Otte gange flere mænd end kvinder i el-netselskabernes bestyrelse

af adm.dir. Jette Miller, De Frie Energiselskaber

Der er otte mænd for hver kvinde i el-netselskabernes bestyrelse – og mere end 60 pct. af selskaberne har ingen kvinder i bestyrelseslokalet. 

Henning. Lars. Poul. Tommy. Jens Erik. Ib. Peter. Jørgen. Knud. Carsten. Johnny. Nis. Bjarne. Jan. Dennis. Morten. Bruno. Hans Ole. Haldor. Vilhelm. Leif. Kim. Jeppe. Vagn.

For blot at nævne et par af dem, som det her drejer sig om, nemlig dem der er flest af i el-netselskabernes bestyrelser: Mænd. En simpel gennemgang viser, at den typiske bestyrelse består af 5 eller 7 medlemmer. Og her er der oftest nul kvinder. I ikke mindre  end 60 pct. af landets elnet-bestyrelser er der simpelthen ingen kvinder i bestyrelseslokalet. Ikke en eneste.

Samfundsansvar for milliarder
Det var alligevel lidt overraskende, at balancen er så skæv. Ikke mindst fordi el-netselskabernes primære ansvar er at sikre forsyningssikkerhed, investere i fundamentet for grøn omstilling, energiforbedringer osv. Det er emner, der nyder bred interesse. Kan det virkelig passe, at det ikke har været muligt at finde kvalificerede kvindelige kandidater til de poster?

Oversigten her viser hvor skævt billedet rent faktisk er:

Figur 1. Kønsfordeling i elnetselskabernes bestyrelser (2017)

Kilde: Elselskabernes årsrapporter og hjemmesider samt statens CVR-register.

Nu er der meget stor forskel på netselskabernes størrelse – fra 860 kunder i Kongerslev Elnet til knap 1 mio. kunder hos Radius (tidligere Dong Energy Net). Derfor kunne man tro, at der var sammenhæng mellem størrelse og arbejdet med selskabsledelse.

Det er dog ikke tilfældet. Blandt de selskaber, hvor kvinder ingen adgang har til bestyrelseslokalet er andelsselskaber som SEAS NVE Net (387.009 kunder) og Syd Energi Net (272.255).

”De fleste damer tænker ikke mere over det”
Og det er jo heller ikke fordi emnet ikke har været drøftet. Sidste år havde de diskussionen om kvinder og ledelse i Langelands Elforsyning. Dengang sagde bestyrelsesformand Jens Oldenbjerg til Fyns Amts Avis (16. maj 2016), at det ikke var så vigtigt om repræsentantskabet procentvis afspejlede befolkningenssammensætning. Han sagde: ”Vi har haft nogle damer, også flere end nu, men de har forladt det igen. Det kan godt være lidt tørt, det el-halløj. Vi taler jo ikke om tasker og højhælede sko. Min erfaring er, at de fleste damer ikke tænker mere over det, bare der er strøm i stikkontakten, når de tænder for den. Sådan er det hjemme ved mig, siger han”.

Men her lidt mere end 1 år senere, så har intet ændret sig. Heller ikke på Langeland. I Langelands Elforsyning Net (LEF NET A/S) er Jens Oldenbjerg stadig formand, og i bestyrelseslokalet sidder han sammen med Søren, Preben, Torben, Thomas, Vagn og Jørgen. Så til trods for, at daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen kaldte Jens Oldenbjergs udtalelse for ”en dybt nedladende kommentar og som en stigmatisering af halvdelen af befolkningen” , så er der sket uhyre lidt.

Det er cool cash og milliard-investeringer
Grøn omstilling. Energireduktion.Digitalisering. Milliard-investeringer i infrastruktur. El-netselskabernes evne til at levere en neutral platform, som kommercielle selskaber derefter kan opdyrke nye forretningsområder på er et væsentligt omdrejningspunkt i den nødvendige forandring af energisektoren, som vi står overfor.

Det er svært at forestille sig, at der “desværre ikke kunne findes kvinder med de rette kvalifikationer”. Men spørgsmålet er om vi har andet valg end at drøfte behovet for kvoter, når balancen er så skæv og holdningerne så forstokkede, som eksemplet her ovenfor viser.

Måske du også er interesseret i at læse om: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *