2016-11-03-kl-01-11-42

Eksempel 3. Vildledende og urigtig information til kunder og omverden

Forbrugerombudsmanden modtog 30. april 2015 en klage med vores påstand om, at TREFOR-koncernen flere gange i 2015 i forbindelse med en økonomiske udlodning (rabat) til monopolkunderne har udsendt vildledende og urigtig information – og at misinformationen har været egnet til at påvirke forbrugernes økonomiske adfærd i markedet.

Konklusion: Den sag er endnu ikke afsluttet. Klagen kan alle få indsigt i ved at henvende sig til mig, så kan du selv vurdere vores juridiske argumentation. Seneste bilag fra vores side i den sag er fra 1. juli 2016, så vi nærmer os forhåbentlig en snarlig afgørelse.

——–ooOoo———

Nej tak til mundkurv fra EWII’s advokat
I alle livet forhold gælder det, at du skal gøre det ordentligt. Ellers skal du lade være med at gøre det. Jeg har her forsøgt at forklare, hvad det måtte være uklart i mit forrige blogindlæg.

Vi arbejder for mere gennemsigtighed i energibranchen. Derfor drøfter jeg gerne åbent alle indvendinger, spørgsmål osv., der måtte være med – eller imod – mine synspunkter på bloggen her.

Af samme grund bliver altså et nej-tak herfra til en mundkurv fra EWII’s advokat.

 

OPFORDRING: Du kan støtte arbejdet for at skabe mere gennemsigtighed i energibranchen ved at dele, like eller kommentere mit indlæg. 

 

Måske du også har lyst til at læse: 

Navneforvirring koster forbrugerne dyrt

Jette Miller
Adm.dir. Jette Miller, De Frie Energiselskaber

Af adm.dir. Jette Miller, De Frie Energiselskaber.

Tidligere i dag spurgte jeg bl.a. #twitterhjerne om, hvor forvirring og forveksling er størst: På eksempel 1 eller eksempel 2 her på billedet her nedenfor?

Helt kort, skyldes mit spørgsmål, at energikoncernen Trefor netop har skiftet navn til EWII – og Trefor/EWII ny synes, at energikoncernen Eniig har valgt et navn, der ligger for tæt på deres eget.

Trefor/EWII har ifølge Berlingskederfor taget juridiske skridt til at få Eniig til at ændre sit navn igen”, fordi navnet minder for meget om deres eget, da de er i samme branche. Forskellen på de to nye logoer og navnetræk ses i eksempel 1:

skaermbillede-2016-10-27-kl-10-35-05
Fra Twitterprofil for adm.dir. Jette Miller, De Frie Energiselskaber. Twitterhandle: @jettemiller

Eksempel 2 viser forskellen – eller manglen på samme – mellem to selvstændige Trefor-selskaber, der har hver deres opgaver, aktiviteter, økonomi og kundeportefølje: Trefor Elnet og Trefor Energi. Der er tale om to selvstændige og adskilte selskaber med deres CVR-nummer. Forskellen mellem de to logoer og navnetræk er, som illustrationen viser, til at overskue, og det kan give anledning til forveksling og forvirring for forbrugerne.

Skæbnens ironi?

Derfor føles det som skæbnens ironi, når Trefor/EWII nu mener, at navnetræk og logo for Eniig kan give anledning til forveksling eller skabe uklarhed – og at det er ekstra problematisk, fordi selskaberne agerer indenfor samme branche.

I 2015 klagede vi en håndfuld gange til bl.a. Forbrugerombudsmanden over Trefor’s kommunikation, fordi Trefor fik skabt økonomiske synergieffekter ved at udnytte navne- og logosammenfaldet til egen vinding men til skade for konkurrencen på det kommercielle elmarked.

Hvis man ikke synes, at markedsføringsloven er klar nok på dette punkt, så er der faktisk også skrevet en specifik passus ind i elloven, der netop har til formål at forhindre forvirring og forveksling, når det gælder navn, logo, brand mv.. Der står: “§20b. Netvirksomheder skal sikre, at der i deres kommunikationsarbejde og identitetsstrategier ikke skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet“. Trefor Elnet er netop sådan en netvirksomhed, og lovens bogstav er formuleret præcis sådan, fordi selskaberne netop ikke må kunne drage markedsføringsmæssig værdi af andre selskabers goodwill og brand ved at lægge sig for tæt op af deres brand.

Forvirring og forveksling giver kontante fordele

Trefor er ikke det eneste selskab, der benytter sig af disse fordele i energibranchen, men sagen blev principiel for os, da Trefor-koncernen i 2015 fremstillede en udlodning eller rabat via netvirksomheden Trefor Elnet som en måde at ”honorere loyale kunder på”.

Det skal være sagt med det samme, at De Frie Energiselskaber er varme fortalere for udlodning af udbytte. Netvirksomheder må meget gerne give penge tilbage til deres ejere. Men ejerne af netvirksomhederne, dvs. monopolkunderne, kan faktisk ikke flytte til et andet selskab. Det ligger i ordet: De har monopol, og derfor kan de 134.000 netkunder hos Trefor Elnet faktisk ikke være andet end loyale, da de hverken kan vælge Trefor til eller fra. Det kan kunderne derimod i Trefor Energi, der som selskab er i direkte konkurrence med en række andre kommercielle selskaber som eksempelvis EnergiNord, Jysk Energi og Modstrøm.

Essensen i Trefor-sagen er, at koncernen fremstillede pengegaven som en måde hvor “kommercielle aktiviteter kommer vores loyale kunder til gode”, og at den “viser, at det er en fordel at være kunde i Trefor” sådan som Trefor’s koncerndirektør sagde til JyskeVestkysten sidste forår. Her er et andet eksempel fra Fredericia Avisen: “Trefor giver knap en halv mia. kr. til loyale kunder”

Dermed blev tingene blandet sammen og markedsført, som om pengene blev givet til andre kunder end Trefor Elnet-kunderne. Eksempelvis kunne Trefor Energi-kunder, der bor i Nordjylland eller på Sjælland, ikke se frem til rabatten, og det kunne alle andre kunder udenfor netområdet desuden heller ikke. De kunne tværtimod nemt tro, at de fik et særligt godt tilbud hos Trefor Energi. Men ud af landets 3,2 mio. el-kunder, var det kun de 134.000 Trefor Elnetkunder, som kunne få del i pengene – og det uanset hvilken elleverandør, de havde valgt.

Ser kun problemerne, når man selv bliver ramt?

Uklarhed og sammenblandingen af kommunikation og aktiviteter mellem monopolvirksomhed og konkurrenceudsatte områder har givet Trefor/EWII særlige fordele i et konkurrenceudsat kommercielt marked, som de nu pludselig selv er betænkelige ved, når det gælder konkurrenten Eniig.

Måske har man tidligere spekuleret i, at sanktionerne for at lave sådan en forvirringsaktion er lave – eller nærmest ikke eksisterende. Det samme er risikoen for dårlig omtale, fordi området er “teknisk” – eller måske er det bare sådan, at man først kan se problemet, når man bliver ramt i eget hus?

 

Ja, tak – jeg vil gerne vide mere:

 

Nu blogger De Frie Energiselskabers direktør

af adm.dir. Jette Miller, De Frie Energiselskaber

På opfordring begynder De Frie Energiselskabers direktør Jette Miller nu at blogge om fair konkurrence og ikke mindst hvad konsekvenserne er af manglende konkurrence og gennemsigtighed på energimarkederne og i vores forsyningssektorer.

Flere gode kræfter med interesse i, hvordan energiforbrugernes penge bliver brugt, har spurgt mig, om ikke jeg kunne blive bedre til at fortælle, om de udfordringer og problemer, som De Frie Energiselskaber støder på i vores arbejde på at skabe et mere fair og gennemsigtigt energimarked.

Jette Miller
Adm.dir. Jette Miller, De Frie Energiselskaber

Den manglende konkurrence er jo ikke kun et problem for de selskaber, der presses ud af markedet eller som slet ikke får mulighed for at starte op.

Hvad der er meget værre er, at den manglende konkurrence er til direkte skade for forbrugerne. De får hverken de skarpeste priser eller de bedste produkter.

De Frie Energiselskaber kom til verden for at skabe mere gennemsigtighed i energisektoren. Nogle gange lykkes det. Andre gange er det op ad bakke.

Brug for din opbakning!
Derfor har vi brug for opbakning. Du kan bakke op om kampen for et fair energimarked ved at deltage i debatten og dele bloggen.

Hvis du har ideer eller forslag til noget, jeg bør tage op, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Ellers har jeg tænkt mig at skrive om De Frie Energiselskabers aktiviteter, mine betragtninger om forsyningssektoren, komme med eksempler på velfungerende markeder med fair konkurrence og give dig et indblik i de problemer, De Frie Energiselskaber oplever.

Glæder mig til at høre fra dig!

Bedste hilsner

 

Jette Miller

 

NB: Du finder indlæg i den venstre kolonne – og her er et direkte link til første indlæg. God fornøjelse!